Handicaphjælperens hjertesuk: Jeg elsker mit job. Men jeg savner anerkendelse.

Hun kan holde lange foredrag om alt det, der ikke fungerer i arbejdet som handicaphjælper: lønnen er for lav, anerkendelsen for ringe, og hun finder det latterligt, at hun kun har ret til fem ugers ferie om året, når alle andre har seks uger. 

Alt det til trods er Betina Hjelm vild med sit job. Og sådan har det faktisk været, siden hun i 2004 forlod en stilling som dagplejer og nærmest ved et tilfælde blev handicaphjælper for den nu 73-årige Anne Sørensen.

Hun var tidligere skolelærer og havde faktisk undervist Betina Hjelm i husgerning.

Men Anne Sørensen fik sclerose og måtte kvitte lærerfaget, og nu har hun brug for hjælp til næsten alt i hjemmet i Esbjerg – lige fra hun skal op af sengen om morgenen, til hun omkring midnat skal ’puttes’, som Betina Hjelm udtrykker det.

”Jeg elsker mit job og føler, jeg gør en forskel," siger hun og fortsætter:

"Jeg fløjter, når jeg er på vej på arbejde. Jeg fløjter, når jeg får fri. Når jeg holder op med at fløjte, er det på tide at stoppe hos Sørensen.”

Nu bliver der lyttet til os

Vi møder den 59-årige handicaphjælper-veteran som optakt til, at der i de kommende uger skal forhandles nye overenskomster for hende og hendes cirka 12.000 privatansatte kolleger.

Hun følger altid godt med i de forhandlinger – og plejer ofte at være en smule skuffet over resultatet. Men hun gætter på, at det bliver anderledes i år.

”Jeg tror, det bliver sjovere end tidligere. Jeg oplever i hvert fald, at der nu bliver lyttet til os. Og det er måske første gang, jeg har haft den fornemmelse, siden vi fik vores første overenskomst for 16 år siden,” forklarer Betina Hjelm.

Lønnen er allerede steget

Den forventning bunder ikke mindst i, at de private handicaphjælpere læner sig op ad overenskomsten for de sosu-ansatte i kommunerne.

Det betyder, at Betina Hjelm og hendes kolleger i april sidste år fik hævet deres timeløn med godt 5 kroner. Ved årsskiftet blev deres aften-, nat- og weekendtillæg forhøjet markant.

De er også omfattet af lavtlønspuljen fra OK24, som – ikke mindst takket være FOAs indsats – blev en del af resultatet. Puljen kommer i spil, når de lavestlønnede hæves et løntrin til et april.

”Det kan alt sammen mærkes,” siger Betina Hjelm, der som fuldtidsansat har en bruttoløn, der nu ligger tæt på 30.000 kroner om måneden.

Vil honoreres for erfaring

Hun er naturligvis glad for lønfremgangen. Men samtidig efterlyser hun et lønsystem, der honorerer anciennitet:

”Jeg har været i faget i 21 år, men en kollega tjener det samme som mig efter bare tre års ansættelse. Det kan være svært at forstå og forklare, og jeg savner, at man i højere grad belønner erfaring,” siger Betina Hjelm.

Samtidig savner hun også, at handicaphjælpere i højere grad værdsættes for deres indsats – og eksempelvis sidestilles med social- og sundhedshjælpere.

”Vi laver jo nærmest det samme," siger Betina Hjelm og remser en lille del af sine opgaver op:

”Jeg tager mig af Sørensens hygiejne, styrer hendes loftlift, er chauffør på ture og udflugter, fungerer som sparringspartner, og når hun skal på sygehuset, og personalet har svært ved at forstå hende, optræder jeg også som tolk.”

Holder folk i gang og i live

I FOA er det næstformand Thomas Enghausen, der sidder for bordenden for FOAs delegation, når forhandlingerne om de nye overenskomster går i gang. . 

Han har fuld forståelse for de frustrationer, Betina Hjelm giver udtryk for, og de er også med i bunken, når arbejdsgiverne i næste uge præsenteres for FOAs krav.

Og der er, understreger Thomas Enghausen, stadigvæk meget at forhandle om, selv om lønspørgsmålet sådan set allerede er på plads. For eksempel arbejdstidsregler, planlægning, fleksibilitet og tillidsrepræsentanternes forhold. 

”Handicaphjælperne er en sindssygt vigtig del af velfærdssystemet. De holder folk i gang. De holder folk i live. Det skal også afspejles i deres vilkår,” siger han.

Ferienøglen er på Christiansborg

Og så er der kravet om en sjette ferieuge. Det er, som Betina Hjelm formulerer det, 'uanstændigt', at handicaphjælperne som den eneste faggruppe ikke har den ret.

Det er Thomas Enghausen mere end enig i, og han peger på den sjette ferieuge som FOAs hovedkrav. 

”Det er forbandet frustrerende, at det slagsmål overhovedet er nødvendigt,” siger han om konflikten, der udspringer af en mere end 10 år gammel politisk aftale på Christiansborg.

Den gav kommunerne mulighed for kun at give handicaphjælpere fem ferieuger, og den mulighed har langt de fleste kommuner udnyttet.

Med Thomas Enghausens formulering betyder det, at ’nøglen til at løse konflikten’ også ligger på Christiansborg'.

"Jeg har nærmest ikke tal på alle de gange, vi har kontaktet finansordførerne og presset på for at få løst problemet," siger han og kalder det 'vildt', at Christiansborg i sin tid forringede vilkårene for en gruppe, der i forvejen har nogle af de laveste lønvilkår.

Nu modtager de budskabet igen, når forhandlingerne om handicaphjælpernes nye overenskomster går i gang. Det sker i næste uge, hvor FOA mødes med både Dansk Industri og Dansk Erhverv, afhængigt af hvor den enkelte private arbejdsgiver er organiseret.