Voldsom stigning i påbud for dårlige forflytninger

“Så, Svend Aage. Nu skal vi have dig ud af sengen, for det er frokosttid.”

Med tålmodig og kærlig stemmeføring guider social- og sundhedshjælper Helle Falgren Pedersen plejehjemsbeboer Svend Aage Christiansen om på siden, inden hun trækker loftliften hen til sengen.

Som både arbejdsmiljørepræsentant og forflytningsvejleder på Plejehjemmet Gedvedhus ved Horsens har Helle Falgren Pedersen stort fokus på at passe på sin krop, når hun forflytter beboere.

Stigende antal påbud

Men meget tyder på, at mange forflytninger på plejehjem rundt om i landet ikke udføres hensigtsmæssigt. I hvert fald får flere og flere plejehjem påbud fra Arbejdstilsynet, fordi arbejdet ikke er ordentlig tilrettelagt, når beboere forflyttes.

I 2015 udstedte Arbejdstilsynet 19 påbud og strakspåbud til plejehjemmene. I 2019 var det tal steget til 67, altså er mere end en tredobling.

Den udvikling kalder tilsynet selv ‘bemærkelsesværdig’, og ifølge Mette Adolph Huld, der er tilsynschef i Arbejdstilsynet, skyldes stigningen formentlig en kombination af flere forhold.

Læs også: Hver fjerde sosu forflytter alene

”Vi kan ikke ud fra disse tal konkludere, at problemer ved fysisk overbelastning er steget. Men dermed ikke sagt, at der ikke er problemer, for det er der, og det øger risikoen for fysiske arbejdsskader blandt personalet,” siger Mette Adolph Huld.

"Gentaget mig selv igen og igen"

På Plejehjemmet Gedvedhus var der også flere udfordringer, da Helle Falgren Pedersen blev ansat for seks år siden. For mange forflytninger blev simpelthen ikke udført ergonomisk korrekt. Siden har hun haft fokus på at skabe en holdningsændring og kulturforandring omkring forflytninger.

“Jeg har gentaget mig selv igen og igen. Til at starte med må mine kolleger have tænkt ‘hvad hende den nye dog bilder sig ind’. Vi er jo alle sammen vanemennesker, men langsomt opdager folk, at det jo giver mening at have fokus på at lave en god forflytning, for det handler jo i høj grad om at passe på sig selv,” siger Helle Falgren Pedersen og fortæller, at en af udfordringerne dengang var, at hjælpemidlerne ikke var personlige.

“Når du skulle bruge dem, måtte du ofte gætte dig til, hvor hjælpemidlet var blevet brugt sidst. Og når du ikke har tiden til at finde dem, laver du i stedet en dårlig forflytning,” siger hun.

Husk på sikkerheden

Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er plejepersonale i særlig risiko for at udvikle skader, smerter og langtidssygefravær, som opstår akut eller gradvist som følge af personforflytninger. Derfor udgav NFA sidste år en rapport, der undersøger årsager og bidrager med bud på, hvordan den øgede risiko mindskes.

“En væsentlig årsag er travlhed, for der er en tendens til at nedprioritere sin egen sikkerhed, når tiden er knap. Man får måske ikke hentet det nødvendige hjælpemiddel, eller måske udfører man en forflytning alene, selvom man burde være to,” siger Ninna Maria Wilstrup, der er videnskabelig assistent hos NFA og medforfatter til rapporten.

Og netop hjælpemidler er ofte årsag til, at Arbejdstilsynet giver påbud, fortæller tilsynschef Mette Adolph Huld:

“Det kan være fordi, der simpelthen ikke er de korrekte hjælpemidler til rådighed, eller at de bruges forkert. Ofte er ansatte ikke instrueret i, hvordan hjælpemidlet skal bruges, og så giver vi et påbud, for det er virksomhedens ansvar,” siger hun og fortsætter:

“Vi giver også mange påbud, hvor ansatte er i situationer, hvor de er meget tæt på borgeren og akut må gribe ud efter borgeren eksempelvis for at undgå fald.”

Vi er blevet dygtige

På Plejehjemmet Gedvedhus er alle hjælpemidler i dag personlige og tilgængelige på hver enkelt stue. 

Læs også: ”Før løftede vi folk på 100 kilo alene”

Derudover begyndte de på plejehjemmet i november måned at afholde et dagligt tavlemøde, hvor beboerne er opdelt i grøn, gul eller rød afhængig af, hvem personalet skal være særligt opmærksomme på.

“Det betyder, at vi hver dag systematisk gennemgår beboerne. På et plejehjem sker der ofte forandringer, for eksempel efter et fald, hvor du skal håndtere borgeren anderledes. Og det bliver vi opmærksomme på ved hjælp af det daglige tavlemøde,” siger plejehjemsleder Marie Brinch Christiansen og suppleres af Helle Falgren Pedersen:

“Samtidig skaber det et forum, hvor vi kontinuerligt sparrer med hinanden og stiller spørgsmål, når vi er i tvivl. Og jeg synes faktisk, vi er dygtige i dag. Det var vi ikke for seks år siden,” siger forflytningsvejlederen med et smil.