5 råd til at arbejde med verdensmål i børnehøjde

I Gladsaxe Skovbørnehave er FN's Verdensmål blevet integreret i pædagogikken. Jørgen True

At få FN's 17 Verdensmål inkorporeret i det daglige pædagogiske arbejde kræver, at du som medarbejder viser vejen. For børnene lægger mærke til, hvis du lader vandhanen løbe, men siger, I skal spare på vandet.

15. januar 2020

Mange dagtilbud er allerede godt i gang med at arbejde med FN's verdensmål, eller har planer om at gøre det. 

Forfatter til flere undervisningsbøger om verdensmål og pædagogisk arbejde Ole Haubo Christensen giver her sine fem bedste råd til, hvordan I kan implementere rådene i hverdagen med børnene.

1. Hvorfor arbejde med verdensmålene?

Målene handler om, at alle børn skal vokse op i en verden uden sult og fattigdom, hvor alle er lige, og hvor klimaet og naturen har det godt. At arbejde med målene i dagtilbud er derfor ikke bare et ekstra lag ovenpå det pædagogiske arbejde, men en måde at tage børns oplevelser og bekymringer alvorligt på og gå i dialog med dem. Børn møder i forvejen de problematikker, som verdensmålene tager fat i – om det er ved at høre om skovbrande, ved at opleve bedsteforældre blive syge eller at se drilleri blive til mobning.

2. Udvælg hvilke mål og oversæt dem

Verdensmålene er ikke så abstrakte, som de lyder, for de handler i bund og grund om, at vi skal genbruge, spise sundt og passe på os selv, hinanden og den verden, vi lever i – og det er de fleste børn med på. Verdensmål 3 om ‘sundhed og trivsel’ kan omsættes i praksis med sit fokus på, at børn skal have det godt. Verdensmål 12 om ‘ansvarligt forbrug’ kan oversættes til genanvendelse og genbrug, ligesom de fleste børn i forvejen har et forhold til naturen og dermed verdensmål 14 og 15 om ‘livet i havet’ og ‘livet på land’.

3. Ned på jorden og ind i hverdagen

Jo mere håndgribeligt, jo bedre. Det er især vigtigt for børn i førskolealderen. Lav spireforsøg, der viser, at frø skal have vand, sol og varme for at vokse. Lær om tusindben eller eksperimentér ved at grave plast og æbleskrog ned i jorden for at se, hvad der sker. Tænk højt undervejs, så børnene selv tænker videre. Spørg børnene om deres tanker og inddrag dem i overvejelser og handlinger, så de får en bevidsthed om, at de er en del af et lokalsamfund og en verden, vi alle skal passe på.

4. Beskyt børnene

Børn er som udgangspunkt ikke bekymrede, men de kan blive det, hvis de overhører voksensnak om oversvømmelse og krig. Derfor er det afgørende at beskytte børnene. Tal med dem om, at de voksne tager sig af problemerne. Og flyt så fokus fra problemerne over på, at alle kan hjælpe til. Tal om løsninger som elbiler og vindmøller og om, hvorfor barnet måske sidder bag på cyklen i regnvejr i stedet for at køre i bil. Handling modvirker bekymring. Sortér affald, send aflagt legetøj til genbrug, brug kogler og blade som krea og saml skrald, når I er på tur. Det får børnene til at forstå, at de kan være med til at gøre verden til et bedre sted.

5. Gå foran

Børnene ser alt – og efterligner det, de ser. Derfor er det vigtigt, at du selv omsætter det, I taler om, til handling. Spar på vandet, når I vasker hænder, sortér affaldet og udbryd: ‘Hov, den her kan vi bruge igen’. Vær et forbillede, for barnet lægger mærke til, hvis du siger én ting og gør det modsatte.

Kilde: Ole Haubo Christensen, pædagogisk konsulent ved VIA Efter- og videreuddannelse Pædagogik og CFU i Aarhus og forfatter til flere undervisningsbøger om verdensmål og pædagogisk arbejde, senest ‘Verdensmål.nu’, Hauboundervisning og DR Skole og ‘Vores Hjem’, WWF og Ørsted.