Sådan støtter pædagogisk assistent de højtbegavede børn

Puslespilsbrikkerne bliver væltet ud på gulvet for på under ét minut at være tilbage i den sorte ramme. Nogle af børnene i Trekroner Børnehus ved Roskilde er vilde med de udfordrende puslespil, som pædagogisk assistent Tina Stub indimellem finder frem. Dem bruger hun, hvis hun fornemmer, at et barn på nogle områder opfanger mere eller hurtigere end de fleste.

“Puslespillene er ret komplicerede – jeg kan selv være udfordret i at se, hvordan brikkerne passer sammen. De fleste børn bruger lang tid på dem, imens andre – typisk de højtbegavede – hurtigt kan gennemskue dem. Og har de lagt dem én gang, husker de til næste gang præcist, hvordan brikkerne skal ligge,” fortæller Tina Stub, der har været i børnehuset siden 2005.

Læs også: Trivselskommission kommer ikke frem til alle løsninger i et mødelokale: Derfor har de brug for dine ’særlige indsigter’

Puslespillene er et af mange punkter på den tjekliste, Tina Stub har i sine noter fra et foredrag om højtbegavede børn, som de havde i børnehaven for et par år siden. Tjeklisten tager hun frem, når et barn får hende til at tænke på, om det mon kan være højtbegavet.

“Et barn kan sagtens være superdygtig til at lægge puslespil eller tegne. Men hvis barnet også har eksempelvis en særlig stor talforståelse, lynhurtigt husker sange og rim og har en tendens til at blive overvældet og trække sig fra stimuli, lægger jeg i en periode lidt ekstra mærke til det pågældende barn og giver også gerne opgaver, som er til en anden aldersgruppe,” siger Tina Stub.

Hun arbejder med de 3-4-årige, og lige nu har hun et par stykker på stuen, som hun holder lidt ekstra øje med. Får hun sin fornemmelse bekræftet, taler hun med pædagogerne på stuen om det, og derefter bliver forældrene inddraget.

“Typisk bekræfter forældrene mine fornemmelser,” siger hun.

Læs også: Cookies på fagbladetfoa.dk

Tidligere oplevede hun indimellem at have børn i gruppen, som nogle dage fungerede super og andre dage ikke kunne overskue noget, og enten blev indadvendte eller udadreagerende.

Hun husker også en pige, som holdt sig mest for sig selv og helst talte med de voksne.

“Da jeg begyndte at interessere mig for, hvad der sker med de her børn, og hvordan de opfatter verden på en anden måde, blev det meget lettere for mig at hjælpe dem. Enten ved at guide dem i forhold til at forstå og blive forstået af de andre børn, eller ved at tilbyde dem pauser med opgavebøger eller puslespil, når de bliver overtrætte. Jeg oplever nemlig, at de kan virke meget følsomme og sensitive, men typisk er de overstimulerede og har brug for ro og flere pauser.”