6 råd til at forebygge angst hos børn
Som pædagogisk medarbejder kan du være med til at opdage de første signaler og forebygge, at generthed eller ængstelighed ikke udvikler sig til angst.
04. marts 2021
-
1
Angst viser sig forskelligt
Børn med angst kan være kede af det. Men angst kan også vise sig i frustration eller raseri – især hvis barnet ikke kan slippe ud af den situation, det er bange for. Barnet kan også have et reaktionsmønster, hvor det undgår den samme ting eller situation igen og igen. Hvis barnet ofte klager over mavepine, hovedpine og kvalme er det også et faresignal, ligesom det kan være tegn på angst, når et barn pludselig ikke kan noget, som det tidligere har kunnet. -
2
Børn vokser ikke fra angst
Jo tidligere, man spotter tegn på angst hos et barn, jo nemmere er det at forebygge, at det udvikler sig til en angstdiagnose. Næste skridt er at tage en snak med forældrene og opfordre til, at barnet eventuelt bliver udredt eller får et forløb hos fagprofessionelle, så man er sikker på, at der ikke er noget galt i barnets hjem, dagtilbud eller skole, eller at der er en underliggende diagnose. Først herefter kan psykologer, forældre og I som medarbejdere i dagtilbud, sfo, klub eller skole lave en plan for, hvordan I hjælper barnet. Det er vigtigt, at I agerer på samme måde ude og hjemme og skaber klare rammer og forventninger i fællesskab. -
3
Vær OBS på livliner
Nogle børn bruger telefonen i klubben eller bamsen i børnehaven som en livline, hvor de får svært ved at klare sig uden. Det kan være o.k. til en start, men denne form for sikkerhedsadfærd hos barnet skal fases ud i samarbejde med forældrene. Ellers risikerer man, at barnet tror, at det ikke kan klare sig uden bamsen, og det vil fastholde barnet i sin angst. Vær tydelig over for barnet om, at det på et tidspunkt skal give slip på bamsen. -
4
Eksponer barnet for 'det farlige'
Som voksen har man intuitivt lyst til at skærme børn for det, de er bange for. Men det hjælper ikke barnet. F.eks. har generte børn øget risiko for at udvikle angst, måske fordi man har en tendens til at skærme dem. I stedet skal barnet forsigtigt udsættes for det, barnet er bange for. Det skal lære at vænne sig til situationen og tackle den, lære at det kan få kontrol og få følelsen af, at det selv bestemmer. Eksponeringen skal ske gradvist, planlagt og i et samarbejde med forældrene og fagprofessionelle. Barnet må gerne mærke angsten, men må ikke blive lammet af den. Hvis barnet går i panik, så sæt barren lavere. -
5
Drop nødudgange
For voksne er tryghed lig med alternativer. Men for børn betyder tryghed klare rammer, og at barnet ved, hvad der forventes, hvornår.
Alligevel ender vi ofte med at være utydelige ved at præsentere nødudgange. For eksempel når vi siger, at ’hvis barnet ikke kan klare at være i klub til kl. 16, så kan du altid ringe til mor eller far for at blive hentet’. Resultatet er, at barnet ikke tror, det kan, fordi du viser, at du heller ikke tror, det kan klare opgaven.
Vær i stedet tydelig, stilkrav, der er udviklingssvarende og i overensstemmelse med barnets færdigheder, og tro på barnet. Ellers tror det heller ikke på sig selv.
-
6
'Vingummipædagogik' virker
Belønning kan være den gulerod, som får et barn med angst til at overvinde sig selv og for eksempel tage bussen eller gå ned på legepladsen på trods af, at det er det, barnet normalt prøver at undgå. Giv barnet ros og opmærksomhed, belønninger som guldstjerner eller aftal belønninger med forældrene, hvis det er slik eller andet usundt.
4 typer angst
Separationsangst
Barnet er bange for at blive adskilt fra sine forældre. Små børn i institution har svært ved at give sig hen, vil hjem og er utrygge hele dagen. Når barnet er større og går i sfo eller klub, ringer det måske hjem for at høre, om mor og far er o.k., fordi det er bange for, at der sker forældrene noget.
Specifik fobi
Barnet er bange for en særlig ting. Det kan for eksempel være offentlig transport, dyr eller at tale med fremmede.
Social fobi
Barnet kan være bange for at gøre noget negativt eller pinligt i sociale sammenhænge. Også her kan barnets angst vise sig på forskellige måder. Måske har det ingen problemer med at tale med jævnaldrende, men stejler, når det skal tale med voksne eller omvendt.
Generaliseret angst
Det er ofte de bekymrede børn, som bliver spottet sent, netop fordi de har tjek på tingene. De er gode hjælpere og minder for eksempel de voksne om at tørre bordene af eller de andre børn om at huske gummistøvlerne, når det regner. Bag adfærden ligger et ønske om kontrol.
Kilder: Sonja Breinholst, leder af Center for Angst ved Københavns Universitet og Per Hove Thomsen, professor ved Aarhus Universitet
Kilder: Sonja Breinholst, leder af Center for Angst ved Københavns Universitet og Per Hove Thomsen, Professor ved Aarhus Universitet og overlæge med speciale i børne- og ungdomspsykiatri ved psykiatrien i Region Midtjylland.
