Kend loven: I disse situationer skal du ikke forsøge at genoplive
Styrelsen for Patientsikkerhed har netop udgivet en ny vejledning om fravalg af genoplivningsforsøg. I denne guide kan du læse, hvornår du som sundhedsperson ifølge loven ikke er forpligtet til at forsøge at genoplive en borger eller patient.
Af
Mette Boysen
01. november 2019
Frygten for at gøre noget forkert kan få sundhedspersonale til at genoplive borgere eller patienter, der i virkeligheden ikke har et ønske om at blive genoplivet.
En ny vejledning skal være med til at sikre, at patienter og borgere får en værdig afslutning på livet ved, at de tager stilling til fravalg af genoplivningsforsøg og fravalg af livsforlængende behandling.
“En værdig død betyder meget for både den person, der skal herfra, og for de pårørende. Området er komplekst, og derfor er det vigtigt, der er klare rammer for fravalg af livsforlængende behandling og fravalg af genoplivningsforsøg,” siger Anne-Marie Vangsted, der er direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen har desuden lavet en film om emnet.
Når døden åbenlyst er indtrådt
I udgangspunktet skal du starte genoplivning og tilkalde hjælp, hvis du finder en livløs borger. Men der er situationer, hvor det ikke er tilfældet.
1. Når det er åbenlyst, at døden er indtrådt
Hvis du som plejepersonale har været involveret i behandling og pleje af en patient, og hvis lægen tydeligt har skrevet i patientens journal, at døden var forventet, kan du undlade at forsøge genoplivning. Hvis det er åbenlyst, at døden er indtrådt, for eksempel hvis en person er gået i synlig forrådnelse, kan du undlade at forsøge genoplivning.
Læs også: Nye anbefalinger gør det nemmere at tale om den sidste tid
2. Når en læge i situationen beslutter, at der ikke skal genoplivesEn læge kan i situationen beslutte, at der ikke skal genoplives, eller at forsøg på genoplivning skal stoppes. Dette må gerne ske over telefon.
3. Når lægen har fravalgt genoplivning på forhånd
Alle læger kan i en aktuel sygdomssituation beslutte, at genoplivning ikke skal forsøges, hvis patienten får hjertestop, såfremt det vurderes, at behandling er udsigtsløs. Lægen skal inddrage patienten i sine overvejelser, men lægen skal tage beslutningen. Patienten kan ikke kræve en bestemt behandling.
Beslutningen gælder for eksempel også på et plejehjem, selvom det er en hospitalslæge, der har truffet beslutningen. Beslutningen gælder indtil, en læge beslutter noget andet. Lægen skal sikre, at relevant plejepersonale bliver orienteret.
Læs også: Sosu: Det er blevet naturligt at tale om døden
4. Når en borger eller patient har fravalgt genoplivningsforsøgEn habil person har altid ret til at fravælge genoplivningsforsøg i en aktuel sygdomssituation. Beslutningen skal bekræftes i journalen af lægen.
5. Livs- eller behandlingstestamente
I et behandlings- eller livstestamente kan en patient på forhånd tilkendegive, at vedkommende ikke ønsker livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg i tilfælde af, at man en dag skulle blive varigt inhabil. Testamentet gælder først, når en læge har vurderet, at patienten er varigt inhabil, og at han eller hun er i en af de situationer, som testamentet omhandler.
Kilde: Vejledning om genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg, Styrelsen for Patientsikkerhed