Sosu-assistent: Færre bælter og mindre tvang har en pris

“Kom Auguste. Vi tager lige de næste ti mavebøjninger sammen.”

Social- og sundhedsassistent Martin Deleuran er gået udenfor med Auguste, der er indlagt på afsnit 6, en af de lukkede afdelinger på Ballerup Psykiatrisk Center.

Fysiske aktiviter har altid været i centrum på afsnit 6, men er i de senere år blevet en af de helt centrale nøgler i arbejdet med patienterne. For når der er et fokus på at nedbringe tvang, bliver det ifølge Martin Deleuran endnu vigtigere at nedtrappe en situation.

“Patienterne har mindre lyst til at slå på mig, hvis vi har en god relation, og for mig er der intet bedre sted at pleje den relation end ved at være aktive sammen. Her er vi ligeværdige. Her er vi i øjenhøjde.”

Mennesket bag adfærden

Som mange af sine kolleger har Martin Deleuran også gennemgået en uddannelse i kognitiv adfærdsmetode. Det har givet ham flere redskaber til at hjælpe patienterne med at styre deres impulser og tvunget ham til, i endnu højere grad, at reflektere over det menneske, der står foran ham.

“Vi får patienter, der vejer 100 kilo, er to meter høje og meget udadreagerende. Her ville det være nemt at ty til medicin eller fastholdelse. Men her sætter den kognitive skole ind, der holder os fast på at se mennesket bag adfærden og hjælpe patienten med at forstå sig selv,” forklarer Martin Deleuran, der dog understreger, at det kræver tilvænning.

“Vores patienter er svært psykisk syge mennesker. Der opstår voldsomme situationer, hvor du som personale har allermest lyst til at kæmpe eller flygte. Så det kræver erfaring. Det kræver skoling,” siger han.

Martin Deleuran er stolt af det arbejde, han laver.

“Jeg er stor fan af det kulturskifte, vi er midt i,” siger han, men understreger samtidig, at færre bælter og mindre tvang generelt har en pris.

“Vi skal tåle flere trusler og mere nedladende tale. Der har også været tilfælde af for lange fastholdelser. Flere dygtige folk er forsvundet, så det koster,” siger han.