Børn skal lege mere uden skærm: Her er de nye anbefalinger
Drop mobilen i fritidstilbuddet, og sæt fokus på de sociale aktiviteter. Nye retningslinjer lægger op til at begrænse brug af skærm i børns fritidsliv og institutioner.
19. februar
Indfør mobilfri fritidstilbud, og lad fritidstilbuddets fysiske rammer skabe attraktive alternativer til skærmbrug. Det er nogle af de ni anbefalinger, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) netop har offentliggjort i forhold til skærmbrug i fritidstilbud.
Essensen i anbefalingerne er, at den ikke-digitale leg skal styrkes, og at der skal fokus på udvikling af børnenes sociale kompetencer. Det er undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), der har bedt om at få udarbejdet anbefalingerne, så de kan understøtte en nuanceret debat på den enkelte skole eller fritidstilbud.
Skærme går ud over fysisk aktivitet
Retningslinjerne kommer på et tidspunkt, hvor mange skoler allerede har indført digitale retningslinjer, og i SFO’erne er man også mange steder i gang med arbejdet. Mobiler og andre skærme ryger ud, eller der indføres forskellige former for begrænsninger. Det fortæller Kristian Traberg Larsen, der er forsker på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet og en af projektlederne på ’Fælles Fritid’.
Det er et forskningsprojekt, der sigter mod at (gen)skabe de meningsfulde fællesskaber i børnenes fritid, så de både er sociale og aktive sammen – som modsætning til at være alene med en computer eller mobiltelefon.
”Der er mange holdninger til skærme. Og de kan også give børnene noget godt og en vis grad af fællesskab, så det er bestemt ikke sort/hvidt. Men vi kan ikke vriste os fri af den data, der nu begynder at komme fra forskningen. Vi kan se, at det øgede skærmforbrug både påvirker, hvor meget børnene bevæger sig og er fysisk sammen,” siger han og uddyber:
”Tiden er et nulsumsspil. Hvis børnene bruger to timer om dagen på en skærm, er der noget andet, som falder væk. Og det er desværre ofte fællesskabet og den fysiske aktivitet. To elementer, som vi med sikkerhed ved, er afgørende for, at de trives.”
Konfliktløsning kræver mimik
Siden 2020 har Kristian Traberg Larsen og hans forskerkolleger arbejdet med forberedelse og pilotprojekter til projektet ’Fælles Fritid’, og gennem deres kontakt med kommuner, skoler, forældre og børn har de set en klar tendens til, at mange af de pædagogiske medarbejdere i SFO’erne synes, at skærme og digital leg fylder for meget, og at de derfor overvejer at lave ændringer.
Anbefalinger til skærmbrug i fritidstilbud
1) Sæt fælles retning for brug af skærme i fritidstilbud
2) Brug fritidstilbuddets fysiske rammer til at skabe attraktive alternativer til skærmbrug
3) Gå i dialog med de unge og børnenes forældre om brug af skærme
Begrænsning af digitale distraktioner i fritidstilbud
4) Indfør mobilfri fritidstilbud
5) Rammesæt brug af skærme i fritidstilbud
6) Lad dialog om skærmbrug bidrage til børn og unges digitale dannelse.
Balance i udbuddet af aktiviteter i fritidstilbud
7) Brug kun skærme til aktiviteter, der skaber deltagelses- og udviklingsmuligheder for børn og unge
8) Tilstræb variation og alsidige pædagogiske aktiviteter
9) Inddrag arbejdet med digital dannelse i den pædagogiske udvikling
Kilde: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK)
Og det er godt for børnenes sociale kompetencer, herunder evnen til at løse konflikter, siger han.
”Når børn er sammen fysisk, lærer de at løse små og store konflikter på en måde, som de ikke kan bag en skærm. De kan ikke bare slukke eller lukke ned, men lærer at aflæse kropssprog og mimik i forbindelse med uenigheder og konflikter.”
Ingen faste regler for alle
Ifølge Evalueringsinstituttets rapport om børns fritidsliv fra 2023 har 14 procent af lederne i SFO’er og klubber svaret, at regler for brug af digitale medier i høj eller nogen grad kan være med til at afholde nogle børn eller unge fra at komme i tilbuddet. Og det er også et af de dilemmaer, som Kristian Traberg Larsen og hans kolleger er stødt på i arbejdet med pilotprojekterne til forskningsprojektet.
”Vi har lært, at vi ikke bare kan sige: Skærmene skal væk – og så er det løst. Alle skoler og lokalområder er forskellige, så vi må arbejde med en løsning for det enkelte lokalområde,” siger han.
Den idé understøttes i de nye anbefalinger fra STUK. De er ifølge oplægget ment som et udgangspunkt, som skoler og fritidstilbud kan bruge, når de skal fastsætte de rammer, de selv ønsker at bruge.
Mange fravælger klub
Udfordringen er især, at børnene falder fra SFO’en i løbet af 3. klasse, og at de ikke tilvælger klubtilbuddet, når de starter i 4. klasse. Og her er det oplagt at skrue op for samarbejdet med de idrætsforeninger, som bruger skolens faciliteter. Hvis de har træning for børn i SFO-alderen umiddelbart efter skole, bliver det let og tilgængeligt, siger Kristian Traberg Larsen.
”For at det skal lykkes, skal vi have fat i forældrene, skolerne, fritidslivet og klubberne – alle omkring børnene, så der kan opstå gode muligheder og tilbud for, at de kan vælge fællesskabet og de fysiske aktiviteter til læs mere fremfor gamerrummet.”