Første kvindelige redningsdykker: ”Jeg har fået mit drømmejob”

Hanne Seiling har dykket meget, når hun har været på ferie, og har altid holdt meget af det. Nu har hun gjort det til sin levevej. Tobias Stidsen

30-årige Hanne var ikke et øjeblik i tvivl om, at det var det, hun ville. Være redningsdykker. Ned under overfladen. For hende er det dér, hun kan hjælpe allermest.

03. januar 2023

På brandstationen i centrum af Aarhus gør Hanne sig klar til at skulle ud på øvelse. Det er en kold vinterdag, så hun har ulddragt på og har fundet de tykke handsker frem for at kunne holde varmen, når hun skal ned i det 5 grader kolde vand. Over ulddragten har hun en tørdragt, der sørger for, at der ikke kommer vand ind.

Med tøjet på og udstyret pakket, kører Hanne og tre kolleger ned mod vandet, hvor de skal lave en dykkerøvelse.

Hos Østjyllands Brandvæsen er der ansat 86 beredskabsassistenter på fuldtid. 19 af dem er redningsdykkere. Og én af dem er 30-årige Hanne Seiling. Hun er Danmarks første kvindelige redningsdykker, og hun elsker sit job.

Læs også: Henriette elsker at være serviceassistent: ”Det er dét job, jeg altid skulle have haft”

Kunne aldrig få nok
Hanne opdagede hurtigt sin interesse for redningsfaget, og efter hun var værnepligtig i Beredskabsstyrelsen i Herning, tog tingene fart.
Hun fik job som fuldtidsbrandmand ét sted og blev deltid et andet sted.

”Det var en følelse af, at jeg bare ikke kunne få nok,” fortæller Hanne, der allerede inden jobopslaget, om at der manglede en redningsdykker, blev slået op, havde tænkt, at det var noget, hun gerne ville.

Hun fik i jobbet som beredskabsassistent større indblik i, hvordan redningsdykkere arbejder, og det vækkede hendes interesse for det spændende og udfordrende arbejde.

Når man er i vandet, er det ligesom at være i et sort rum. Man ved ikke, hvad man møder, så man skal holde hovedet koldt – det kan jeg rigtig godt lide, siger hun.

Jeg er dér, hvor det sker

Og særligt dét at kunne hjælpe lige der, hvor tingene sker, betyder meget for hende. For hvor hun før stod på land, og var med til det, hun betegner som anden fase, føler hun nu, at hun kan hjælpe til i første fase.

”Nu er jeg dernede, hvor det sker. Jeg kan være den, der er nede og finde en person, så jeg er virkelig med til at redde.”

Dén følelse af at være der for andre og hjælpe, gør Hanne sikker på, at det er dette job, hun skal være i.

”Jeg har altid kæmpet for det, jeg gerne vil, og det er lykkedes. Jeg har fået mit drømmejob.”

Vandet er et stort område

Som redningsdykker er der mange forskellige opgaver, man kan komme ud på. Det kan både være udkald til eftersøgninger af savnede personer, eftersøgninger af genstande i vandet eller hvis der skal stoppes eller inddæmmes forureninger fra både.

Den brede vifte af opgaver er også noget af det, som Hanne holder særligt af.

”Vandet er sådan et stort område med mange udfordringer. Jeg kan så godt lide at komme ud og være med og hjælpe med at løse forskellige opgaver.”

For at kunne være i stand til at udføre opgaver under vandet, tager dykkerne ofte ud for at træne. Det er træning, der foregår på havnen, og som kan bestå af at finde bestemte genstande i vandet.

I løbet af et år skal de nå at træne 300 timer. Derfor afholdes der ind imellem også dykkerdage, der skal give dem rutine.

Hannes uddannelse som beredskabsassistent og redningsdykker gør hende i stand til både at udføre opgaver ved almindelige udkald, men også opgaver i vandet der kræver, at man har redningsdykkeruddannelsen.

En af gutterne

Hanne Seiling har, inden hun tog uddannelsen som redningsdykker, arbejdet som beredskabsassistent i Østjyllands Brandvæsen i to år. Der har hun primært arbejdet i samarbejde med mænd, da der kun er ansat to kvinder på fuldtid på stationen i Aarhus C. Men det er ikke noget, der nager hende, tværtimod trives hun i det mandsdominerede fag.

”Jeg har det rigtig fint med at være kvinde blandt alle mændene. Jeg føler mig som en af gutterne, og dét, at vi er forskellige, gør os til et godt team,” siger Hanne Seiling.

Af den grund havde hun heller ikke gjort sig mange tanker om, at hun ville blive den første kvindelige redningsdykker i Danmark.

”Jeg havde godt hørt, at jeg ville blive den første. Men det var egentlig ikke noget, jeg tænkte over. Det, der trak i mig, var at arbejde med spændende og udfordrende opgaver under vandet.”

Og om jobbet er noget for én, handler netop om, hvorvidt man har lysten til at arbejde med opgaver under vandet, mener Hanne. Hun ser derfor ikke køn som det, der afgør, om man kan gøre det.

”Det er ikke alle mænd, der har det i sig, og det er ikke alle kvinder, der har det i sig. Men hvis man har det i sig, så kan man gøre det,” siger hun.