86-årig dagplejer inviterer stadig børnene til jul

Grethe Pedersen ser frem til hvert år at få besøg af sine tidligere dagplejebørn. Her sidder hun sammen med Nina Tørring og Lars Pedersen og ser på de gamle fotoalbum. Der er både billeder fra tiden, hvor børnene kom til Grethe dagligt og fra de mere end 30 gange, de er kommet til julehygge hos hende siden. Iben Gad

I 31 år har 10 tidligere dagplejebørn besøgt Grethe Pedersen den 23. december til æbleskiver og brunkager. En tradition ingen af dem har tænkt sig at lave om på.

18. december 2019

”Det bliver ikke rigtig jul, før vi har været hos Grethe”. 

34-årige Nina Tørring sidder bænket ved køkkenbordet hos sin tidligere dagplejer 86-årige Grethe Pedersen i Herringe lidt uden for Ringe på Fyn. Hvert år kommer hun og seks til ni andre tidligere dagplejebørn på besøg til julehygge. For Nina er juletraditionen hos Grethe indbegrebet af den tryghed og hygge, hun oplevede dengang for snart mange år siden, hvor hun var dagplejebarn hos Grethe. 

”Det er trygt og hjemligt at komme her. Grethes hjem har været den samme trygge base i alle de år, hvor vi alle er vokset, flyttet hjemmefra og fået børn. Men hos Grethe er alt ligesom det samme stadigvæk, og Grethes ro og varme er den samme,” siger Nina Tørring. 

Foran på bordet står der et stort fad med Grethes legendariske æbleskiver ved siden af brunkagerne, jordbærmarmeladen og stikkelsbærgele. Alt hjemmegjort, selvfølgelig. 

I år er det 32. gang Nina og de andre dagplejebørn, kommer på besøg hvert år den 23. december klokken 14. Hvert år har menuen været den samme. Og hvert år har de gamle fotoalbum været ude på bordet, så de kunne hjælpe minderne og anekdoterne med at blive pudset af. 

Lars Pedersen var nabo til Grethe, da han var barn, og blev passet hos Grethe fra han var helt lille, og til han startede i skole. 

”Det er omgærdet af nostalgi at komme her. Duftene, huset, omgivelserne, Grethe. Det er så hyggeligt. Som at komme tilbage til barndommen,” siger han. 

Nina Tørring og Lars Pedersen (40) er taget på et ekstra besøg hos Grethe Pedersen i år for at fortælle Fagbladet FOA om deres oplevelser og minder hos Grethe. 

5000 æbleskiver – mindst 

Grethe disker som en selvfølge op med præcis samme menu, og de to er forberedt på, at der nok ikke bliver så god plads til aftensmaden. 

”Man tager altid tre æbleskiver ad gangen, og én gang er ikke nok. Tidligere kæmpede vi om, hvor mange vi kunne spise. Rekorden er 30. Men det var også fra dengang, vi var umættelige teenagere,” griner Lars Pedersen, der selv er 40 år i dag, far til tre børn og bor i Vejle. 

Han når at regne sammen, at gruppen i de 31 år mindst må have spist 5000 af Grethes æbleskiver, og selv om hun altid laver omkring 120 på forhånd, har der været år, hvor hun måtte lave flere undervejs. 

En glæde at se dem vokse op

Grethe Pedersen har selv fire børn og nu også både børnebørn og et enkelt oldebarn. Derudover havde kun sidste år 30 års jubilæum som frivillig i den lokale Røde Kors butik. Så selv om hendes egen familie er stor, og hun stadig er aktiv mange andre steder, glæder hun sig over, at de tidligere dagplejebørn bliver ved med at vende tilbage til hende. 

”Jeg har det virkelig godt med, at de kommer. Tænk, at de har lyst til at blive ved med at besøge mig. Der er så mange gode minder omkring dem,” siger hun og når også at nævne, at hendes allerførste dagplejebarn, Lille-Claus, som de kaldte ham, og som nu er på vej mod 50 år, også stadig kigger ind, når han er i nærheden.
 
Traditionen med de ni børn, som samles, startede i 1988, hvor Grethe stoppede som dagplejer efter 16 år. Hun stoppede op mod en sommerferie, hvor der var travlt. Hun besluttede derfor at invitere børnene til julehygge for at lave en hyggelig afslutning. 

Både de fem børn, som hun havde lige på dét tidspunkt, og deres søskende kom med, da juletiden nærmede sig. De store søskende havde også haft deres dagligdag hos Grethe tidligere. Kun en enkelt lillesøster ”nåede” ikke at komme i dagpleje, men er senere blevet en del af gruppen. 

Dagplejebørnenes børn må ikke komme med 

De første år blev børnene fulgt derhen af deres forældre. Siden blev de så store, at de kunne gå derhen selv. Og til sidst kom de i biler og lader nu deres egne børn blive hjemme eller hos bedsteforældrene, imens de tager på det årlige julevisit hos Grethe. 

”Vi har en enkelt gang haft et helt lille ”ammebarn” med, men ellers er det uden børn. Det vil ikke være det samme, hvis vi skal have dem med,” griner Nina Tørring, som selv har tre børn.

Traditionen byder også, at hvert søskendepar altid har noget med til Grethe, en blomst eller lidt chokolade. 

”Men ikke ret meget, for det vil Grethe ikke have,” smiler Lars kærligt. 

Aftalen er ikke helt på plads fra år til år. Ansvaret ligger ligesom hos Lars. Det er ham, der hvert år i oktober eller starten af november ringer til Grethe og hører, om hun er frisk på besøg igen. Derefter skriver han ud til de øvrige, som hvert år venter, at han skriver. Men selv om aftalen ikke officielt er nagelfast, er Grethe allerede lidt ærgerlig over, at juleaften næste år falder på en torsdag. Så er det nemlig ikke sikkert, at alle ”børnene” har fri den 23. december og kan nå hjem. 

”Det er bedst, når julen falder i en weekend eller som i år, hvor det er tirsdag, så de fleste tager en ekstra fridag den 23. december,” siger Grethe og glæder sig til at åbne dørene igen den 23.