Nu' det jul igen: Små gaver - store glæder

Det er forældrenes ansvar at skabe gode og realistiske værdier i forhold til gaver, siger familieterapeut. Colourbox

Familieterapeutens gaveråd: "Lær dine børn, at en ønskeseddel ikke er en bestillingsliste."

19. december 2019

“Børn har det med at opfatte en ønskeseddel som en bestillingsliste. Og forældre har det med at tro, at julefreden ryger, hvis de trodser forventningspresset. Det gør det ikke nemmere, at alle poster gaver øjeblikkeligt på sociale medier. Barnet kan ikke gå i løbet af juleferien og bearbejde skuffelsen. Chokket rammer her og nu.”

Sådan sammenfatter familieterapeut Karen Møller Wessel det ‘gaveræs’, som i nogle – måske mange – familier kan sætte sit præg på julen. Hun siger, det er forældrenes ansvar at skabe gode og realistiske værdier i forhold til gaver. Men hun oplever samtidig, at de tit er konfliktsky.

“De mener, de skal opfylde børns behov for at være en succes. Det kræver mod at hvile i sig selv, have selvværd, tage styringen og sige nej, også selvom ens barn bliver sur på en,” siger Karen Møller Wessel og tilføjer:

“Er pengene små, kan det gøre ondt at sige: Jeg ville gerne, men kan faktisk ikke give dig den iPhone.”

Karen Møller Wessel minder om, at for børn er det vigtige ved julen også traditioner.

“At beslutte at lave noget hyggeligt sammen hver søndag i advent. Måske er vores tid det mest værdifulde, vi kan give hinanden. Børn ønsker at blive hørt, set og forstået. Nærvær er et godt alternativ til at få, hvad man peger på,” siger hun.

Læs også: Genåbning af dagtilbud: Nogle vil få brug for mere tid

Gaver er kærlighed

Karen Møller Wessel fraråder de voksne at indkalde til et familiemøde om gaveregler.

“Man kan godt snakke om det, men tit bliver forældrene kørt over. Jeg tror, de hellere skal skabe nogle traditioner og noget samvær. Lave en gradueret ændring. Gaver skal ikke fra den ene dag til den anden være uldne sokker og geder i Afrika.”

Familieterapeuten råder også til at støtte børnenes glæde ved at give.

“Det gør man ved at modtage gaven på en måde, så barnet får lyst at give igen. Ved at vise glæden og fortælle barnet: Jeg kan se, du har lagt tid i gaven og tænkt på mig, mens du lavede den. At italesætte gavens værdi og det nærvær, der ligger i at give en gave. En gave er en tilkendegivelse af kærlighed.”

Læs også: Timeansættelser går ud over fagligheden

4 gyldne gaveråd

Fra urtiden har gaver været brugt til at opbygge tillid. De sætter altså relationer på spil. Her er de uskrevne regler:

1. Modtager må ikke blande sig i gavens art, og prisen er tabu. Tillid opbygges, når giver gør sig sårbar ved at give noget og risikerer ikke at få noget igen. Bytter man bare 100 kroner, er der intet på spil. I den forstand er ønskesedler snyd.

2. Får du en gave, forventes det, at der kommer en retur. Men aldrig den samme ting. Returgaven behøver ikke koste det samme. En billig returgave kan kompenseres ved brug af tid, anstrengelse og kreativitet.

3. Returgaven skal ikke afleveres med det samme, omvendt må der heller ikke gå for lang tid.

4. Som del af et fællesskab har man pligt til at give, modtage og gengælde gaver, med mindre andet er aftalt. At afslå en gave svarer til at afvise giveren.

Kilde: ‘Tillid, magt og offentlige ledelsesreformer’ af Steen Vallentin og Niels Thyge Thygesen (2017)