Rengøringsmedarbejderen, pædagogen og sosu-assistenten gør status:Her er vores lønforhøjelser

Budskabet var ikke til at tage fejl af, da rengøringsassistent Patience Akiiki Jensen i januar i år luftede sine forventninger til de nye overenskomster, der var på vej.

”Jeg synes, at vi, der gør rent, har fortjent en ordentlig lønforhøjelse,” sagde hun til Fagbladet FOA.

Hun fik et lønløft. Det gjorde pædagogen Rasmus Fog-Nielsen og social- og sundhedsassistenten Maja Rasmussen også. 

Ud over det egentlige resultat af OK-forhandlingerne med en samlet ramme på 8,8 procent til alle offentligt ansatte, var de to nemlig også omfattet af det ekstraordinære lønløft fra trepartsforhandlingerne til udvalgte faggrupper.

Da Fagbladet FOA talte med de to efter afstemningen, var de dog ikke enige om værdien af det endelige resultat.

”Det er flotte tal, som ser fine ud på papiret. Men vi er stadig ikke i nærheden af at have lukket skellet til de mandedominerede fag,” sagde Rasmus Fog-Nielsen og afslørede, at han havde stemt nej.

”Det er den bedste aftale, siden Ruder Konge var knægt. Så jeg er glad," sagde Maja Rasmussen, som i lighed med et stort flertal på 82,3 procent af FOAs medlemmer stemte ’ja’.

Nu er vi vendt tilbage til de tre og har spurgt dem, om de fornemmer effekten af en aftale, som FOAs formand Mona Striib kaldte ’historisk god’. 

Betaler selv min tandlæge

I Hvidovre er den kommunalt ansatte rengøringsassistent Patience Akiiki Jensen tilfreds med, at der blev lyttet til hendes ønske om at tænke på de lavestlønnede.

Ud over de generelle lønstigninger, alle fik, blev der skruet lidt ekstra på de to laveste løntrin. Og til april hopper Patience Akiiki Jensen og de øvrige lavtlønnede ydermere fra løntrin 11 til 13. 

”Jeg er glad. Temmelig glad. Det var meget godt, at der blev tænkt på os. Det hjælper lidt,” siger hun og indrømmer, at hun faktisk ikke har tjekket den konkrete forskel på lønsedlen.

”Men der er flere penge at gøre godt med,” siger hun og fortæller, at det er en oplevelse, som hun fornemmer, at flere af hendes kolleger deler.

Da vi mødte Patience Akiiki Jensen i januar, sukkede hun over, at inflationen i 2022 havde gjort ondt. Hun havde for eksempel været nødt til at låne penge af sine børn for at betale tandlægeregninger. Og hun havde ikke haft råd til at tage på ferie. Sådan er det ikke mere.

”Jeg har været på ferie igen. Og jeg betalte selv, da min mand og jeg fløj til Uganda for at besøge min familie,” siger Patience Akiiki Jensen, der har et lille håb om, at de lavestlønnede også får ekstra opmærksomhed, når der skal forhandles nye overenskomster om et år.

”Vi får ikke så meget for arbejdet i den her branche. Men selvfølgelig ville det være rart at stige endnu et trin næste gang.”

Højere løn, men ikke flere penge

I København vidste 37-årige Rasmus Fog-Nielsen, pædagog i et kommunalt ungeværk, at aftalen sikrede ham en samlet månedlig lønforhøjelse på 4.000 kroner før diverse tillæg. Det var dog ikke nok til at påvirke hans skepsis over aftalen.

”Lønforhøjelserne er ikke store nok til at hente det tab, vi fik under inflationen for et par år siden,” sagde han, da vi mødte ham, og den vurdering har han ikke ændret på.

”Jeg har fået højere løn, men jeg har ikke fået flere penge,” siger han. 
Derfor er han som dele-far stadig afhængig af at have to job, hvis han ud over de daglige udgifter til husleje og mad også skal have råd til at købe legetøj, oplevelser og gaver til sønnen. Helt aktuelt julegaver.

”Jeg har stadig mit vagtjob, og har så mange vagter i november, at det sikrer os en god jul. Men det er jo noget rod med to job. Hvis jeg har passet mit andet arbejde i en weekend, er jeg ikke så oplagt, som jeg nok kunne være, når jeg møder om mandagen,” siger Rasmus Fog-Nielsen.

Største timeløn nogensinde

I Faaborg har den 47-årige social- og sundhedsassistent Maja Rasmussen udsigt til, at hendes løn – alt inklusive – stiger 3.500 kroner som følge af forårets forlig.

"Lønmæssigt er det den bedste overenskomst, jeg har oplevet," sagde hun, da vi mødte hende i foråret.

Og den antagelse holder.

”Siden april er jeg steget 14 kroner i timen og har nu en timeløn på 217,90 kroner, når man lægger grundløn, erfaring og funktionstillæg sammen. Det er absolut en okay lønstigning – og jeg har aldrig haft en højere timeløn,” siger Maja Rasmussen, der fokuserer på timelønnen og med gul tusch har markeret ændringerne på sine lønsedler.

Hun har blandede vagter i hjemmeplejen og har udsigt til, at lønnen stiger endnu mere.

Det sker til nytår, når de nye særydelser – takster for at arbejde på skæve tider på døgnområdet i kommunerne – hæves markant som endnu en udløber af trepartsaftalen.

”Og det får selvfølgelig betydning for mig, når jeg også arbejder aften og weekend,” siger Maja Rasmussen.

Balancernes år

I FOA er forbundsformand Mona Striib særdeles tilfreds med forliget. Og hun er især stolt over, FOA gennem først treparts- og derefter overenskomstforhandlinger formåede at løfte et par af forbundets vigtige dagsordener.

”Det har været et balancernes år. Man kan ikke løfte alle lige meget, men det har altid været – og vil altid være – vigtigt for os at løfte fra bunden. Det bliver også et krav næste gang,” siger hun og fortsætter:

”Og så er jeg også glad for, at det lykkedes os at lave nye aftaler om særydelser og vagttillæg i både kommuner og regioner. De aftaler omfatter de faggrupper, der arbejder på skæve tider, og ikke kun dem, der fik et ekstraordinært lønløft” understreger hun.