Historisk dom: Jeanettes kamp sikrer milliarder til mennesker i fleksjob
FOA vinder sag, der kan give erstatning til op mod 25.000 mennesker i fleksjob. Højesteret slår fast, at myndigheder har fejlfortolket arbejdsskadesikringen – en fejl, der kan koste tæt på 2,5 milliarder kroner.
17. januar
Umiddelbart kunne det ligne en lille sag, da den ufaglærte hjemmehjælper Jeanette Skog fredag fik Højesterets ord for, at hun har krav på knap 10.000 kroner i erstatning efter en arbejdsskade.
Men Højesteret håndterer ikke ’små’ sager. Og Jeanette Skogs tvist med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og Ankestyrelsen skal da også ses i et langt større perspektiv.
Dommen kan nemlig få økonomisk betydning for op mod 25.000 mennesker, der ligesom Jeanette Skog er landet i fleksjob efter en arbejdsskade og har fået afslag på erstatning.
Tilsammen kan de – ifølge AES og Ankestyrelsens skøn – have op mod 625 millioner kroner til gode. Som minimum. Men ifølge de to myndigheder kan det samlede beløb også lande på 2,5 milliarder kroner.
”Jeg er meget glad. Jeg har holdt ud, fordi jeg håbede, at jeg med min sag kunne hjælpe alle andre, der var havnet i samme situation som mig,” siger den 59-årige Jeanette Skog, der ødelagde sin ryg, da hun i april 2008 skulle løfte en blind borger op fra en stol.
Anden FOA-sejr på ni måneder
Det er FOA, der har ført hendes sag og fået Højesterets dom for, at AES og Ankestyrelsen i årevis har tolket lov om arbejdsskadesikring forkert.
Nøjagtig som det var tilfældet, da FOA for ni måneder siden – på vegne af den nordjyske social- og sundhedsassistent Anette Petersen – vandt en tilsvarende sag.
Læs Anette Petersens historie her
De to myndigheder har holdt sig til, at man må nøjes med sin fleksløn, hvis man har fået vurderet sit erhvervsevnetab til at være mindre end 15 procent. Har tabet været højere, har man fået erstatning.
Det var i hvert fald sådan, AES og Ankestyrelsen oversatte teksten, da der i 2006 blev indført nye, særlige regler for ansatte i fleksjob og lov om arbejdsskadesikring blev justeret.
Det betyder dommen
Det er FOAs vurdering, at de to domme fra Højesteret har betydning for mange, der har fået afslag på erstatning for tabt erhvervsevne efter en arbejdsskade med henvisning til, at erhvervsevnetabet er mellem fem og 15 procent.
Derfor har dommene særlig betydning for dig, der er i fleksjob og har en arbejdsskade.
Er du i fleksjob, og har du i perioden 2006-2024 fået afslag på erstatning for tabt erhvervsevne efter en arbejdsskade med henvisning til, at dit erhvervsevnetab er mellem fem og 15 procent, kan du selv tjekke, om du måske har ret til erstatning efter dommene.
Du skal finde de afslag, du har modtaget fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen, og læse det, der står i afgørelserne under overskriften 'begrundelse'. Her skal du finde det sted, hvor din lønnedgang er beregnet i procent.
Det er endnu ikke afgjort, hvordan opgaven med at genåbne gamle sager skal håndteres. Det sker først senere, og her er det en rigtig god idé at holde øje med fagbladetfoa.dk. Vi giver svarene på dette vigtige spørgsmål så snart, det er muligt.
Et klart og varigt tab
Ifølge FOA blev den fortolkning for alvor et problem i 2013, da man skærpede vilkårene.
De nye regler gav fleksjob-ansatte en ringere løn, og det påvirkede i særlig grad den enkeltes økonomi, hvis man samtidig fik afslag på erstatning.
Derfor valgte FOA at udfordre myndighedernes praksis ved at henvise til de intentioner, der lå bag, da loven om arbejdsskadesikring oprindeligt blev vedtaget i 1978.
Her fortæller de såkaldte forarbejder, at hvis en skade har ført til et klart og varigt tab, så skal man have 15 procent i erstatning for sit tab af erhvervsevne – også selvom det er mindre end 15 procent.
Det er den udlægning, Højesteret nu har udtrykt fuld opbakning til i de to sager, hvor Anette Petersen fik erstatning trods et erhvervsevnetab på 10,3 procent, mens Jeanette Skogs var vurderet til 8,8 procent.
Og det giver god mening ifølge Anders Bang Mønster Hansen, der er advokat i FOA og har ført begge sager i Højesteret.
”Det her handler ikke om en grænse på 15 procent. Det handler om, hvorvidt erhvervsevnetabet er ’klart og varigt’. Og det må man sige, der har været tale om. Hverken Anette eller Jeanette var jo i stand til at vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, efter at de var kommet til skade,” siger han.
Et kæmpe isbjerg venter
I praksis har AES og Ankestyrelsen i mange tilfælde givet erstatning, hvis erhvervsevnetabet har ligget lige under bundgrænsen på 15 procent.
Men med dommen i Anette Petersens sag er det ikke længere de små marginaler, der afgør det. Og de to myndigheder har allerede reageret på afgørelsen i hendes sag. De seneste måneder er der nemlig givet erstatning i de tilfælde, hvor erhvervsevnetabet har ligget mellem 10 og 15 procent.
