Fire ledere: Sådan spiller vi sammen med vores medarbejdere

Rengøringsleder og planlægger: "Det allervigtigste er god kommunikation"

"I Kroatien, hvor jeg kommer fra, var jeg chef på et stort hotel. Jeg elsker at arbejde med mennesker og kan godt lide at gå forrest og motivere. Det vigtigste for mig som leder er god kommunikation. Både med medarbejdere, lederkolleger og min chef. Dialog kan løse mange problemer.

Vi taler altid dansk på arbejdet, selvom kun hver fjerde af mine medarbejdere er fra Danmark. Derfor har mange været på sprogkursus. Fordi jeg selv har skullet lære dansk, ved jeg, hvordan det føles, når det er svært at udtrykke sig. For at sikre, at alle forstår opgaverne, bruger vi også billeder til at visualisere dem.

Da min lederkollega gik på pension, gik jeg op i tid og overtog hans ansatte midlertidigt. Det er nu blevet permanent. Det går rigtig godt, men 50 medarbejdere er mange, og det er det maksimale antal, jeg kan klare. Jeg gemmer mig ikke på et kontor – synlighed er vigtigt for mig. Med så mange ansatte på forskellige skoler og institutioner kræver det, at jeg er meget struktureret.

Heldigvis elsker jeg struktur, og jeg når forbi alle hver uge. Så sludrer vi, og jeg viser, hvordan opgaverne skal løses, hvis de er i tvivl. Nogle gange drikker vi kaffe, og jeg hører, hvordan det går med børnene. I dag ringede fire medarbejdere for at høre, hvornår jeg kom, fordi de savnede mig. Jeg går meget op i, at man skal være glad for at gå på arbejde og ikke have ondt i maven. 

Corona har stillet nye krav til os, og derfor har seks medarbejdere fået uddannelsen til rengøringstekniker og er blevet ansvarlige på forskellige skoler. Pandemien har givet os mange ekstraopgaver. Hvis der opstår noget akut, tager jeg gerne selv handskerne på. Det vil jeg hellere, end at vi ikke får det løst. Også selvom jeg må arbejde over.

Pædagogisk leder: "Jeg forventer, at medarbejderne har fokus på børnene"

"Min opgave er at få det bedste frem i medarbejderne, så de leverer høj kvalitet til børnene. Det lykkes, når de er fagligt klædt på og får mulighed for at bruge deres kompetencer. Når jeg oplever et godt samspil mellem medarbejdere og børn, og jeg ser, at der er tillid – det er trivsel for mig. Det er ikke at spise kage, selvom det også er hyggeligt.

Vi er syv ledere i klyngen og en klyngeleder, og jeg har 17 faste medarbejdere. Det er nok til, at ledelsesopgaven er udfordrende, men ikke for mange til at miste den tætte kontakt, der er så vigtig. Jeg ved godt, at jeg ikke ser alt, men jeg har brug for at være helt tæt på, for kendskabet til stuerne giver mig indblik i, hvor jeg skal sætte ind. Derfor giver det også mening, at jeg er på gulvet, når der er brug for hjælp – at jeg for eksempel laver mad til 65 vuggestuebørn, når køkkenet er ramt af sygdom, eller finder den store slange frem og laver vandpytter på legepladsen.

Resultater fra trivselsundersøgelser giver mig tal på, om vi er lykkedes, men jeg får mindst lige så meget ud af at fornemme. For jeg kan mærke, når det er svært for enkelte medarbejdere eller gruppen.

Min opgave er at stille kompetencer og ressourcer til rådighed for medarbejderne og at beslutte, hvilken vej vi skal gå – at sørge for, at vi står på samme faglige fundament og taler samme sprog. Det er den måde, jeg bedst holder fokus på kerneopgaven. Og det forventer jeg også, at medarbejderne har. For vi er her på grund af børnene."

