Ejendomsservicetekniker: Jeg måtte erkende, jeg kunne lære nyt
Før han begyndte på uddannelsen til ejendomsservicetekniker, mente Poul Erik Tovgaard ikke, at han havde brug for at lære noget nyt. I dag synes han, at uddannelsen har styrket selvtilliden.
12. december 2019
Selvom Poul Erik Tovgaard i en halv menneskealder havde klaret sit job på skolerne i Horsens aldeles fint, var han alligevel med på skolebænken, da kommunen sendte alle medarbejderne fra teknisk service afsted på uddannelsen som ejendomsservicetekniker.
”Jeg synes jo ikke, at jeg havde brug for at lære noget nyt. Men bagefter måtte jeg erkende, at det havde jeg,” siger 61-årige Poul Erik Tovgaard.
Før kommunen samlede de tekniske serviceenheder i en fælles ejendomsdrift, var han teknisk serviceleder på Horsens Byskole i Kildegade. Men nu har han igen titel som servicemedarbejder – og det var i den funktion, han fra august 2015 og otte måneder frem var fuldtidsstuderende på Aarhus Tech.
Her lærte han om varmestyring, ventilation, indeklima, økonomi, bygningsvedligehold, pleje af grønne områder og meget, meget mere.
”Ja, det er en ufattelig bred uddannelse,” som han siger.
Læs også: Kommuner uddanner flere tekniske supermedarbejdere
Har styrket selvtillidenDerfor var der også områder, hvor Poul Erik Tovgaard faktisk lærte noget nyt, selvom han som ’en gammel rotte’ troede, at han havde styr på det hele.
”For eksempel ved jeg nu meget mere om de enkelte komponenter og ventiler, så jeg meget hurtigere kan finde ud af, hvorfor der for eksempel ikke er varmt vand,” siger han og glæder sig over, at kommunen nu har fået en flok medarbejdere, der er dygtigere og kører længere på literen:
”Det giver nok besparelser på sigt, at vi kan gå ind og løse flere problemer, end vi kunne førhen,” siger han.
Derudover lægger Poul Erik Tovgaard ikke skjul på, at uddannelsen har betydet noget for hans selvtillid.
”Når folk tidligere spurgte mig, hvad jeg var uddannet som, måtte jeg svare, at jeg sådan set ikke havde en uddannelse. Nu kan jeg svare, at jeg er ejendomsservicetekniker,” siger han og tilføjer med et grin:
”Det var dog ikke let at vænne mig til at sidde på skolebænken. Jeg er sådan en, der helst skal bevæge mig indimellem, og så skulle jeg lige pludselig sidde stille.”