Færre studerende skaber problemer for minimumsnormeringer
Den nye finanslov afsætter penge til minimumsnormeringer. Men antallet af ansøgere til pædagoguddannelsen er faldende, og det kan gøre det svært at fylde normeringerne ud, lyder det fra næstformanden for Danske Professionshøjskoler.
03. december 2019
Med den nye finanslov afsættes der 500 millioner kroner i 2020 til at indføre minimumsnormeringer i landets vuggestuer og børnehaver. Beløbet stiger årligt frem mod 2025, hvor der bliver afsat 1,6 milliarder kroner.
Men nu kommer næste udfordring: At finde nok uddannet pædagogisk personale.
En analyse fra Danske Professionshøjskoler viser nemlig, at alene det øgede børnetal vil kræve 7.250 flere pædagoger i 2025 set i forhold til niveau 2017. Og skal normeringen leve op til kravet om højst seks børn per voksen i børnehaver og højst tre børn per voksen i vuggestuerne, stiger antallet til 9.400 pædagoger.
Læs også: Borgmester: Minimumsnormeringer behøver ikke koste forældrene kassen
Behovet for flere pædagoger harmonerer dog ikke med det faldende antal, som vælger uddannelsen, forklarer Camilla Wang, næstformand for Danske Professionshøjskoler.“Indfører man minimumsnormeringer med krav om, at det skal være pædagoguddannet personale, så kommer vi til at kigge ind i en stor mangel på pædagoger. Får vi ikke uddannet flere, er der altså ikke nok pædagoger til at fylde minimumsnormeringer ud. Det er stærkt problematisk,” siger hun.
Læs også: Flere kommuner indfører egne minimumsnormeringer
Fald kan skyldes kritikI 2019 søgte 5.957 ind på pædagoguddannelsen. Det er to procent færre end året før. Og det laveste siden 2011. Skal skuden vendes, kræver det ifølge Camilla Wang, at uddannelsen gøres mere attraktiv ved blandt andet at øge antallet af undervisnings- og vejledningstimer.
Derudover peger hun på en anden væsentlig årsag til, at antallet af unge, som vælger pædagoguddannelsen, har været faldende.
“Der har været meget kritisk omtale og kritiske udsendelser om pædagogfaget. Jeg kan godt forstå, at det har afskrækket nogle unge. At de tænker: ‘Åh nej, det er ikke et arbejdsmarked, jeg skal ud på’. Så vi bliver nødt til også at få talt om pædagogers arbejde på en god måde,” siger Camilla Wang.
Optaget på pædagoguddannelsen skal ifølge analysen fra Danske Professionshøjskoler de næste to år øges med 111 procent i forhold til 2018, hvis minimumsnormeringer skal være fuldt indfaset i 2025.
Brug for kvalitetsløft
Hos FOA mener pædagogisk sektorformand Kim Henriksen, at det er bekymrende, at færre unge vælger pædagoguddannelsen, når der med minimumsnormeringerne bliver brug for flere hænder i daginstitutionerne.
Det er dog en mærkesag for FOA, at disse hænder også er fagligt kompetente til at løfte den pædagogiske opgave, lyder det fra sektorformanden.
“Vi har et ønske om, at der sker et kvalitetsløft på hele området. Det gælder både i forhold til kompetenceudvikling af nuværende medarbejdere og i forhold til at forbedre uddannelserne,” siger Kim Henriksen.
Derfor synes han også, det er rigtig positivt, at der med den nye finanslov afsættes flere midler til pædagoguddannelsen, så kvaliteten kan løftes. Udover de 127,5 millioner kroner, som i 2019 blev afsat til at løfte pædagoguddannelserne, kommer der et såkaldt taxameterløft til pædagoguddannelsen på 43 millioner kroner i 2023.
Læs også: Cookies på fagbladetfoa.dk
Assistenter skal tænkes indI de beregninger, som analysen fra Danske Professionshøjskoler bygger på, antages det, at minimumsnormeringerne udelukkende skal løftes af pædagoger.
Ifølge Camilla Wang kan skal man derfor kigge andre veje, hvis man vil sikre at få mere pædagogisk personale i daginstitutionerne. Én af de veje er at trække på de pædagogiske assistenter.
Dét synspunkt deler Kim Henriksen.
“De pædagogiske assistenter er meget kvalificerede og kan bidrage positivt til børns udvikling. Og så er de rigtig gode til at arbejde aktivitetsbaseret. Så de skal afgjort tænkes ind minimumsnormeringer – ellers har vi ikke hænder nok,” siger han.
Loftet skal undersøges
På den pædagogiske assistentuddannelse er der dog også sket et markant fald af optagne til grundforløbet, som er den første del af uddannelsen.
I 2016 blev 3.303 optaget, mens antallet i 2018 var faldet til 1.034. Dette skyldes ikke manglen på ansøgere, men derimod at man i 2016 lavede et loft for, hvor mange pædagogiske assistenter, der skal uddannes, fordi en stor del gik ledige.
Men efter finansloven er landet, og lovbundne minimumsnormeringer er blevet en realitet, indleder FOA nu dialog med KL om den såkaldte dimensioneringsaftale.
“Det er en god anledning til at tage det op igen. Der skal kigges på det antal elever, der er på uddannelsen, men der skal også kigges på arbejdsgivernes ansvar for at ansætte de pædagogiske assistenter,” siger Kim Henriksen.
Læs også nyhed på FOA.dk: Penge skal øremærkes børnehaver og vuggestuer
Mange færdiggør uddannelsen
Selvom færre søger ind på pædagoguddannelsen, gennemfører pædagogstuderende deres studie en smule oftere, end det er tilfældet for de studerende på landets øvrige mellemlange videregående uddannelser. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Læs også: Quiz: Kan du dit fagblad
”For årgangen, der startede i 2013, kan vi se, at det var lidt over 70 procent af de pædagogstuderende, der gennemførte studiet. På de øvrige mellemlange uddannelser var det cirka 64 procent,” siger Nikolaj Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik, i en pressemeddelelse.