Særydelser hæves med 910 millioner kroner: Nu stiger lønnen for at arbejde på skæve tidspunkter
Her bringer vi en oversigt over de nye satser, der trådte i kraft ved årsskiftet og gavner både lønnen og pensionsopsparingen, hvis du er blandt de ansatte på det kommunale døgnområde, der arbejder aften, nat og i weekenden.
06. januar
Det skal kunne betale sig at arbejde på skæve tidspunkter. Sådan lød et af målene bag den trepartsaftale, der for godt et år siden banede vej for en ekstraordinær forhøjelse af tillæggene for aften-, nat- og weekendarbejde.
Og nu kommer der handling bag ordene. Eller kroner, om man vil. Med virkning fra 1. januar er særydelserne nemlig steget på det kommunale døgnområde.
Det betyder eksempelvis, at social- og sundhedsansatte nu får forhøjet deres aftentillæg fra 30 procent af timelønnen til 35,12 procent.
En socialpædagog får forhøjet sit tillæg for at arbejde om natten fra 25 procent af timelønnen til 32,5 procent.
Og en husassistent vil opleve, at lørdagstillægget stiger fra 30 procent af timelønnen til 31,71 procent.
Oveni det bliver indbetalingerne til pensionen også forhøjet for alle grupper.
Historisk løft af særydelser
Trepartsaftalen sikrede et ekstraordinært lønløft til en håndfuld faggrupper – heriblandt pædagoger og social- og sundhedsansatte.
Men det var ikke mindst FOAs fortjeneste, at flere grupper kom i betragtning, da man skulle fordele den pulje på 910 millioner kroner, der var reserveret til at hæve særydelserne særydelserne i kommunerne.
Her insisterede FOA på, at man skulle tilgodese alle medarbejdere på døgnområdet for at arbejde på skæve tidspunkter. Det lykkedes, og det nyder det lavtlønnede hus-ren-område, som blandt andet tæller husassistenter og ikke faglærte, nu godt af.
Alt det var FOA-formand Mona Striib særdeles tilfreds med, da hun i foråret kommenterede resultatet og hæftede sig ved, at der aldrig tidligere er brugt så mange penge på at hæve særydelserne i ét hug:
”Det er historiske set det største løft, vi har kunnet lave på særydelser nogensinde. Aftalen honorer virkelig det at arbejde på ubekvemme tidspunkter,” sagde hun.
Omfatter disse faggrupper
De nye særydelser omfatter social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, plejehjemsassistenter og ufaglærte på social- og sundhedsområdet, husassistenter, ikke faglærte og øvrige medarbejdere i køkken- og rengøring på døgnområdet, samt pædagogisk personale som omsorgs- og pædagogmedhjælpere, pædagoger og pædagogiske assistenter på døgnområdet.
For de ansatte på sosu- og hus-ren-området udmøntes aftalen i to omgange og er fuldt implementeret om et år, når særydelserne hæves igen.
Her bringer vi en oversigt over de nye tillæg på det kommunale døgnområde.
-
1
Stigninger i særydelser for dig på social- og sundhedsområdet
Tillæggene på aften, nat og lørdagsvagter bliver markant større.
Aftentillæg (17-23)
Hidtidig sats: 30 procent af timelønnen
Ny sats med virkning fra 1. januar: 35,12 procent af timelønnen
Stiger pr. 1. januar 2026 til: 36 procent af timelønnenNattillæg (23-06)
Hidtidig sats: 35 procent af timelønnen
Ny sats med virkning fra 1. januar: 39,26 procent af timelønnen
Stiger pr. 1. januar 2026 til: 40 procent af timelønnenLørdagstillæg
Nuværende sats: 30 procent af timelønnen
Ny sats med virkning fra 1. januar: 31,71 procent af timelønnen
Stiger pr. 1. januar 2026 til: 32 procent af timelønnen -
2
Stigninger i særydelser for dig, der er medarbejder i køkken og rengøring på døgnområdet (hus-ren)
Tillæggene på aften, nat og lørdagsvagter bliver markant større.
Aftentillæg (17-23)
Hidtidig sats: 30 procent af timelønnen
Ny sats med virkning fra 1. januar: 35,21 procent af timelønnen
Stiger pr. 1. januar 2026 til: 36 procent.
