Irene har fået udbetalt varmechecken: ”Jeg føler lidt, det er en hån”
Irene Nielsen er en af de danskere, der onsdag modtog den varmecheck på 6.000 kroner, der skulle fungere som en hjælp til de husstande, der var særligt hårdt ramte af de høje energipriser. Men for Irene Nielsen har pengene ikke gjort nogen betydelig forskel for hendes økonomi. Hun så hellere, at regeringen havde fundet andre løsninger.
11. august 2022
”Det har ikke ændret noget for min situation.”
Sådan siger Irene Nielsen, om de 6.000 kroner hun fik udbetalt, da varmechecken kom onsdag formiddag.
46-årige Irene Nielsen arbejder som social- og sundhedshjælper på et demenscenter i Køge og for vikarbureauet Powercare. Hun er eneforsørger og opfylder de krav, der er for at kunne modtage varmechecken.
Men når priserne ligger, som de gør, og som de har gjort i nu mange måneder, er 6.000 kroner ikke mange penge at gøre godt med for Irene.
”Jeg føler lidt, det er en hån. Det dækker ingen af de prisstigninger, vi har oplevet i forhold til varme, el og sådan noget,” siger Irene, der kæmper med at få økonomien til at hænge sammen.
For hende løber beløbene nemlig op i flere tusind kroner mere, end hvad det førhen var.
”Jeg har været nødt til at arbejde hårdere og endnu mere. Jeg har ikke en jordisk chance for at finde de penge. Det er 6.000 kroner ekstra om måneden, jeg skal prøve at finde på grund af energipriserne og fødevarepriserne.”
Et af de steder hun kan mærke, at hun mangler pengene, er når hun gør sine madindkøb.
”Det er vanvid, hvad man betaler for fødevarer nu. Det ser jeg for eksempel, når jeg står og skal købe ost. Det har jeg ikke råd til. Jeg har ikke længere råd til at købe et ordentligt stykke.”
Stadig hårdt ramt af høje priser
Og efter flere måneder hvor priserne fortsat er steget, er et engangsbeløb på 6.000 kroner ikke nok til at rette op på den skade, det har forvoldt hendes økonomi.
”Det har ikke hjulpet mig synderligt meget. Kun så jeg ikke går i minus i denne måned. Det er det. Men næste måned kommer min gasregning. Sidst lå den på 12.000 kroner. Jeg regner med, at jeg skal ud og finde 8.000 kroner ekstra, for at jeg har varmt vand og varme til vinter.”
Og at hun prøver at skaffe de penge, der skal til, ses tydeligt i hendes arbejdsskema, som er fyldt op med ekstravagter. Hvor hendes arbejdsdag i marts bestod af 2-3 ekstravagter i friugerne, er den nu blevet proppet med yderligere 2 ekstravagter, for at kunne få tingene til at løbe rundt.
”Lige nu er jeg i gang med en vagtuge, hvor jeg kører på i 7 dage. I min sidste friuge havde jeg 5 ekstra vagter, og i min næste friuge kommer der også 5 ekstra vagter.”
Deler ikke glæden
Onsdag morgen frigav Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet en pressemeddelelse, hvor minister Dan Jørgensen udtrykte sin glæde over, at pengene var kommet ud og kunne hjælpe de godt 400.000 husstande, der havde modtaget dem. Men det er altså ikke en glæde, som Irene deler.
”Det er kun et lille plaster på såret. De har slet ikke sat sig ind i, hvilke konsekvenser det her i virkeligheden har haft,” siger hun.
Allerede da aftalen blev præsenteret tilbage i februar 2022, var Irene skeptisk overfor det beløb, der blev fremlagt.
”Første gang de meldte beløbet ud – da det var endnu lavere – stod jeg bare og tænkte ’hvad regner I med, at vi kan bruge de penge til’.”
I marts blev aftalen dog ændret, og beløbet steg fra 3750 kroner, som var det daværende skattefrie beløb, man ville modtage, til de 6000 kroner, som det nu er endt med. Desuden blev den årlige indkomst for husstanden også sat op fra 550.000 kroner til 650.000 kroner efter AM-bidrag.
En anden løsning
For at undgå at danskerne var endt med at sidde så hårdt i det, som de gør nu, havde Irene hellere set, at regeringen var gået en anden vej.
”Regeringen kunne være gået ind og justeret på momsen eller de beskatninger, der ligger på fødevarer. Hvis de havde droppet nogle af dem, ville det have hjulpet den danske befolkning meget mere.”
På den måde ville man være kommet problemet i forkøbet, og det ville have gavnet mere end varmechecken gør, mener Irene, der heller ikke tror, at hun er den, der har størst problemer.
”Det har lukket et lille hul. Men så starter vi forfra i næste måned og skal prøve på at få enderne til at mødes,” siger hun og tilføjer: ”Og jeg er langt fra den, der har det værst.”
Derfor har hun et håb om, at der bliver gjort noget, for at tingene vil ændre sig. Irene tror nemlig ikke på, at hendes økonomi kan blive bedre, før der bliver sat en stopper for prisstigningerne.
”Min økonomi tror jeg ikke bliver bedre, før priserne begynder at falde igen.”
