Arbejdsskader: Tre hændelser forandrede tre liv
Ofte venter et helt nyt liv efter en alvorlig arbejdsskade. Mød tre FOA-medlemmer, der har betalt en høj pris for en skæbnesvanger dag på jobbet.
19. december 2021
Kroppen glemmer ikke
"Arbejdsskaden har haft kæmpekonsekvenser. For mit arbejde, mine nære relationer og mig selv personligt. En krop glemmer ikke en traumatisk oplevelse, hvor man har haft dødsangst," siger pædagogisk assistent Carina Laust Jensen, der med nød og næppe fik sig trukket sig fri under den havetraktor, hun blev jagtet med.
Læs også: FOA henter en halv milliard kroner til arbejdsskadede
Hun mener, at hendes arbejdsskade i høj grad kan tilskrives arbejdsmiljøet på bostedet."Jeg arbejdede i en privat bo-enhed med ni borgere, der alle var anbragt ved dom. Den dag manglede vi fire ansatte, der var udsendt til andre afdelinger. Og hvis jeg havde haft en alarm, kunne jeg måske have undgået at blive påkørt," siger Carina Laust Jensen.
Livsændrende begivenhed
Hun måtte selv tage på skadestuen, og da hun vendte tilbage til bostedet, var det til samme afdeling, hvor overfaldsmanden stadigvæk befandt sig.
"Han var vred på mig, fordi han ikke måtte køre traktor mere. Jeg ville gerne skifte afdeling, men det måtte jeg ikke. Jeg tror, at jeg blev mest syg af, at der ikke blev passet på mig."
Carina har fået diagnosen 'kronisk belastningstilstand'. Hun har brugt 130.000 kroner til terapi og går stadigvæk til psykolog.
"Det skal jeg blive ved med resten af mit liv, hvis jeg skal passe på mig selv. De par meter, hvor han trak mig under traktoren, har været livsændrende for mig. Jeg er hele tiden i en form for flugttilstand, og det er noget af det, jeg arbejder med, " siger Carina Laust Jensen.
Den første fik ødelagt sin skulder ved et trafikuheld på vej i bil til en borger. Den anden fik hjernerystelse af en loftlift, der faldt ned og ramte hende i hovedet. Den tredje var tæt på at dø, da en beboer på et bosted kørte hende ned med en havetraktor, fordi hun ikke ville give ham cigaretter.
De tre FOA-medlemmer har det til fælles, at de har fået en arbejdsskade og har været igennem et længere forløb, inden de fik erstatning.
De har sagt ja til at mødes med Fagbladet FOA i deres fagforening, FOA Vendsyssel, for at fortælle, hvordan deres liv er forandrede.
Defekt loftlift falder ned
For social- og sundhedsassistent Annette Møller Nielsen betød den defekte loftlift også, at hendes liv blev noget helt andet end før ulykken.
"Arbejdsskaden har fuldstændig forandret mit liv, både arbejdsmæssigt og socialt. Efter morgenkaffe og bad må jeg hen at ligge, og jeg bliver i det hele taget hurtigt meget træt. Jeg er også blevet dårlig til at se, men kan kun bruge briller, når jeg sidder, ellers bliver jeg svimmel," fortæller hun.
Læs også: Cookies på fagbladetfoa.dk
Annette Møller Nielsen har fået diagnosen 'senfølger efter hjernerystelse'."Da jeg skal flytte en borger op af sengen efter middagssøvn og over i en kørestol med en lift, falder den ned i hovedet på mig. Jeg går i knæ, og da jeg rejser mig, har jeg en følelse af, at blodet står ovenud af mit hoved," husker hun. Hun tænker, at det ikke er rigtig godt og lægger sig på borgerens seng.
"Det er ellers ikke noget, man gør, men ellers ville jeg falde om. Jeg føler mig som i en glasklokke, men jeg opdager også, at der hverken er blod eller bule på mit hoved."
Annette Møller Nielsen er sygemeldt fra den dag, hvor skaden sker, og indtil hun bliver fyret, fordi hun ikke kan sige, hvornår hun vender tilbage til arbejdspladsen.
Overrevet sene i skulderen
Social- og sundhedshjælper Inger Marie Christensen har også måttet se i øjnene, at en hård opbremsning, da kollegaen i hjemmeplejebilen glemmer vigepligten, kom til at koste dyrt.
"Jeg lægger hænderne på bilens instrumentbræt og mærker stød hele vejen op igennem min arm. Jeg har ikke umiddelbart smerter, men går i chok senere på dagen. Jeg begynder at græde og kan se hele episoden for mig," fortæller hun.
Næste dag gør hendes skulder ondt, men hendes læge mener, at det bare skyldes slaget. Hun prøver at genoptage arbejdet afvekslende med sygedage, men en morgen kan hun ikke rejse sig fra sengen
"Senere viser en scanning, at smerterne i min skulder skyldes en overrevet sene, som jeg har nu fået opereret flere gange," siger Inger Marie Christensen.
Hun er glad for, at erstatningen for arbejdsskaden har givet hende økonomisk tryghed, og hun har også fået fleksjob på 18 timer som nattevagt.
"Men jeg ville hellere have haft mit faste arbejde, som jeg mistede på grund af arbejdsskaden," siger hun.
FOA har været en uundværlig hjælp
Inger Marie Christensen peger også på, hvor svært det er at bevare selvtilliden og finde mentalt overskud, når man har fået en arbejdsskade. Derfor er hun meget taknemmelig for den hjælp, hun har fået af sin fagforening.
"Det har givet tryghed og ro inde i kroppen, at jeg har haft FOA med. Jeg har fået rigtig god støtte, og jeg ville aldrig have kunnet klare det alene," siger hun.
Annette Møller Nielsen og Carina Laust Jensen erklærer sig enige.
"FOA har været en uundværlig hjælp, for jeg har været så dårlig, at jeg ingenting kunne. Jeg har aldrig været til et møde om arbejdsskaden, uden at FOA har været med," siger Annette, og Carina supplerer:
"Det er hårdt, når sagen kører, for man ved ikke, om man er købt eller solgt. Så er det godt at have en at holde så meget i hånden, som FOA gør."
Erstatninger har altid en bagside
Lene Behrendt, der er næstformand i FOA Vendsyssel og sagsbehandler på arbejdsskader glæder sig over pæne erstatninger til medlemmerne, men der er altid en bagside.
"Hver gang, jeg får penge hjem for arbejdsskader, ligger der en skæbne bag. Derfor har medlemmerne brug for, at vi er der for dem, for at tingene bliver skrevet rigtigt i sagerne, og at vi får klaget, når der er grund til det."
Det er heller ikke altid, at resultaterne bliver helt, som hun og medlemmet har håbet eller forventet.
"Jeg skal jo ringe med både gode og dårlige beskeder. Vi ved for eksempel godt, at arbejdsskader, der ikke er på diagnoselisten, er svære at få anerkendt. Det giver især problemer med psykiske skader, men i alle sager er det meget vigtigt, at medlemmerne forstår den afgørelse, de får," siger Lene Behrendt.