Nattillæg (23-06)
Hidtidig sats: 35 procent af timelønnen
Ny sats med virkning fra 1. januar: 39,26 procent af timelønnen
Stiger pr. 1. januar 2026 til: 40 procent af timelønnen
Lørdagstillæg
Hidtidig sats: 30 procent af timelønnen
Ny sats med virkning fra 1. januar: 31,71 procent af timelønnen
Stiger pr. 1. januar 2026 til: 32 procent af timelønnen -
3
Stigninger i særydelser for dig, der er socialpædagog på døgnområdet
Tillæggene på aften, nat og lørdagsvagter bliver markant større.
Aftentillæg (17-23)
Hidtidig sats: 25 procent af timelønnen
Ny sats med virkning fra 1. januar: 33 procent af timelønnen
Nattillæg (23-06)
Hidtidig sats: 25,5 procent af timelønnen
Ny sats med virkning fra 1. januar: 32,5 procent af timelønnen
Lørdagstillæg
Hidtidig sats: 20 procent af timelønnen
Ny sats med virkning fra 1. januar: 22 procent af timelønnen -
4
Stigninger i særydelser for dig, der er omsorgs- og pædagogmedhjælper på døgnområdet
Tillæggene på aften, nat og lørdagsvagter bliver markant større.
Aftentillæg (17-23)
Hidtidig sats: 27,5 procent af timelønnen
Ny sats med virkning fra 1. januar: 35,5 procent af timelønnen
Nattillæg (23-06)
Hidtidig sats 28 procent af timelønnen
Ny sats med virkning fra 1. januar: 35 procent af timelønnen
Lørdagstillæg
Hidtidig sats: 23 procent af timelønnen
Ny sats med virkning fra 1. januar: 25 procent af timelønnen -
5
Stigninger i særydelser for dig, der er pædagogisk assistent på døgnområdet
Tillæggene på aften, nat og lørdagsvagter bliver markant større.
Aftentillæg (17-23)
Hidtidig sats: 26 procent af timelønnen
Ny sats med virkning fra 1. januar: 34 procent af timelønnen
Nattillæg (23-06)
Hidtidig sats: 26,5 procent af timelønnen
Ny sats med virkning fra 1. januar: 33,5 procent af timelønnen
Lørdagstillæg
Hidtidig sats: sats: 21 procent af timelønnen
Ny sats med virkning fra 1. januar: 23 procent af timelønnen -
6
Pensionen på særydelser stiger
Hvis store dele af din løn ligger i særydelser – og det gør den ofte for medarbejdere på døgnområdet – er det også vigtigt, at pensionen på de særydelser følger med. De er også steget med virkning fra 1. januar 2025.
Det betyder, at du som månedslønnet og pensionsberettiget medarbejder på social- og sundhedsområdet for aften- og nattillæg nu får 7,82 procent i stedet for seks procent i pension på udbetalte særydelser, lige som pensionen på lørdagstillæggene, søn- og helligdagstillæggene er steget fra 2,0 til 7,23 procent med virkning fra 1. januar 2025.
Om et år – 1. januar 2026 – får pensionen på aften- og nattillæg yderligere et nøk opad til 8,15 procent, lige som pensionen på lørdags- søn og helligdagstillægget stiger til 8,15 procent.For dig på hus-ren-området på døgnområdet, det vil sige f.eks. husassistenter, ikke faglærte og erhvervsuddannede gælder samme regler som på social- og sundhedsområdet (se ovenstående).
For dig på det pædagogiske døgnområde er pensionen på særydelser for månedslønnede og pensionsberettigede ansatte forhøjet fra 1,0 procent til 9,34 med virkning fra 1. januar i år. Tilsvarende er pensionen på lørdagstillæg, og søn- og helligdagstillægget steget fra 1,0 procent til 9,34.
-
7
Lørdagstillægget rykkes frem
Socialpædagoger, omsorgs- og pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter har hidtil fået lørdagstillæg i tidsrummet mellem klokken 08 og 24. Med virkning fra 1. januar i år er det rykket frem, så tillægget allerede kommer oveni lønnen fra klokken 06 om morgenen.
Social- og sundhedsmedarbejdere samt medarbejdere på hus-ren-området hvil får en tilsvarende regulering af deres lørdagstillæg. Men her udvides tidsrummet først pr. 1. januar 2026.
-
8
Tjek lønsedlen
Som udgangspunkt bør de nye satser fremgå af din lønseddel. Men der kan ske fejl og forglemmelser. Så derfor er det en god idé, at du tjekker din lønseddel for at sikre dig, at du får den korrekte afregning. Hvis du har svært ved at læse eller forstå lønsedlen, kan du altid bede en kollega eller din tillidsrepræsentant om hjælp.
Og husk så, at det i øvrigt altid er en god idé at tjekke lønsedlen...