Men den tilpasning viser kun toppen af det gigantiske isbjerg, myndighederne har foran sig.
Således havde Kammeradvokaten, der har repræsenteret AES og Ankestyrelsen i sagen, forud for retsmødet beskrevet, at det er nødvendigt med 100 fuldtidsmedarbejdere for at genåbne og gennemgå de potentielt 25.000 erstatningssager fra 2006 til 2024, det kan komme på tale at kigge på igen.
Den omstændighed blev også bemærket i Højesteret, hvor advokat Jacob Pinborg fra Kammeradvokaten, i et håb om at mindske skaderne, bønfaldt dommerne om at have opmærksomhed på voldsomme konsekvenser.
”Jeg ved godt, det ikke er Højesterets hovedpine, men det vil lette myndighedernes arbejdsbyrde, hvis der indsættes en bagatelgrænse for, hvornår der skal udbetales erstatning,” sagde advokaten og fortsatte:
”Vi vil også gerne henstille til Højesteret, at der laves en tidsmæssig afgrænsning. Og så ser vi også gerne, at dommen indeholder nogle præmisser, der er klare og til at arbejde med for myndighederne.”
Retfærdig kompensation en selvfølge
Det er flere år siden, FOAs jurister valgte at udfordre myndighedernes fortolkning af loven. Og det målrettede arbejde fortjener al mulig anerkendelse i følge Maria Klingsholm, der er fagpolitisk ordfører i FOA.
”Det er mega sejt, og jeg er meget stolt over, at det er lykkedes at få ændret praksis" siger Maria Klingsholm og fortsætter:
"Når vi taler om dem, der er kommet i fleksjob, taler vi jo om en sårbar gruppe. Det er ikke deres skyld, de er kommet i den situation. De har jo bare passet deres arbejde og er så kommet til skade. Selvfølgelig skal de have en retfærdig kompensation."
Her er Højesterets dom
Fredagens dom om erstatning for erhvervstab handler om fortolkningen af §17a i lov om arbejdsskadesikring. Højesteret skriver blandt andet:
Parterne (Jeanette Skog og FOA mod AES og Ankestyrelsen, red.) var enige om, at den nedre grænse på 15 % i arbejdsskadesikringslovens § 17 ikke er absolut, og at en tilskadekommen kan tilkendes erhvervsevnetabserstatning svarende til 15 %, selv om indtægtsnedgangen opgøres til mindre end 15 %, hvis indtægtsnedgangen må anses for klar og varig. De var endvidere enige om, at dette også gælder i tilfælde, hvor den tilskadekomne er i fleksjob, og erhvervsevnetabet derfor skal opgøres efter arbejdsskadesikringslovens § 17 a. Derimod var parterne uenige om, hvor stor indtægtsnedgangen skal være for, at der kan tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne svarende til 15 %.
(…)
Højesteret udtalte, at der i tilfælde, hvor den tilskadekomne er i fleksjob, og erhvervsevnetabet skal opgøres efter arbejdsskadesikringslovens § 17 a, typisk vil foreligge et klart og varigt tab af erhvervsevnen.
(…)
Om udtrykket ”bagatelagtige beløb” bemærkede Højesteret, at det efter Højesterets opfattelse var forudsat under behandlingen af forslaget til lov nr. 79 af 8. marts 1978 om arbejdsskadeforsikring, at der vil være tale om bagatelagtige beløb, hvis indtægtsnedgangen er mindre end 5 %.
Læs hele dommen her.
Læs Højesterets dom fra 9. april 2024 her.
Smerteplaget i 17 år
Oprindeligt blev Jeanette Skog erhvervsevnetab vurderet til 60 procent. Men da hun i 2016 fik fleksjob, blev tabet nedsat efter de særlige regler, der gælder for den form for ansættelse.
Og når hun med dommen ’kun’ får knap 10.000 kroner i erstatning, skyldes det, at FOA og modparten i forberedelse af sagen enedes om at skære tvisten ned til de tre måneder i 2019, hvor AES har fastholdt hendes erhvervsevnetab til 8,8 procent.
”Det har været lidt svært at holde styr på alle paragraffer og tal,” siger Jeanette Skog og glæder sig over, at den juridiske del af sagen nu er slut.
Det samme gør sig ikke gældende, når det handler om hendes helbred og livskvalitet. I årene efter ulykken er den første diskusprolaps blev efterfulgt af yderligere fire. Det betyder blandt andet, at hendes bækken er skævt, og hun kan ikke mærke tæerne på venstre fod, og fleksjobbet på et plejecenter er skruet ned fra 9,2 timer om ugen til 5,8.
Hun var også plaget af smerter, da hun sammen med ægtefællen Evan fulgte afslutningen på sagen.
"Det var vigtigt for mig at være med den dag. Og nu er jeg bare så taknemmelig for FOAs indsats,” siger hun.
Mens AES ikke har reageret på Fagbladet FOAs invitation til at kommentere dommen, fortæller Ankestyrelsen, at man vil studere de to afgørelser fra Højesteret og lave en samlet vurdering af deres betydning, før man kommenterer sagen.
