Travl pensioneret dagplejer: Nu bestemmer jeg selv
Tidligere dagplejer Käte Larsen overvejede at gå på efterløn, men arbejdet trak mere i hende. Nu er hun folkepensionist med en fyldt kalender.
25. september 2019
Käte Larsen er pensionist. Men det kan man ikke se i hendes kalender. Den er propfyldt med alle mulige aktiviteter, for den tidligere dagplejer ligger mildt sagt ikke på den lade side. Hun ligger i det hele taget ikke ret meget.
“Sofaen bruger jeg sjældent, og jeg ser stort set ikke fjernsyn. Så vil jeg hellere sidde med min IPad eller ved computeren,” siger Käte Larsen, der ved så meget om IT, at hun lærer fra sig til andre ældre.
Som frivillig i Ældresagen hjælper hun til i en IT-café. Hun tager også på plejehjemsbesøg med sin IPad, snakker med de gamle og viser dem for eksempel med hjælp fra Google Maps billeder af, hvor de tidligere har boet.
“Før tog jeg mig af børnene, nu tager jeg mig af de gamle. Som dagplejer lærte jeg, at selvhjulpne børn er kloge børn. Nu siger jeg så, at selvhjulpne gamle er kloge gamle,” griner Käte Larsen.
Overvejede efterlønnen
Hun er 67 år og blev folkepensionist som 65-årig. Et par måneder senere end hun var berettiget til, for hun havde et barn, som lige skulle være færdig i dagplejen først.
“Når vækkeuret for år tilbage ringede klokken 5.30, overvejede jeg at gå på efterløn som 60-årig, men da jeg nåede dertil, havde jeg ikke lyst. Og arbejdet blev lettere, fordi jeg vidste, at jeg havde muligheden for at stoppe, når jeg ville,” siger Käte Larsen.
Den udsatte tilbagetrækning fra arbejdslivet betød også, at Käte kunne supplere folkepensionen med den skattefrie efterlønspræmie, og det passede hende fint.
“Jeg er ret økonomisk bevidst,” siger hun.
Planlægger at blive 100 år
Men hvorfor egentlig stoppe med at arbejde og få løn og i stedet have travlt som frivillig uden løn?
“Der er jo alligevel en forskel. For nu planlægger og bestemmer jeg selv. Jeg gør nøjagtigt, hvad der passer mig, og jeg har ikke længere pligter. Vækkeuret ringer ikke mere, jeg står op, når jeg vil. Og jeg kan sidde med morgenkaffen, så længe jeg har lyst,” siger Käte Larsen.
Hun planlægger at blive 100 år. Og den resterende tid må gerne foregå i samme høje gear.
“Jeg føler mig frisk, og den eneste medicin, jeg tager, er to piller med C-vitamin hver morgen,” siger Käte Larsen, som ikke har nogen form for slid- eller løfteskader efter sine 36 år som dagplejer.
“Jeg har skånet mig selv og lærte meget, da jeg fik et ergonomi-kursus. Jeg har ikke løftet børnene mere end højest nødvendigt, og jeg brugte en lav stol, når de skulle have et kram.”
Ro og fordybelse
Hun holder formen ved lige på sin el-cykel, der både bringer hende rundt til de mange aktiviteter og ud på længere ture med Ældresagen på op til 25-30 kilometer.
Mand, tre børn, børnebørn og vennerne skal også have deres, selv om kalenderen indimellem må tages i ed først.
Men engang imellem er Käte Larsen alene og finder ro og fordybelse på sin terrasse.
“Når jeg sidder og kikker på min troldhassel og på fuglene, er det næsten en slags meditation. Hvor man bare lever i nuet,” siger hun.