Sådan skaffer FOA-afdeling 5 millioner kroner i lokalløn

Alle, der har prøvet at plukke havtorn, ved, hvor besværligt det er. Fyldt med torne er de, og udbyttet kan være magert. Til gengæld smager de ret godt. 

Sådan nogenlunde er det også med lokalløn, altså de lønkroner, som ikke bliver forhandlet ved de centrale overenskomstforhandlinger, men tillæg der forhandles i kommuner og regioner. 

“Der er ikke mange penge at forhandle om, og der skal bruges mange ressourcer på at hive noget hjem, men så længe vi har et system med lokalløn, er vi forpligtet til at kæmpe på medlemmernes vegne.” 

Sådan siger Inge Jensen Pedersen, der er formand for FOA Århus. En formand, som er stolt over, at et langt sejt træk begynder at kaste resultater af sig. 

“Vi har lagt en ny strategi. I stedet for, at de fire sektorer i FOA forhandler hver for sig, tænker vi nu i arbejdsfællesskaber,” siger hun og henviser til, at på arbejdspladserne er eksempelvis social- og sundhedsansatte kolleger med husassistenter og pedeller.

Fællesskabets styrke

Ved at pulje ressourcerne og forhandle på tværs af faggrupperne kan fagforeningen lettere tilgodese dem, som traditionelt er blevet forbigået ved lokalløn.

“Når vi følger lønudviklingen, kan vi konstatere, at nogle grupper næsten aldrig får noget. Det kan for eksempel være husassistenter, som er en lille faggruppe. Det er ikke rimeligt. Vi mener, at de lavestlønnede skal løftes. Og desuden bliver vi stærkere af at stå sammen. Det gælder både blandt vores tillidsrepræsentanter, som får et større fællesskab på tværs af sektorerne, da de er med i hele forløbet, og det gælder overfor arbejdsgiverne, hvor vi får en større respekt,” siger formanden og henviser til de resultater, der er opnået i 2019.

Over 5.000 kroner i årligt tillæg

På ældreområdet har fagforeningen forhandlet godt fem millioner kroner til lokalløn – medregnet pension. Den ene million er givet som engangstillæg og resten som kvalifikationsløn, det vil sige varige tillæg. Puljen er fordelt på 633 medlemmer fra forskellige faggrupper. I gennemsnit har de fået 7.000.-8.000 kroner om året i varigt tillæg. 

FOA Århus er stadig i gang med at forhandle rammerne for lokalløn i 2020, men forventningen er stigende lokallønsprocenter for FOAs faggrupper.

Inddrager medlemmerne

Selvom Inge Jensen Pedersen og de fire sektorformænd i FOA Århus er enige om at prioritere det kollektive over individet, er der også plads til at honorere de medarbejdere, der gør en ekstra indsats og har nogle særlige kvalifikationer. Det kan for eksempel være medarbejdere, som ledelsen på den enkelte arbejdspladser gerne vil belønne.

“Det skal vi selvfølgelig lytte til. Derfor kan der sagtens være medarbejdere, som ligger pænt på lønskalaen, der får lokalløn, men det ændrer ikke på den overordnede strategi med, at vi gerne vil løfte de lavestlønnede.”

Inden forhandlingerne har fagforeningen indkaldt til fyraftensmøder, hvor medlemmerne bliver præsenteret for strategien. 

“Vi oplever faktisk, at der er stor lydhørhed for, at vi løfter fra bunden, og at der er en solidaritet blandt kollegerne på arbejdspladserne. Men vi kunne godt ønske, at der er flere, der interesserer sig for det og kommer til møderne,” siger Inge Jensen Pedersen. 

FOA-medlemmer om lokalløn: Ekstra tillæg føles som anerkendelse

”Sidst, jeg fik lokalløn, var i 2018. Jeg fik også i 2017, fordi jeg var den suverænt lavestlønnede af mine kolleger, som er plejehjemspedeller. Det er jeg sådan set stadig, men det går jo ikke, at jeg som tillidsrepræsentant stiger hvert år, så aftalen er, at jeg springer over i år og næste år. Det er Teknik- og Servicesektoren i FOA Århus, der forhandler for mig. Både i 2017 og 2018 fik jeg to løntrin, og det svarer til 837 kroner om måneden. Det er jo ikke nogen formue, men det giver alligevel noget arbejdsglæde og føles som en form for skulderklap. 

