Ordbog sammenligner lokalløn med ’fedterøvs-tillæg’. Helt forkert, siger FOA
Er lokalløn at sidestille med det lidet flatterende ’fedterøvs-tillæg’? Det gør Den Danske Ordbog, men ordet er ”ikke beskrivende for FOAs arbejde med lokalløn,” siger FOAs næstformand.
03. marts 2022
Du er måske også stødt på en kommentar på sociale medier eller en kollega, der betegner lokalløn som 'fedterøvstillæg'? I så fald er det måske ikke så underligt, for slår man op under lokalløn i Den Danske Ordbog, bliver der henvist til netop 'fedterøvstillæg'.
Thomas Enghausen, næstformand i FOA, er også flere gange stødt på betegnelsen, som af flere grunde ærgrer ham.
Lad os dog starte med at kigge på, hvordan Den Danske Ordbog beskriver 'fedterøvstillæg':
”(overenskomstmæssigt) løntillæg som ikke tildeles efter objektive kriterier som fx anciennitet, men efter individuelle forhandlinger mellem arbejdsgiver og arbejdstager.”
Passer ikke på FOAs arbejde
Men med dén beskrivelse er det ifølge Thomas Enghausen grundlæggende forkert at bruge ordet, hvis man vil beskrive FOAs tilgang til og arbejde med lokalløn.
For det første bliver en stor del af lokallønsmidlerne uddelt på baggrund af objektive kriterier beskrevet i forhåndsaftaler, som FOA har indgået med enten kommunen eller regionen.
”Forhåndsaftalerne er forhandlet på vegne af fællesskabet og giver automatisk tillæg til medarbejdere med særlige funktioner eller kvalifikationer. Det kan også være et tillæg til alle medarbejdere, der har været ansat et givent antal år,” siger Thomas Enghausen.
Derudover er lokallønsforhandlinger heller ikke en individuel forhandling mellem den enkelte medarbejder og leder, men en forhandling på vegne af kollektivet, forklarer Thomas Enghausen.
”Det er den valgte tillidsrepræsentant, der på vegne af fællesskabet går til forhandling med arbejdsgiver,” siger Thomas Enghausen og fortsætter:
”Med sig har tillidsrepræsentanten de samlede lønkrav fra kollegaerne. Dermed er der før forhandlingen jo er en forberedelsesproces, hvor medarbejdere og tillidsrepræsentant har en fælles dialog. Her taler man om kravene, og hvad skal der indstilles for. Det kan for eksempel være én, der har gjort en særlig indsats i en periode.”
Vigtigt at tage snakken
Det er i denne forberedelsesfase, at man forventningsafstemmer, så tillidsrepræsentant er klædt bedst muligt på til forhandlingen på vegne af fællesskabet, lyder det fra Thomas Enghausen, der medgiver, at det kan være svært.
”Det er ikke sikkert, at alle, der er indstillet, får et for dem tilfredsstillende resultat. Måske er der en kollega, der får mere eller én, der får mindre. Og derfor er det så vigtigt, at der i forberedelsen og fælles blandt kollegaerne er en forståelse af, hvad rammerne i forhandlingerne er,” siger Thomas Enghausen.
Næstformanden har et godt råd til alle, der måtte støde på ordet fedterøvstillæg.
”Så synes jeg, at man skal spørge ind til, hvad der egentlig menes. Og så kan man få en snak om, hvad lokalløn er, og hvad fedterøvstillæg er. Det kunne tænkes, at der ligger mere bag, når man skyder lokale lønforhandlinger ned med at være et fedterøvstillæg,” siger Thomas Enghausen og fortsætter:
”Og den snak er vigtig at have, så alle kollegaerne står samlet bag tillidsrepræsentanten, når hun/han træder ind i forhandlingerne.”