Bamser, godnatlæsning og lommelygter: Her falder børnene trygt i søvn

Noget af eftermiddagen bliver brugt i soverummet, så børnene bliver trygge ved at være der. Pædagogmedhjælper Trine Høj læser højt og snakker om bogen for alle dem, der har lyst til at være med. Heidi Lundsgaard

De ældste børn fra Ringgårdens Børnehave i Faaborg er hvert år på koloni med en overnatning på en naturskole. For mange børn er det første gang, de sover uden mor og far. Men efter en dag med udeleg og hygge imellem bamser, lygter og dyner er de så trætte, at de trygt falder i søvn, når pædagogmedhjælper Trine Høj putter dem. Den særlige oplevelse knytter børn og voksne tættere sammen.

31. oktober 2019

Børnehaven prioriterer koloni, fordi oplevelsen rykker børnene. Både som individer i forhold til at overvinde at sove væk hjemmefra og som gruppe, fordi børnene har den store oplevelse sammen. Mange er nervøse, men det er sjældent, der må ringes til forældrene. I år gennemførte alle børn.