Tusindvis af bøger på hjul: Næste stop Bogø
Bogbussen fylder ikke så meget i landskabet som tidligere. I dag er der kun 18 tilbage i hele Danmark – men brugerne er trofaste og elsker dem højt. Fagbladet FOA var med, da servicemedarbejder Søren Knattrup styrede bogbussen fra Vordingborg ud på de sydsjællandske landeveje på den første tur efter sommerferien.
24. oktober 2019
Vordingborg Kommunes bogbus kører tirsdag, onsdag og torsdag og besøger hver uge Bogø, Bårse, Damme, Damsholte, Hårbølle, Kalvehave, Kostræde Banke, Mern, Neder Vindinge, Nyråd, Stensved, Ørslev og Øster Egesborg. Bogbussen betjener 100 faste brugere – og derudover 300 børn – om ugen. I første halvår af 2019 havde den 9.924 udlån.