Køkkenleder vinder pris: Jeg elsker at udfordre børnene
Børn kan både spise blæksprutte og muslinger, siger køkkenleder Salina Grumstrup fra Kong Tumle udflytterbørnehave, der har vundet De Økologiske Køkkenroser. Få Salinas tre bedste råd her.
25. september 2019
Klokken er fem minutter i frokosttid, og tre små drenge i blå regnbukser står på spring for at smutte med ind i køkkenet, hvor der dufter af bagt fisk.
”Vi skal sige tillykke til Salina,” siger drengene og løber ind og krammer køkkenleder Salina Grumstrup, der er ved at anrette bagt kulmule og bagte rodfrugter på små fade sammen med græskarhummus og en lysegul citronsovs.
Hun er helt rolig og tager sig tid de mange lykønskninger i anledning af, at hun har vundet prisen De Økologiske Køkkenroser, som hun stadig ’ ikke helt har forstået, hvorfor hun har fået’, siger hun og griner.
”Men jeg er så glad for prisen, for jeg elsker mit arbejde med børn og de udfordringer, de giver, og at se deres udvikling,” siger Salina Grumstrup, der har været køkkenleder i sammenlagt ti år.
”Jeg lavede for eksempel muslinger en dag og kunne se, at mange af de voksne ikke spiste det. Så tænkte jer: ’Det går ikke’ og måtte tilberede dem lidt anderledes med krydderier, så de kunne spise dem, for de er jo forbilleder for børnene."
Køkkenleder Salina Grumstrup, Kong Tumle udflytterbørnehave
Voksne skal også have madmod
Hun ser ikke børnene som forstyrrende elementer, men som en stor del af hendes arbejdsglæde. Derfor insisterer hun på at spise sammen med dem hver dag, så hun kan tale med børnene om frokosten, der sagtens kan bestå af både blæksprutte, muslinger eller hummer. For børn er mere modige, end vi tror, hvis bare der også er nogle basisting på tallerkenen, som de kender, siger hun.
”Når jeg fx laver tolvarmet blæksprutte, ser vi først på den ude på legepladsen, før vi koger den og serverer den. Og så er der for eksempel også en fiskefrikadelle på tallerkenen, som de kender, ” siger hun.
Men faktisk laver hun slet ikke mad til børn, men til alle, og derfor går det ikke, hvis de voksne ikke spiser maden.
”Jeg lavede for eksempel muslinger en dag og kunne se, at mange af de voksne ikke spiste det. Så tænkte jer: ’Det går ikke’ og måtte tilberede dem lidt anderledes med krydderier, så de kunne spise dem, for de er jo forbilleder for børnene,” siger hun.
Madplan for en måned
Køkkenet har Det Økologiske Guldmærke, der betyder mellem 90 og 100 procent økologi – en bedrift, når man skal lave mad til mange hver dag inden for budgettet. Det ved alle, der har prøvet det. Det har taget fire år at nå dertil, og egentlig var målet et sølvmærke, men hun satte hurtigt et nyt. For det falder hende naturligt at lave maden fra bunden af årstidens grøntsager, som det kræver at nå så høj en økologiprocent.
”Min mor har lært mig at lave mad fra jeg var lille, men jeg gad det ikke dengang. Men i dag bruger jeg madhåndværket hele tiden, og er også inspireret af det asiatiske køkken,” siger køkkenlederen, der kom til Danmark for 25 år siden fra Thailand.
Hun planlægger for en måned ad gangen og prøver ikke at være for låst af madplaner, men er åben over for, hvis der er pædagoger, der fx gerne vil lave pizza med børnene.
”Nogle gange siger jeg til mine kolleger, at jeg er løbet tør for idéer – om de ikke vil spørge børnene? Og så får jeg flere siders gode idéer tilbage,” siger hun.
Kvalitet er kodeordet
Der er kød på menuen en gang om ugen, som altid er blandet med grønt, en del fisk, og ellers står den meget på supper med hjemmelavet brød eller grød med fx hjemmelavet æblekompot og nødder. Kvalitet er et kodeord for hende.
”Jeg kan sagtens finde på at købe en økologisk flæskesteg eller grillpølser, for det skal smage godt,” siger hun.
Og spørger man børnene rundt om de små borde, hvad de kan lide at spise, er det tydeligt, at de små smagsløg er vant til lidt af hvert.
”Jeg kan ikke så godt lide kantareller – men jeg elsker Carl-Johan!” siger en 5-årig dreng, mens en anden peger på de mange plakater på væggene, blandt andet en med årstidens frugt, og siger:
”Jeg ved, hvilke frugter, man kan spise om sommeren – det er dem med farverne.”