Teknisk serviceleder: "Jeg støtter de ansatte, og de støtter mig"

"Som leder skal jeg først og fremmest understøtte mine medarbejdere i deres arbejde og være tilgængelig. Jeg ser dem ikke så meget ansigt til ansigt, som jeg gerne ville, for de arbejder på 22 forskellige adresser. Men de ved, at de bare kan ringe. Jeg vil gerne have et tillids- og respektfuldt samarbejde. Jeg støtter mine medarbejdere, men jeg regner også med, at de støtter mig. Kommer der for eksempel ønsker om ændringer oppefra, skal jeg jo have medarbejderne med, for at de kan gennemføres.

Det er vigtigt for mig, at vi fungerer som en enhed, selvom de enkelte medarbejdere også ser sig selv som en del af huset, hvor de arbejder. Kerneopgaven i vores arbejde er bygningsvedligeholdelse, som rengøringen er en del af. Rengøringsassistenterne melder også ind, hvis de finder defekter i bygningerne. Normalt ses vi til personalemøder og sociale sammenkomster, men under corona har vi måttet klare kontakten via mobiler og en app, som vi melder opgaver ind på.

Både APV’er, trivselsmålinger og mine relationer til medarbejderne giver mig indtryk af, at jeg har et godt forhold til dem. De kommer også til mig, hvis der er problemer eller konflikter. Jeg blander mig dog kun, hvis der er optræk til, at det kan udvikle sig til noget større. Nogle ting kan klares over en kop kaffe, andre skal der lægges lidt mere arbejde i.

Jeg synes, at 35 medarbejdere langt henad vejen er et passende antal, men så skal jeg heller ikke have flere. Når jeg holder MUS, lægger det beslag på tre ugers arbejde – med forberedelse, samtale og efterbehandling for alle. Jeg prioriterer de samtaler højt, for jeg lærer medarbejderne at kende både arbejdsmæssigt og privat."

Leder for hjemmeplejen: "Jeg anerkender dem, til de kaster op"

"Antallet af ansatte svinger i forhold til, hvor mange borgere der er visiteret til hjælp. Lige nu har vi et godt niveau. Jeg har prøvet at have flere medarbejdere i et andet job. Der havde jeg travlt. Med de 37 medarbejdere, jeg nu er leder for, er jeg mere nærværende og kender dem bedre. Selvfølgelig ville der være endnu mere tid til den enkelte, hvis jeg var leder for 12 eller 15, men det ville aldrig være rentabelt.

Jeg går meget op i tillid. At vi stoler på hinanden, taler ordentligt, og at det er okay at komme med nye idéer. Anerkendelse er et nøgleord. Jeg anerkender mine medarbejdere, til de kaster op. Jeg vil hellere have, at de går hjem og tænker, at det var lidt for meget end lidt for lidt.

Jeg gør mig også umage med kun at stille krav, som den enkelte kan leve op til. Det kan være i forhold til ordblindhed. De skammer sig altid, når de dokumenterer, fordi de laver stavefejl. Jeg kunne aldrig drømme om at nævne det. Jeg anerkender bare, at de prøver.

Sammen med anerkendelse kommer mere stolthed og mindre sygefravær. Og det styrker kvaliteten af kerneopgaven.

Vi er et landdistrikt, så jeg ser kun medarbejderne om morgenen, og når deres vagt slutter. Det kan være en udfordring, men heldigvis er de fleste gode til at søge min hjælp. De ved, jeg har erfaring at trække på – jeg er uddannet social- og sundhedshjælper og -assistent og har både arbejdet på et plejecenter og som planlægger, så jeg kender de fleste aspekter af plejen.

Snart får vi nye, centrale lokaler, så de lettere kan svinge forbi i løbet af dagen. Det vil styrke min ledelse. Lige nu foregår meget kommunikation over mail, og hver uge sender jeg et nyhedsbrev ud. Det handler ikke kun om at være fysisk til stede, men også om at få svar, hvis man spørger om noget – også på mail."