Ann Maria er pædagogisk assistent i Frankrig: ”De måbede, da jeg fortalte, hvad vi gør i Danmark”
Ann Maria Florin Skov er en af mange elever fra sosu-skolerne, der er rejst til udlandet for at tage sin oplæring i helt andre rammer. Læs her, hvad hun synes, der er de største forskelle på Danmark og Frankrig.
19. juli
Ann Maria Florin Skov havde aldrig troet, hun skulle se et vuggestuebarn nyde et stykke brie.
”Men her i Frankrig får børnene ost til hvert eneste måltid,” siger hun, da Fagbladet FOA taler med hende over en videoforbindelse.
Ann Maria, der er i gang med sin uddannelse som pædagogisk assistent på SOSU Fyn, sidder i sin lejlighed i den lille franske landsby Voiteur, hvor hun er under oplæring i sit fag.
”Børnene spiser som konger. Akkurat som man ville forvente af et gourmetland som Frankrig. Til frokost får de blandt andet risotto og fyldte pastaer,” siger Ann Maria Florin Skov.
Hun fortæller, at det er en fordel af have med vuggestuebørn at gøre, når man som hende ikke kan så meget fransk – det kan børnene nemlig sjovt nok heller ikke endnu. Det meste af tiden går med at synge og lave forskellige lege. Men altid indendørs:
”Vi er aldrig udenfor, for pædagogerne synes, at det er for koldt. De kiggede måbende på mig, da jeg fortalte, at vi i Danmark lader børnene sove middagssøvn udenfor,” fortæller hun.
Man overskrider sine grænser
Elever fra mange af FOAs faggrupper får hvert år et unikt indblik i, hvordan det er at arbejde med omsorg i udlandet.
”De lærer ufattelig meget af at prøve det,” siger Annie Philipsen, der er international koordinator på SOSU H.
Hvert år sender skolen et sted mellem 20 og 25 elever – både yngre og ældre – ud på oplæring. Opholdet varer i fem uger, og det foregår typisk i slutningen af uddannelsen til enten sosu-hjælper, sosu-assistent eller pædagogisk assistent.
”De oplever nogle helt andre vilkår. I Danmark er det meget sjældent, at man ikke har sin egen bolig på et plejehjem. I andre europæiske lande kan eleverne for eksempel opleve, at folk bor i samme rum, og det oplever de som meget begrænsende for de borgere, der skal bo sådan resten af livet,” fortæller Annie Philipsen.
”De skal lære at gøre tingene på en ny måde, men uden at gå på kompromis med det, de har lært i Danmark. Og det skal ske uden at overskride folks grænser – samtidig med at man måske overskrider sine egne grænser. Man vokser af at klare sig i sådan en situation.”Børnene skal være selvstændige
Den læring har Ann Maria Florin Skov også gjort sig i den lille landsbyvuggestue.Fra Danmark har hun nemlig været vant til at prioritere leg, og at børn skal være gode til at lege sammen. Her i Frankrig ser hun modsat, at børnene skal være gode til at lege for sig selv.
”Pædagogerne går op i, at børnene skal være selvstændige. De skal selv lære at vende sig, og vi må ikke hjælpe dem med at gå og kravle,” siger Ann Maria Florin Skov.
”Her er det også forældrene, der dikterer, hvad der skal ske i vuggestuen. Alt ned til den mindste detalje skal pædagogerne skrive ind på en iPad, så forældrene kan følge med hjemmefra, hvornår børnene sover, hvor meget mad de spiser og så videre. Det tror jeg slet ikke, vi ville have tid til at gøre på samme måde i Danmark.”
Hvis du vil i oplæring i udlandet
- Inden du bliver sendt til udlandet, har du haft grundige samtaler med uddannelsesvejledere og andre på din uddannelse.
- Din arbejdsplads skal også give grønt lys.
- Det er både spændende og krævende at sidde på en fremmed arbejdsplads, hvor du skal lære forholdene at kende – samtidig med at du måske ikke forstår sproget.
- Du skal måske bo sammen med elevkammerater, og selv om I ikke behøver at være perlevenner, skal I stadig have det til at fungere i fem uger.
- Vær forberedt på, at du kan få perioder med hjemve, mens du er af sted.
Tag fat i din studievejleder, hvis du vil høre mere – og læs mere om de forskellige ordninger her:
EU's Eramus+-program
OPU-ordningen under Uddannelses- og Forskningsministeriet
