Legezoner giver ro i vuggestue

På badeværelset markerer den gule farve, hvor man vasker hænder. Spejle, sæbedispenser og boksen med papirhåndklæder flugter med hinanden for at skabe visuel ro. Generelt harmonerer alle farver i Kastanien med hinanden, og farverne på væggene understøtter, at der er et rum i rummet. Jørgen True

Et tumlerum. Et fordybelsesrum. Et multirum. Mange små legezoner overalt i institutionen. Vuggestuen Kastanien på Amager har indrettet tydelige rum i rummene, der gør det lettere for børnene at lege i små grupper.

31. oktober 2019

Personalet i Kastanien har fået vejledning af designer Susanne Staffeldt og professor Charlotte Ringsmose om principperne for, hvordan institutioner kan indrettes, så det skaber gode rammer for det pædagogiske arbejde. Det giver børnene ro og tryghed til at indgå i gode relationer og udvikle et righoldigt sprog.

"Indretningen fungerer næsten som en ekstra pædagog," forklarer personalet.