Jeg har været tillidsrepræsentant i snart to år, og min erfaring er, at de fleste godt kan forstå, hvorfor de ikke blev tilgodeset ved en lønforhandling, hvis bare de får en ordentlig forklaring. Jeg har heldigvis en fair leder, som er god til at sige til folk: ‘Du får ikke i år, der var andre før dig, men du kan gøre sådan og sådan, og så er det din tur næste år.’ Så tager de fleste det fint.

Alle vil jo gerne have mere i løn, men jeg kan godt lide FOA Århus’ strategi om, at vi primært skal løfte de lavestlønnede. Faktisk synes jeg, at dem i hjemmeplejen skulle have noget mere. Det er jo dem, jeg har et arbejdsfællesskab med i hverdagen, og det er for dårligt, at de tjener så lidt.”

”Vi husassistenter er nok et lidt stille folk, der har været ret oversete, når det handler om lokalløn. Vi er jo en minoritet på arbejdspladserne i forhold til dem, der arbejder i plejen. Vi siger ikke så meget og passer bare vores arbejde, så det har virkelig været opløftende at opleve, at vi denne gang er kommet mere på banen og fået del i midlerne. I alt er vi fire husassistenter ud af 20 i Område Nord, der har fået et kronetillæg her i november 2019. I kroner og øre betyder det 671,36 kroner om måneden før skat. Det er jo ikke alverden, men man føler sig mere værdsat, når man får et løft. 

En af mine kolleger sagde, at hun følte sig beæret over det. Det siger jo lidt om, at det betyder noget. Det er første gang, jeg har oplevet, at vi husassistenter er blevet løftet på lige fod med andre faggrupper. Det er et resultat af, at sektorformændene i FOA Århus sammen har lagt en strategi om, at man vil løfte fra bunden, så dem, der aldrig er blevet tilgodeset og halter bagud lønmæssigt, kan få noget. Måske ikke i år, men så står de for tur næste gang. Jeg kan godt lide, at der er den systematik i det.”

”Vi forhandlede lokalløn før sommerferien, og det forløb ganske smertefrit. Vi var godt forberedte, fordi vi havde holdt formøder i FOA inden forhandlingerne. Når vi møder op med en klar plan og har styr på tallene, giver det respekt hos ledelsen. Det endte med, at 23 kolleger fik kvalifikationsløn, og det var faktisk syv mere, end vi havde indstillet. Nogle af dem, der fik et løft, er sygehjælpere, en af de lukkede grupper, som ikke blev tilgodeset ved overenskomstforhandlingerne. De fleste har fået mellem 6.000-8.000 kroner om året i lønløft. Det er jo ikke en bondegård, men folk giver udtryk for, at det er rart at blive anerkendt. Der er dog også nogle, der hellere så, at deres arbejdsforhold blev bedre.

Min erfaring er, at lønforhandlingerne kan bruges som løftestang i forhold til faglig udvikling. Forrige gang, vi forhandlede, sagde lederen nej til at give lokalløn til nogle af de kolleger, som FOA havde peget på. Lederen mente ikke, de var dygtige nok. Mit svar på det var, at jeg undrede mig over, at ledelsen så ikke havde sørget for, at de pågældende medarbejdere havde fået tilbudt at komme på kursus eller lignende. Hvis de har været her længe, må ledelsen jo sikre, at de har de rette kvalifikationer. Det fik vi skrevet i referatet. Nogle af de medarbejdere fik vi løftet i år, så det var en stor tilfredsstillelse.”

”I børnehuset Egholmgaard er vi syv pædagogmedhjælpere og en pædagogisk assistent, og her i 2019 er vi flere, der har fået lokalløn givet som kvalifikationsløn. Begrundelsen var engagement. Vi har hver fået et løntrin, og for mig svarer det til 402,75 kroner om måneden. Det er jo ikke noget, der gør en stor forskel i min økonomi, men det betyder noget at blive anerkendt for det stykke arbejde, jeg laver. 

Jeg blev valgt som tillidsrepræsentant i december 2018 og er i gang med mit grundkursus. Derfor sad jeg ikke selv med til lønforhandlingerne. Ud over kvalifikationsløn er der kolleger, der er på vej til at få tillæg for funktioner, de varetager. To pædagogmedhjælpere vil for eksempel få et tillæg, fordi de har taget livredderprøven. Det er jo nødvendigt, hvis vi skal i svømmehallen med børnene.

Jeg går ind for, at folk skal honoreres for kvalifikationer og funktioner, men derudover mener jeg, at FOA skal sikre, at de lavestlønnede bliver løftet. Jeg kan godt lide tanken om, at vi skal tilbage til mere solidaritet blandt os, der arbejder med mennesker.”