Bare fødder skærper sanserne

”Se, hvordan edderkoppen kravler.”

Victoria på to år og Asta Naja på 1,9 år kigger intenst på edderkoppens vandring på den spindelvævstråd, som pædagogisk assistent Karina Dalum holder op foran dem.

Edderkoppen har de mødt på deres barfodsgåtur – og nu tager de sig tid til at kigge og snakke, om hvordan den kan holde balancen på den spinkle tråd. Mon de to kan holde balancen på en snor?

I vuggestuen Ravnekæret i Nyborg er motorik, leg og sanserne omdrejningspunktet i stort set alt, hvad de foretager sig. Det betyder blandt andet, at en gruppe børn og voksne hver uge er på gåtur ud i det fri for at mærke og opleve – ofte i bare tæer. Den nøgne hud mod sand, græs, tidsler og asfalt vækker sanserne, fortæller Karina Dalum:

”Vi fokuserer på det helt nære og kigger, hvor vi går, hvad der er på jorden lige foran os og mærker de forskellige fornemmelser, underlaget giver. Havde vi haft sko på, havde børnene løbet hen ad denne sti. Men nu er de stimulerede på en anden måde og helt i ro.”

Turen er et mål i sig selv – vi skal ikke nå hen til noget, fortæller Karina Dalum.

”Vi ved aldrig, hvor langt vi går, eller hvor længe vi er væk. Det kan være, vi kun når udenfor lågen og finder en mudderpøl og leger i den. Eller vi når både forbi hestefolden, skoven og kolonihavekvarteret. Det finder vi ud af undervejs.”

Øver bare tæer på legepladsen

For en del børn er det overvældende at smide sko og strømper og gå udenfor i bare tæer. Især om foråret, hvor fødderne har været pakket ind hele vinteren, kan mange af vuggestuebørnene ikke huske, hvordan det er at mærke luften og underlaget direkte på huden. Derfor er de første barfodsture bare rundt om sandkassen og på legepladsen.

”Det er fantastisk at se, hvordan børnene udvikler sig og langsomt er klar på nye underlag og fornemmelser. Nogle kan ikke lide at løbe i sand, og så kan vi til en start lege hest, hvor barnet sidder på ryggen og er rytteren, imens de andre suser afsted som galopheste. Vi leger hele tiden og blander fantasien ind for at åbne for deres sanser og oplevelser,” siger Karina Dalum.

Forældre skal vænne sig til det

Hvor børnene er åbne og følger med, kan der indimellem godt være noget skepsis hos forældrene. Nogle er bange for, at børnene skærer sig, og der er heller ikke altid begejstring over, at de bliver beskidte af mudder.

”Men de vænner sig til det, for vi gør det hele tiden,” griner Karina Dalum.

”De fleste forældre ender med at synes, at det er fedt, at deres børn prøver nye ting af. Og vi har ikke oplevet, at de kommer til skade med fødderne. Selvfølgelig kan man træde på en torn, men det er jo ikke værre end at få en splint i fingeren eller andet, som også kan ske på en legeplads,” siger hun.

Da flokken er tilbage i vuggestuen, skal de have frokost og snakke om turen. Og så er det tid til lur, for som Karina Dalum fortæller, så bliver børnene meget trætte af den sansende gåtur, og ofte er det lige så deres fødder sitrer af alle de forskellige fornemmelser og stimuli, de har fået på vejen.