Mange i velfærdsfag får bedre helbred, efter de er gået på pension

De fleste FOA-seniorer er ved godt helbred. Kun hver tiende har det dårligt. Men for næsten to ud af tre (63 procent) er deres velbefindende noget, de først har oplevet, efter de er stoppet på arbejdsmarkedet. 

Det viser en ny undersøgelse blandt efterlønnere og pensionister i FOA. 

“Man vænner sig til at skrante og tage smertestillende medicin. Når man trækker sig tilbage, kommer ned i et andet tempo og ikke belaster for eksempel slidgigten i fingrene, så bliver tilværelsen mere tålelig,” siger FOAs formand, Mona Striib. 

Pengene slår til

Et massivt flertal af seniorerne oplever, at de får deres forventninger til den tredje alder opfyldt. Ikke bare er helbredet godt, men pengene slår også til for de fleste.

Knap halvdelen - helt præcist 45 procent - har let eller endog meget let ved at få efterlønnen, pensionen og eventuelt supplerende opsparing til at række. Mens cirka hver syvende synes, det er svært eller meget svært. 

“Hvis man kun har folke- og arbejdsmarkedspension, er der ikke meget at gøre godt med, men mange FOA-medlemmer er både nøjsomme og sparsommelige, især den generation, der nu går på pension. Det er samtidig en generation, hvor mange sidder i huse, der stort set er betalt, eller i forholdsvis billige lejligheder,” siger Mona Striib.

Hun forudser, at det bliver sværere for kommende generationer af pensionister. Og hun finder det helt urimeligt, at det allerede er så svært for de fattigste FOA-pensionister, at de må droppe blandt andet tandlæge og nyt tøj.

Travle pensionister trives

Helbredet blandt FOA-seniorerne ligner mønstret i resten af den ældre befolkning, vurderer Anu Siren, seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

“De fleste seniorer under 75 år giver udtryk for, at de har et godt helbred. De trives, har et aktivt socialt liv, passer børnebørn og har mange andre aktiviteter,” siger Anu Siren, og tilføjer:

“Mange deltager også i frivilligt arbejde, så hvis pensionsalderen bare stiger, vil der mangle ressourcer til dette uformelle og usynlige arbejde.”