Sosu-ansatte fravælger seniorbonus: Frihed er vigtigere end penge

Den 61-årige social- og sundhedshjælper Birgit Christensen (tv) og kollegaen Lone Bartroff, 59, hylder muligheden for ekstra fridage: "Hos os kalder vi det slet ikke seniordage, men seniortimer. Det er en kæmpe fordel, at vi kan bruge dem ret frit." Morten Bruun

Kommunerne vil have flere af ældre medarbejdere til at arbejde mere. Men et stort flertal siger nej til den økonomiske gulerod, der lokkes med. Ekstra fridage kan ikke gøres op i penge, mener to social- og sundhedshjælpere.

20. februar

Birgit Christensen og Lone Bartroff var ikke i tvivl, da de kort før årsskiftet skulle beslutte sig for, om deres arbejdsliv i 2025 skal krydres med seks seniordage eller en særlig seniorbonus.

De to social- og sundhedshjælpere valgte fridagene.

”Jeg har slet ikke regnet på, hvor mange penge jeg har sagt nej til. Jeg har brug for den ekstra frihed, seniordagene giver,” siger Lone Bartroff.

Hun er fuldtidsansat i Københavns Kommunes hjemmepleje, har arbejdet i faget i 31 år, og til sommer runder hun 60 år.

”Ja, seniordagene gør virkelig en forskel. Og den kan ikke gøres op i penge,” supplerer den to år ældre Birgit Christensen.

Hun har været i faget i 35 år og er i øvrigt også tillidsrepræsentant for godt 200 kolleger i hjemmeplejen på Nørrebro.

Ny model for seniordage

De to er ikke de eneste seniorer, der foretrækker ekstra fridage.

Det samme gør et flertal på 61 procent af social- og sundhedsmedarbejderne. Det viser en stikprøve i syv kommuner – København, Odense, Aalborg, Esbjerg, Silkeborg, Svendborg og Guldborgsund kommuner – som Fagbladet FOA har lavet, efter at kommunerne ved årsskiftet ændrede principperne for seniordage.

Her har 1.915 ud af 3.138 social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sosu-medarbejdere i praksisnære stillinger sagt nej til den økonomiske gulerod og ja til fridage.

Flere skal arbejde mere

De nye principper udspringer af den trepartsaftale fra december 2023, der sikrede udvalgte faggrupper – heriblandt social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter samt pædagoger – et ekstraordinært lønløft.

Som ’modydelse’ ville arbejdsgiverne gerne have øget det såkaldte arbejdsudbud. I håb om at få flere af de ældste til at arbejde mere, vendte man derfor den hidtidige model for seniordage for de faggrupper, der var omfattet af lønløftet.

Nu får seniorerne som udgangspunkt udbetalt en seniorbonus og må selv reagere, hvis de ønsker at veksle pengene til frihed. Tidligere var det omvendt.

Alle valgte seniordage

På Nørrebro er tillidsrepræsentant Birgit Christensen ret sikker på, at alle seniorerne i hjemmeplejen valgte ekstra fridage.

”Der var ikke en eneste, der ville vide mere om vores seniorbonus. Alle gik mest op i fridagene,” siger Birgit Christensen, som i løbet af efteråret gjorde sig umage for at informere kollegerne om de nye principper.

”De ekstra seniordage er ikke bare vigtige i hverdagen. De er også vigtige, når det handler om at fastholde gode kolleger faget,” siger hun og afbrydes af kollegaen Lone Bartroff:

”Vores hverdag bliver mere presset, og i mit tilfælde spiller det også ind, at jeg døjer med et dårligt knæ og et ødelagt håndled. Og så er jeg ikke længere 20 år.”

Sådan gjorde vi

Fagbladet FOA har bedt syv kommuner oplyse om antallet af medarbejdere, der er omfattet af de nye principper og har ønsket at veksle seniorbonus til seniordage i 2025.

