Leder: Værdig exit fra jobbet

Der er - både for samfundet og for den enkelte - rigtigt meget at vinde ved at gøre det lettere for seniorer at trappe ned på jobbet, skriver chefredaktør Gitte Hejberg. Malte Kristiansen

Værn om friheden til selv at vælge, hvornår og hvordan pensionistlivet starter, skriver chefredaktør for Fagbladet FOA Gitte Hejberg.

27. september 2019

Er den sidste del af vejen til pensionisttilværelsen virkelig brolagt med uendelig prøvelser, svigtende helbred og økonomisk uvished?

Læs også: Mange i velfærdsfag får bedre helbred, efter de er gået på pension

Det indtryk kan man godt få, når man hører beretninger om modne FOA-medlemmer, som må forlade arbejdsmarkedet før tid på grund af barske effektiviseringskrav, arbejdspres, skader og nedslidning. 

Det er beretninger, der gør indtryk. 

Læs også: Travl pensioneret dagplejer: Nu bestemmer jeg selv

Men der er heldigvis også pensionister 
som Käte Larsen, der er friske, raske og
aktive. Og hun er langt fra alene. Et stort flertal af FOA-seniorerne oplever nemlig, 
at de får deres forventninger til den tredje alder opfyldt. Og det gælder både med hensyn til helbred og privatøkonomi. 

Men – for der er et men – de fleste af seniorerne siger, at de først har oplevet
deres velbefindende, efter de er stoppet med at arbejde og igen er kommet
til kræfter. 

Læs også: Kend din ret: Sådan kan du afslutte arbejdslivet

Derfor er der – både for 
samfundet og for den enkelte – rigtig meget at vinde
ved at gøre det lettere for seniorer at trappe ned på jobbet. Og ikke mindst ved at gøre det lettere for ældre medarbejdere at få en værdig afsked med arbejdslivet, når tiden
er inde. Værn om friheden til selv at vælge, hvornår og hvordan pensionistlivet starter.

Lederen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.