Anni kæmper ikke forgæves:Nu undersøger minister myndighedernes behandling af seniorpension
En både forundret og bekymret beskæftigelsesminister vil efter nytår granske tal, der viser en markant stigning i de sager, hvor Ankestyrelsen har underkendt Seniorpensionsenhedens afslag til de mest nedslidte.
i dag kl. 15.15
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen vil nu undersøge, om det reelt er blevet sværere for nedslidte borgere at få tildelt seniorpension.
Det lovede hun, da hun onsdag var kaldt i samråd i Folketingets beskæftigelsesudvalg for blandt andet at forklare, hvad regeringen vil gøre for at sikre, at de mest nedslidte ikke skal afslutte deres arbejdsliv med en langvarig og krævende proces for at få den pension, de har ret til.
Den socialdemokratiske minister hæftede sig ved, at der især I 2024 er sket en udvikling, hun selv studser over – og ikke er glad for.
Som beskrevet i Fagbladet FOA onsdag viser helt nye tal nemlig, at Ankestyrelsen i langt flere tilfælde end tidligere underkender afgørelser i Seniorpensionsenheden, som er den myndighed, der i første omgang behandler ansøgninger om seniorpension.
”Udviklingen viser blandt andet, at andelen af sager, som Ankestyrelsen hjemviser til fornyet behandling i Seniorpensionsenheden, er steget fra 6 til 17 procent. Det bekymrer mig,” sagde Ane Halsboe-Jørgensen.
Vil se nøje på udviklingen
Umiddelbart vurderer hun, at forlængede sagsbehandlingstider i Ankestyrelsen kan være årsag til, at der dukker nye oplysninger op, som gør det relevant at vurdere en ansøgning på ny.
Men hun er åben for, at årsagen også kan ligge i Seniorpensionsenheden. Det noterede hun, da hun lovede udvalget at se nøje på udviklingen, når hun har adgang til alle tal for 2024.
”Jeg er meget optaget af dialogen med Ankestyrelsen, og hvis noget af det her spejler sig ind i det arbejde, Seniorpensionsenhedens sidder med, kommer det selvfølgelig også til at indgå i mit tilsyn,” sagde hun og understregede, at udviklingen faktisk undrede hende:
”Antallet af ansøgere, der bliver tilkendt seniorpension, er ret stabilt og ligger på cirka to ud af tre. Og fra politisk hold har vi ikke besluttet, at der skal ske en voldsom opstramning. Så jeg vil meget gerne blive klogere på, hvad det er, der sker.”
Hvordan er vi endt dér? Er du på menneskets eller systemets side?
Karsten Hønge, MF for SF
Eksempler fra FOAs verden
Det var SF’s Karsten Hønge, der havde indkaldt til samrådet. Med afsæt i en håndfuld vidnesbyrd, han selv havde indsamlet, underbyggede han sin påstand om, at det går ’helt skævt med seniorpensionen’.
Blandt vidnesbyrdene var et nordjysk FOA-medlem, der efter 43 år som social- og sundhedsassistent var ramt af slidgigt i hele kroppen. Hendes arbejdsevne var nede på ganske få timer ugentligt, men hun fik afslag på seniorpension og blev sendt i virksomhedspraktik.
Karsten Hønge henviste også til en socialrådgiver i FOA Trekanten, som efter stadigt flere møder med grædefærdige medlemmer kunne bekræfte antagelsen om en ’voldsom opstramning’ i sagsbehandlingen.
Historierne gør indtryk
”Hvordan er vi endt dér? Er du på menneskets eller systemets side,” spurgte Hønge i sin indledning og fik prompte svar:
”Jeg bestræber mig altid på at være på borgernes side over for det system, vi har skabt. De sager, du nævner, gør indtryk. Det betyder meget for mig, at vi har et værdigt pensionssystem,” sagde Ane Halsboe-Jørgensen, og det svar gik lige i mellemgulvet på hendes kritiker.
”Der er ingen grund til at tvivle på ministerens sociale kompas. Spørgsmålet er, hvordan vi løser det her i fællesskab,” sagde Karsten Hønge, da han rundede samrådet af.
Fakta om seniorpension
Du kan tildeles seniorpension …
- hvis der højest er seks år til, at du kan gå på folkepension,
- hvis du sammenhængende har været tilknyttet arbejdsmarkedet i mindst 20-25 år,
- hvis din arbejdsevne er varigt nedsat til højest 15 timers arbejde om ugen i forhold til dit seneste job.
Seniorpensionen er altså en mulighed for tidlig tilbagetrækning og ikke en rettighed som den ordning, der er kendt som arnepension.
Seniorpensionen udløser en større ydelse end arnepensionen. SVM-regeringen havde oprindeligt planlagt at smelte de to ordninger sammen, men de blev droppet tidligere på året.
Der er cirka 26.000 borgere, der er på seniorpension. Det er næsten 10.000 flere, end man skønnede, da ordningen trådte i kraft 1. januar 2020.
De talte også til mig
Det hele varede 48 minutter, og blev overværet af den tidligere pædagogmedhjælper Anni Pedersen.
Hun sad i sin stue i Randers med sine senfølger og fulgte med på Folketingets egen transmission, efter at hun i Fagbladet FOA onsdag morgen – i håb om at kunne påvirke debatten – havde fortalt om sin svære kamp for at få seniorpension.
Hun var altså en af dem, politikerne talte om. Spørgsmålet var bare, om de også talte til hende. Og det oplevede Anni Pedersen, at de gjorde:
”Hold op, ham Karsten var god. Han talte frit fra leveren. Jeg kunne genkende mig selv i hans eksempler. Ministeren var lidt svær at forstå. Hun vendte hele tiden tilbage til sine procenter, men det virkede også som om, at hun gerne vil finde ud af, hvorfor det er gået skævt,” lød hendes dom.
Den vurdering deler Maria Klingsholm, der er fagpolitisk ordfører i FOA og fulgte samrådet fra første parket. Bagefter kaldte hun det opmuntrende, at ministeren er så indstillet på at undersøge udviklingen, som hun giver udtryk for.
Og så hæftede hun sig ved, at både FOA-medlemmer og medarbejdere i de lokale fagforeninger bidrager til debatten.
”Det kan være svært at stå frem, men deres eksempler og historier er helt afgørende for, at man kan påvise og påvirke et system,” siger hun.
