Fleksjobber i jubel: Dom giver Lotte håb om erstatning på 120.000 kroner
Efter FOAs to sejre i Højesteret er køkkenassistent Lotte Hegvald blandt de flere tusinde i fleksjob, der har udsigt til erstatning. Samtidig reagerer beskæftigelsesministeren, som forventer, at konsekvenserne af de to domme kan blive 'ganske betydelige'.
29. januar
Mindre end tre måneder efter at Lotte Hegvald fik afslag på erstatning for sin arbejdsskade, øjner den 59-årige køkkenassistent fra Augustenborg på Als pludselig fornyet håb.
Hun har nemlig fået udsigt til, at hun med al sandsynlighed alligevel er berettiget til penge og kan gøre krav på cirka 120.000 kroner.
Det skyldes udelukkende udfaldet af de to sager, som FOA på vegne af to medlemmer – social- og sundhedsassistenten Anette Petersen samt den ufaglærte hjemmehjælper Jeanette Skog – har ført helt til tops i det juridiske system.
Her har Højesteret netop – som beskrevet i Fagbladet FOA – givet FOA medhold i, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og Ankestyrelsen i årevis har tolket lov om arbejdsskadesikring forkert, når det gælder personer, der ligesom Lotte Hegvald er i fleksjob.
”Min ældste datter er social og sundhedsassistent, og hun kontaktede mig lige efter, at hun havde læst om sagen på jeres Facebook-side. Hun var helt sikker på, den ville interessere mig. Det havde hun i den grad ret i,” siger Lotte Hegvald til Fagbladet FOA.
Forstå sagen
Slagsmålet mellem FOA på den ene side og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og Ankestyrelsen på den anden handler om de særlige regler, der er beskrevet i lovens §17a og gælder for folk i fleksjob.
Hvis deres erhvervsevnetab har været mindre end 15 procent – eller lige i underkanten – har AES og Ankestyrelsen fulgt lovens umiddelbare tekst og sagt nej til erstatning. I stedet har fleksjobberne måttet leve med det økonomiske tab, de kom ud for, når de skiftede til fleksløn.
Det har betydet, at mange i fleksjob har mistet, hvad der svarer til en månedsløn uden at få nogen som helst erstatning. Og det har i mange tilfælde været et tab, folk måtte leve med i årevis og helt frem til deres pensionsalder.
I Højesteret har han fremhævet de såkaldte forarbejder, der kan læses som ’ånden’ bag loven, da den blev vedtaget i 1978.
De fortæller, at der skal ydes erstatning, hvis der er tale om et klart og varigt tab. Også i de tilfælde, hvor erhvervsevnetabet ligger under 15 procent.
Den udlægning har Højesteret altså fulgt i de to særdeles principielle domme, hvor der var tale om erhvervsevnetab på henholdsvis 10,3 og 8,8 procent.
I begge tilfælde er der nu tilkendt en erstatning, der svarer til et erhvervsevnetab på 15 procent. Og i fremtiden skal der som konsekvens af dommene ydes erstatning til fleksjobbere, når deres erhvervsevnetab ligger mellem fem og 15 procent og vurderes som ’klart og varigt’.
Bliver ikke pludseligt raske
Den årelange sag har i høj grad udfordret juristerne, der har været uenige om, hvornår folk i fleksjob skal have erstatning, når deres erhvervsevnetab vurderes til at være under 15 procent.
Læs om Anettes sejr i Højesteret
Den grænse har AES og Ankestyrelsen opereret med, men Højesteret har tilsluttet sig FOAs påstand og afgjort, at fleksjobbere med et erhvervsevnetab på mellem fem og 15 procent også har krav på penge, når tabet 'klart og varigt'.
Læs om Jeanettes sejr i Højesteret
”De mennesker bliver jo ikke lige pludseligt raske og begynder at arbejde som før, de kom til skade. Det er derfor, de er tilkendt fleksjob,” forklarer Anders Bang Mønster Hansen, der er advokat i FOA og har ført begge sager ved Højesteret.
Ekspert forudser lovændring
Ud over at sagen har været kompleks rent juridisk, er der også tale om en sag, der nu får omfattende økonomiske konsekvenser.
