Der er mange gode grunde til at lave et testamente:Her får du de vigtigste
Er du en ud af mange danskere, der ikke har oprettet et testamente, så tøv ikke. Det kan blive dyrt ikke at gøre det.
23. januar
Tanken om, at ens hjerte en dag har slået sit sidste slag, er svær for de fleste at forholde sig til. Men det er vigtigt at have orden i papirerne, hvis man vil sikre hinanden økonomisk.
Og det er der heldigvis flere og flere danskere, der er blevet opmærksomme på. I løbet af de sidste fem år er der sket en markant stigning i antallet af oprettede testamenter.
Men hvornår bør man lave et testamente? Er det også nødvendigt, hvis man er gift? Og hvad er en fremtidsfuldmagt egentlig for en størrelse?
Fagbladet FOA har talt med Louise Bryde Nielsen, seniorjurist hos Mine Arvinger, for at få svar på de vigtige spørgsmål.
-
1
Samlevende
Er I samlevende, arver I ikke hinanden, uanset hvor længe I har boet sammen. Det kræver nemlig, at I har oprettet et testamente.
”Mange tror fejlagtigt, at de automatisk arver, fordi den efterladte kan få sin afdøde samlevers pension, hvis man har boet sammen i to år,” siger Louise Bryde Nielsen.
En anden vigtig forskel mellem at være samlevende og ægtefæller er arveafgiften. Mens ægtefæller skal betale 0 procent i arveafgift, skal samlevende betale 15 procent.
-
2
Ægtepar med børn
Hvis du mister din ægtefælle, og I har børn, har jeres børn krav på at arve 25 procent af jeres samlede formue.
”For nogle kan det betyde, at de bliver nødt til at sælge deres hus for, at børnene kan få deres andel af arven,” forklarer Louise Bryde Nielsen.
Vil I undgå at havne i en situation, hvor jeres børn skal have 25 procent af den samlede formue, kan I ved hjælp af et testamente sænke deres tvangsarv til 12,5 procent.
”Det handler ikke om at fratage børnene arven, men om at sikre, at den længstlevende forælder ikke skal gå fra hus og hjem,” forklarer Louise Bryde Nielsen.
Du kan også vælge at sidde i uskiftet bo, hvilket betyder, at jeres børn ikke skal have udbetalt deres arv med det samme.
Men at sidde i uskiftet bo er ikke altid den optimale løsning. Læs hvorfor her.
-
3
Sammenbragt familie
Der kan være flere årsager til, at det er en god idé at oprette et testamente, hvis I er en sammenbragt familie. Det kan eksempelvis være, hvis I er interesseret i, at både dine, mine og vores børn skal arve ligeligt.
-
4
Enlige
Er du enlig og har børn, vil dine børn få hele arven, og de skal betale 15 procent i arveafgift.
Har du ingen børn, og går arven til en fjern slægtning, som en kusine eller nevø, er afgiften hele 36,25 procent.
Der findes dog en finte til at undgå, at din slægtning skal betale den høje arveafgift: Vælger du at testamentere 30 procent af formuen til en velgørende organisation, betaler organisationen arveafgiften for din fjerne slægtning. På den måde får din arving lidt mere ud af arven, samtidig med at du støtter et velgørende formål.
Læs mere om, hvordan man kan donere til velgørenhed her
-
5
Fremtidsfuldmagter
Det er også en rigtig god idé at få lavet en fremtidsfuldmagt, hvis I vil sikre hinanden.
”Det er som en forsikring. Man håber ikke at få brug for den, men hvis uheldet er ude, er det godt at være sikret,” forklarer Louise Bryde Nielsen.
En fremtidsfuldmagt bruges i tilfælde, hvor man er mentalt svækket for eksempel ved demens og alzheimers. Fuldmagten giver en betroet person, det kan være din partner eller børn, ret til at varetage din økonomi samt dine personlige forhold.
Ligesom testamenter er antallet af fremtidsfuldmagter steget markant.
Læs mere om, hvordan du opretter en fremtidsfuldmagt her.
-
6
Gode råd til oprettelse af testamente
Nogle advokater tager op til 10.000 kroner for at lave et testamente, men der findes også gratis skabeloner til testamenter på nettet.
Undersøg hvilken løsning, der passer dig bedst. Måske kan dine venner eller kollegaer anbefale en advokat til en fornuftig pris. Det vigtigste er bare, at du sikrer, at du hverken spilder penge på en for dyr advokat, eller at du kommer til at udfylde testamentet forkert, for så risikerer du, at skifteretten vil afvise det.
Når du har skrevet et testamente, er der to måder, du kan få det godkendt på:
Vidnetestamente: Du kan få to vidner, det må ikke være dine arvinger, til at underskrive testamentet. Denne type bruges ofte ved pludselig alvorlig og livstruende sygdom, og hvor det skal gå hurtigt.
Notartestamente: En anden mulighed er at få det underskrevet hos en notar i skifteretten. Det anbefales at oprette et notartestamente, for så vil skifteretten altid kunne søge det frem.
Læs mere om notartestamente her
