3 råd: Sådan får du ro på jobbet, så du kan kede dig på den fede måde på fridage

Skal du have gæster, når du har fri næste gang? Skal haveaffaldet køres på genbrugsstationen? Måske skal der også gøres rent, og sexlivet skal jo også passes ind.

Vi mennesker kan slet ikke lade være med at lægge planer, også når vi har fri – og det er hårdt for vores stakkels hjerne.

Det siger Jill Byrnit, ph.d., psykolog og blandt andet kendt som ekspert i flere tv-programmer om menneskets adfærd, lige for tiden i programmet Manipulator på DR. 

Hun er også forfatter til en bog om stress og ved derfor en del om, hvad hjernen ville ønske sig, hvis den ellers kunne råbe os op: Kedsomhed!

”Hvis man er god til at indrette sit liv på en simpel, kedsommelig måde, er man som regel også god til det i sit arbejdsliv. Det er en måde at tænke på,” siger hun.

”Skal der hele tiden være aktiviteter i gang? Skal der hele tiden være fremtidsplanlægning? Det er alle tankerne om, hvad jeg burde gøre lige om lidt, der er opslidende for os alle sammen.”

Men det er lettere sagt end gjort at være i nuet. Her er tre redskaber til, hvordan du kan slippe arbejdet og gøre kedsomhed til en fest.

Det er en misforståelse, at man kan lade batterierne op i weekenden eller ferier, hvis der er for travlt resten af ugen, siger Jill Byrnit.

”De ting, man efterlader i rodet tilstand, fordi man er for presset, løser sig ikke af, at du holder ferie eller weekend. Vi mennesker kan ikke lide at efterlade uløste opgaver, så vi fortsætter med at tænke på dem, når vi har fri. Man kan ikke knokle, knokle, knokle hele året eller ugen og tro, at man kommer tilbage fra ferie til en ny, frisk start. Sådan fungerer den menneskelige hjerne ikke. Man bliver nødt til at gå den hårde vej og tilrettelægge sit arbejde så meget, man kan, inden for rammerne, for at lave de små ryk, der betyder noget.”

Hun foreslår, at man skriver nogle delmål ned for, hvad man gerne vil nå denne uge og krydser dem af, efterhånden som de bliver løst. Hvad der giver mening afhænger af, hvad man arbejder med, men det skal være meget konkret. 

I stedet for at skrive, at ’mit arbejde skal give mening,’ kan man for eksempel skrive: ’Hvad skal der til for, at jeg synes mit arbejde giver mening?’ I hjemmeplejen kan det eksempelvis være, at man én gang i denne uge har øjenkontakt med fru Jensen og lytter rigtigt til, hvad hun siger og har en fornuftig samtale med hende.

”Så selv om man går på weekend eller ferie og måske kun har afsluttet halvdelen af listen, så siger erfaringen, at det er lettere at give slip, fordi hjernen har registreret, at du har afsluttet noget af det.”

2. Sæt opgaven i kalenderen

Et andet lille kneb er at få placeret opgaverne og få dem ud af hovedet, for det er der, de stresser. Når der kommer en opgave ind fra højre, så skriv med det samme ned, hvornår du vil løse den. For eksempel hvis din leder beder dig undersøge noget, eller du selv har nogle hængepartier. Det kan være i en papirkalender eller på telefonen. Og husk så at gøre det på det tidspunkt, du har sat af.

”Det er ligesom en indkøbsliste: Hvis man ikke har den, er det meget belastende for systemet at huske det hele. Hvis du har en seddel, behøver du ikke tænke over det. Igen: Hvis du tager opgaverne med hjem i hovedet, er det altså ret svært at sidde og lave mindfulness, for det er bare ikke sådan, livet fungerer.”

3. Ked dig, når du har fri

Følger man de to første råd, skulle det gerne være lettere at kede sig, når man har fri, fastslår Jill Byrnit.

"Mange af os fortsætter med at stresse og planlægge alting, når vi har weekend. Samtidig med, at man har to børn, vil man også gerne se venner og dyrke sport og være gode partnere. Og selv om det alt sammen kan være behagelige ting, er problemet, at man hele tiden bruger det sted i hjernen, hvor man koordinerer ting. Det er meget anstrengende, så hjernen skal have lov at holde meget mere fri, og det kræver, at vi er mere i nuet. Det er der bare ikke særlig mange af os, der er gode til.”

Og det kan både være stressende og afslappende eksempelvis at være i haven.

”Det afhænger af, om du har et perspektiv på, hvor du langtidsplanlægger eller bare er i gang med det, du nu laver. Det må gerne være kedeligt." siger Jill Byrnit.

Hun anbefaler, at vi tør være lidt mere ’stille’ og ikke prøver at kontrollere alting.

”Det uhyggelige er, at mange mennesker i dag bliver helt angste over det eksperiment, for så kan vi pludselig mærke os selv på en anden måde. Vi er i den vestlige verden enormt bange for at gå glip af noget og gør os mange tanker om, hvad der kan ske af dårlige ting. Derfor prøver vi at forsikre os mod livet og det, vi ikke kan kontrollere ved at planlægge alt. Det sørgelige er, at det er der ikke noget, der tyder på, at man kan - så hvorfor ikke lade være med at prøve?”