Ifølge AES og Ankestyrelsen kan de to domme nemlig betyde, at op mod 25.000 mennesker i fleksjob skal have genåbnet deres erstatningssag – og at de tilsammen har et sted mellem 625 millioner og 2,5 milliarder kroner til gode.
Men så kan de to domme også resultere i ny lovgivning. Det vurderer Mikael Kielberg, der er pensioneret cand.jur. og blandt meget andet har arbejdet i Ankestyrelsen og har skrevet den kommenterede udgave af lov om arbejdsskadesikring.
Det kan godt være, 30.000 kroner ekstra om året ikke lyder af meget. Men det er altså også penge, når man lever af en fleksløn
Lotte Hegvald, Køkkenassistent i fleksjob
Han overværede den seneste procedure i Højesteret og udtrykker over for Fagbladet FOA en smule overraskelse over, at man nu skal have 15 procent i erstatning, selv om det midlertidige erhvervsevnetab måske kun er fem procent.
”Det kom nok lidt bag på mig, at den nedre grænse kom under 10 procent. Det kan betyde, at det bliver aktuelt med ny lovgivning,” siger Mikael Kielberg.
Den forudsigelse ønsker den socialdemokratiske beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen endnu ikke at forholde sig til overfor Fagbladet FOA.
Men at hun er særdeles opmærksom på sagen, fremgår af den orientering, hun i fredags sendte til medlemmerne af Beskæftigelsesudvalget.
"Det er endnu ikke muligt at fastslå det præcise omfang (af de to domme, red.), men som det fremgik af min tidligere orientering af udvalget, kan konsekvenserne potentielt være af ganske betydelig størrelse," skriver Ane Halsboe-Jørgensen og lover, at hun løbende vil holde udvalget orienteret om sagen.
30.000 kroner betyder noget
I Augustenborg på Als er Lotte Hegvald både glad og spændt. Hun fik afslag på erstatning, fordi hendes erhvervsevnetab var opgjort til at være 9,5 procent.
Det svarer til et indtægtstab på godt 28.000 kroner om året, siden hun overgik til sit nuværende fleksjob i efteråret 2020. Samlet løber det op i cirka 120.000 kroner.
”Det kan godt være, det ikke lyder af meget. Men knap 30.000 kroner ekstra om året betyder altså noget, når man lever af en fleksløn,” siger Lotte Hegvald.
Hun følger nu sagen tæt og kontakter FOA Sønderjylland, ligeså snart AES og Ankestyrelsen er klar med en køreplan for, hvordan de mange sager kan genåbnes.
Det forventes, at det sker i løbet af relativt kort tid. Og den ventetid bruger Maria Klingsholm, fagpolitisk ordfører i FOA, på at gentage sin begejstring over, at Højesteret med de to afgørelser er med til at ’sikre en sårbar gruppe en retfærdig kompensation’:
”Det gør mig bare så kisteglad, at FOA kan være med til at hjælpe Lotte og alle de andre, der er tale om,” siger hun.
Det betyder dommen for dig
Det er FOAs vurdering, at de to domme fra Højesteret har betydning for mange, der har fået afslag på erstatning for tabt erhvervsevne efter en arbejdsskade med henvisning til, at erhvervsevnetabet er mellem fem og 15 procent.
Derfor har dommene særlig betydning for dig, der er i fleksjob og har en arbejdsskade.
Er du i fleksjob, og har du i perioden 2006-2024 fået afslag på erstatning for tabt erhvervsevne efter en arbejdsskade med henvisning til, at dit erhvervsevnetab er mellem fem og 15 procent, kan du selv tjekke, om du måske har ret til erstatning efter dommene.
Du skal finde de afslag, du har modtaget fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen, og læse det, der står i afgørelserne under overskriften 'begrundelse'. Her skal du finde det sted, hvor din lønnedgang er beregnet i procent.
Det er endnu ikke afgjort, hvordan opgaven med at genåbne gamle sager skal håndteres. Det sker først senere, og her er det en rigtig god idé at holde øje med fagbladetfoa.dk. Vi giver svarene på dette vigtige spørgsmål så snart, det er muligt.
