Kvinder risikerer at blive snydt for en del af formuen ved skilsmisse

Vidste du, at du og din ægtefælle ikke deler jeres opsparede pensioner, hvis I bliver skilt?

Som i slet ikke.

For mens alle andre formuer bliver delt ved skilsmisse, gælder det samme ikke for pensionerne.

Og det går særligt ud over én gruppe - kvinderne.

”Reglen er kønsneutral, men hvis man kigger på virkeligheden, så er mændenes pensionsopsparing i gennemsnit 29 procent højere end kvindernes,” forklarer Torsten Fels, administrerende direktør for pensionskassen PenSam.

"Derfor vil kvinderne typisk komme ud med en mindre del af formuen end deres partner ved en skilsmisse.”

En af årsagerne til, at kvinderne optjener mindre i pension, er, at mange kvinder arbejder deltid.

Det gælder også i FOA, hvor 80 procent af medlemmerne er kvinder, og hvor mere end halvdelen arbejder deltid.

Men der findes faktisk en løsning på den problemstilling. Det vender vi tilbage til senere, for først skal vi se på, hvorfor reglerne ser ud, som de gør.

Fra en skævvridning til en anden

Indtil 2007 skulle et ægtepar ved skilsmisse dele pensionerne, hvis der var tale om kapitalpensioner eller ratepensioner, men ikke hvis det var livrente-pensioner.

”Det gav en skævvridning, for man risikerede, at den ene af parterne havde indbetalt til en af de pensioner, der skulle deles, mens den anden havde indbetalt til en af dem, der ikke skulle deles,” fortæller Torsten Fels.

For at undgå den skævvridning blev det besluttet, at man slet ikke skulle dele pensionen.

Men siden 2007 har det skabt et andet problem: Hvis den ene af parterne har arbejdet deltid, vil vedkommende som sagt komme ud af ægteskabet med en væsentlig ringere pensionsopsparing end den anden, som har arbejdet fuldtid.

Derfor er der i de nuværende regler mulighed for, at den, der har optjent mindst, kan få en kompensation fra sin tidligere ægtefælle, hvis forskellen på de optjente pensioner er åbenlyst urimelig.

”Åbenlyst urimelig er for eksempel, hvis den ene arbejder fuldtid, og den anden arbejder deltid for at få familielivet til at hænge sammen,” forklarer Torsten Fels.

Men det kræver, at man går rettens vej.

Da reglerne blev vedtaget i 2007, forudså man, at der ville være 3000 retssager om deling af pension om året. Men siden 2007 har der kun været 36 sager, hvoraf 13 har fået kompensation.

”Det er jo mindre end en promille af det, man havde forventet. Systemet fungerer ikke i praksis,” siger Torsten Fels og kommer med et bud på, hvorfor der har været så få sager:

”Mit gæt er, at folk ikke kender til muligheden for at anlægge en sag, men det er også rimelig bøvlet, for det er et civilt søgsmål, hvor man skal hyre en advokat uden garanti for at vinde.”

Nye regler eller ægtepagt

I slutningen af oktober var der en høring på Christiansborg, som satte fokus på deling af pensioner ved skilsmisse.

Hos PenSam mener Torsten Fels også, at det er på tide, at politikerne kigger på, hvordan man kan undgå en ulige formuedeling ved skilsmisse.

”Det handler om ret og rimelighed, og jeg synes hverken, at det er rigtigt eller rimeligt at gøre det på den måde, man gør nu,” fortæller han.

”Dem, der arbejder med pensioner, vil sikkert tænke: Hvordan gør man en tjenestemandspension op? For den bliver ikke gjort op som en absolut værdi – og sådan kan man komme med alle mulige forhindringer. Men det findes der løsninger på, hvis man vil.”

Men der er faktisk også noget, man allerede nu kan gøre som ægtepar for at sikre hinanden.

Torsten Fels anbefaler, at man laver en ægtepagt, hvor man skriver, at den, der har den laveste pensionsopsparing, ved skilsmisse får noget, der svarer til værdien af den andens pension.

"Det kan eksempelvis være parrets sommerhus eller at den, der har mest i pension optager et lån, som bruges til at give den anden en  kompensation for derved at udligne forskellen," forklarer han.

”Der er ikke mange, der gør brug af den mulighed, men det er en måde, man kan løse problemet på for nu.”