De syv leverede tal, der som minimum omfattede de sosu-ansatte i hver enkelt kommune. I den gruppe er der tilsammen 61 procent, der har bedt om seniordage.

Mest markant er det i Svendborg, hvor 185 ud af 229 sosu-ansatte i aldersgruppen har bedt om seniordage. Det svarer til 80 procent.

Mindst markant i Silkeborg, hvor 99 ud af 267 har bedt om seniordage. Det svarer til 37 procent – og det er den eneste af de syv kommuner, hvor et flertal får seniorbonus i år.

Enkelte af kommunerne leverede tal for flere grupper. Her er billedet imidlertid det samme. Ifølge den opgørelse har 62 procent bedt om seniordage i stedet for seniorbonus. 

Fleksibilitet er vigtigt

Tanja Nielsen, der er formand for Social- og sundhedssektoren i FOA, er ikke overrasket over, at et stort flertal vælger ekstra fridage.

Behovet for seniordage er, påpeger hun, med til at understrege, at fleksibilitet er vigtigt og fylder meget, når der i disse år forhandles nye overenskomster.

”Frihed betyder noget for seniorerne. Mange bruger de ekstra dage på at ledsage forældre til lægen eller deltage i bedsteforældredage i børnehaven,” siger Tanja Nielsen.

Læs om den nye aftale seniordage

Hun vurderer, at Fagbladet FOAs tal er retvisende, selv om de kun dækker syv kommuner. Og hun gætter tilmed på, at endnu flere havde valgt seniordage, hvis alle havde taget stilling.

”Jeg tror, der rundt omkring er medarbejdere, der ikke har været opmærksomme på det her eller har glemt at søge inden for fristen,” siger Tanja Nielsen.

Håber flere vælger bonus

Hos arbejdsgiverne lægger Steffen Jensen, næstformand i Kommunernes Landsforenings Løn- og Personaleudvalg og borgmester i Halsnæs, ikke skjul på motivet ned at vende ordningen.

”Vi mangler kollegaer på ældreområdet i kommunerne, og vi har ønsket at gøre muligheden for at få en bonus tydeligere,” siger han i en skriftlig kommentar, hvor han også tager de nye tal til efterretning:

”Det overrasker mig dog ikke, at en del har valgt at konvertere til seniordage, og det er også helt op til den enkelte. Men vi håber, at der på sigt er flere, der vælger en øget lønudbetaling – samtidig med at dem, som foretrækker at holde fri, fortsat kan vælge det.”

Fakta om seniordage

Afhængigt af overenskomsten har de kommunalt ansatte ret til seniordage fra det år, hvor de fylder enten 58 eller 60 år. Disse seniordage kan veksles til en seniorbonus.

Hidtil er alle blevet tildelt seniordagene som udgangspunkt, og så har det været op til den enkelte at bede om at få fridagene erstattet af penge.

Den model gælder stadig for alle kommunalt ansatte bortset fra de faggrupper, der er omfattet af trepartsaftalen mellem regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne. 

Det drejer sig om pædagoger, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sosu-medarbejdere i praksisnær stilling. De får nu seniordagene udbetalt som en bonus, medmindre de selv beder om at få det konverteret til seniordage.

Dermed benytter de den model, der hele tiden har været gældende i regionerne.

Det er for sent at søge seniordage i 2025. Hvis du ønsker seniordage i 2026, skal du meddele det til din arbejdsgiver senest 1. oktober i år. 

Hvis du er omfattet af seniorbonus i 2025, får du pengene i januar 2026. Afhængig af faggruppe udgør bonussen mellem 0,94 og 1,88 procent af den normale løn – det vil sige den del af lønnen, der indgår i beregningen af pension. 

Hidtil har man haft ret til seniordage fra det år, hvor man fylder 58. I fremtiden rykker den grænse i takt med, at pensionsalderen hæves, og man kan herefter få seniordage ti år før, man kan gå på pension.

Læs mere på foa.dk


Fagbladet anbefaler