3 gode råd til at tale med børn om krigen i Ukraine
Når et barn spørger om krigen i Ukraine, så svar sandfærdigt og konkret, og lad være med at skabe flere spørgsmål. Det er vigtigt at lade børn være børn, når det drejer sig om de helt små, mener børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.
02. marts 2022
Hvordan svarer man, når et barn spørger, hvad der sker i Ukraine? Det kan være svært at skulle forklare de store verdensbegivenheder til de helt små, uanset om du er forælder eller arbejder med børn.
Men ifølge børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, så er det vigtigt at svare på børnenes spørgsmål. Hvis man ikke gør det, så kan det betyde, at børnene fylder hullerne i deres viden med fantasien.
Man skal selvfølgelig ikke forklare krigen, hvis de små ikke har spurgt først. Faktisk anbefaler Margrethe Brun Hansen, at man slukker for nyhederne, når der er helt små børn i nærheden.
"Der er ingen grund til at fortælle en 4-årig, at der er en krig i gang. De skal leve det lykkelige barndomsliv, for det slutter for hurtigt. Man skal bare ikke være bange for at svare på de spørgsmål børnene har," siger hun.
-
1
Lyt til barnet - og svar på spørgsmålet
Uanset om man er forældre, eller om man arbejder med barnet, er teknikken det samme. Det som de helt små har brug for, er, at man lytter til det, de siger, at man svarer på spørgsmålet, og at man gør det konkret."Et barn på 4 år kan godt have hørt noget om, at der er krig et sted. Så hvis de kommer hen og spørger, hvor der er krig henne, så er det vigtigt at svare på det. 'Der er krig i Ukraine.' Så skal man afvente barnet, se om barnet spørger videre. For det kan være, at barnet bare går videre ud for at lege," siger Margrethe Brun Hansen.I en institution kan der være børn fra hele verden. Det vigtigste er, ikke at tage parti i sagen, især over for de lidt ældre børn, de 5-6-årige."Et af kunststykkerne ved at snakke om kriser som denne, er at man ikke skal stemple et helt land. Det kan være vigtigt at fortælle, at det er Putin der har startet krigen, men at han ikke er alle russere," siger hun. -
2
Fortæl altid sandheden
Det er meget vigtigt, at man svarer sandfærdigt, når barnet spørger. Her er det igen også vigtigt at huske på, at man skal svare på barnets konkrete spørgsmål. Der er ingen grund til at beskrive hele verdenssituationen for den 4-årige."Man skal være konkret, og man skal svare på spørgsmålene. Her kan det hjælpe at tilpasse sig til barnets ordforråd. Man kan for eksempel sige, at Rusland og Ukraine er blevet "uvenner" med hinanden. Man skal ikke skabe nye spørgsmål, men afvente og være klar til, at de kan komme. Nogle gange kan det være nok for barnet at vide, at der ikke kommer krig her," siger hun.Sandheden her er vigtig, blandt andet for at forhindre at børnene begynder at lave deres egne historier."Meget angst hos børn opstår ud fra noget ukendt. Det værste for børn er at mærke, at der er et emne, som vi ikke snakker om. For så laver de deres egne fantasier, og udfylder hullerne i deres viden," siger hun. -
3
Afslut med optimisme
Man må gerne slutte sine svar af med en smule håb. De vil typisk have svar på spørgsmålene, så de kan komme ud og lege. Det skader ikke."Man kan sige, at Rusland og Ukraine er uvenner, men at de nok skal finde ud af det på en eller anden måde," siger Margrethe Brun Hansen.Hun understreger til sidst, at hvis man følger reglerne – svarer konkret og sandfærdigt på barnets spørgsmål, afventer deres svar, lytter til dem og giver dem håb til sidst – så kan man ikke gå galt. Den konflikt, der kan opstå mellem forældre og pædagoger, den er imellem de voksne."Man kan spørge børnene, hvor de har hørt om krigen fra, hvis de spørger ind til det. Så kan man prøve at se, hvordan de har fået det fortalt før. Men det vigtigste er, at man skal svare på børnenes spørgsmål," siger Margrethe Brun Hansen.
