Sosu'er følte sig dolket i ryggen af ledelsen efter dødsfald på bosted

Anne-Marie vidste med det samme, hvor samtalen bar hen, da hun trådte ind i på sin leders kontor. Der sad hendes leder og en repræsentant fra Odense Kommune. 

 

Det var den 11. juni i år, og Anne-Marie var kaldt til tjenstlig samtale, efter en kvindelig beboer var død på Bostedet Fangelvej, hvor Anne-Marie gennem to år havde været ansat som social- og sundhedsassistent. Anne-Marie havde taget sin tillidsrepræsentant Hanne med til samtalen. De ønsker ikke at optræde med deres efternavne, men deres fulde navne er redaktionen bekendt.

 

“Jeg har aldrig været med til en så ubehagelig samtale. De var så vrede på mig, og forsøgte på ingen måde at undersøge, hvorfor vi havde handlet, som vi havde gjort,” siger Anne-Marie i dag.

 

“Jeg fik at vide, jeg ikke havde udvist omhu og samvittighedsfuldhed, og at jeg havde svigtet ledelsens tillid, og derfor var jeg indstillet til afskedigelse,” siger Anne-Marie.

 

Tilliden var væk

Anne-Marie er en ud af tre personer, der blev varslet fyret i forlængelse af, at den 50-årige kvinde døde på bostedet. 

 

Dødsårsagen er ikke offentliggjort, men det har været fremme, at det formentlig er medicinforgiftning. Kvinden var ifølge TV 2 Fyn i behandling med antipsykotisk medicin, Leponex.

 

“Den sved, da de sagde, de ikke havde tillid til mig. For jeg ved, jeg har gjort et godt job derude. Jeg har været en af dem, der kunne komme i kontakt med de beboere, der var afvisende. Ellers var jeg jo heller ikke blevet ved, men var gået på pension for længe siden,” siger Anne-Marie, som er 66 år og har arbejdet som først sygehjælper, derefter plejer og siden social- og sundhedsassistent i mere end 45 år.

 

Chokeret over kommunens håndtering

I dag savner hun, at ledelsen havde været mere behjælpelig:

 

“Vores lokale ledelse skulle have taget en opsamlende snak med os om, hvordan vi kunne ende der. Vi fik aldrig lov at give en forklaring,” siger hun.

 

Desuden var hun chokeret over reaktionen fra Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune.

“De var meget hurtigt ude og sige, at det kun var medarbejdernes skyld,” bemærker hun.

 

Derfor er hun også tilfreds med, at Styrelsen for Patientsikkerhed nu skal undersøge ledelsens rolle i sagen. Styrelsen har i et brev til Odense Kommune skrevet, at medicininstrukserne fra Fangelvej ikke lever op til de gældende krav på området. 

 

“Det er rart, at det bliver undersøgt, hvordan det hele hænger sammen,” siger Anne-Marie.

 

Følte sig dolket i ryggen

Ud over de varslede fyringer fik otte personer en advarsel i lyset af sagen. En af dem var Anne-Maries tillidsrepræsentant, Hanne. 

 

Tillidsrepræsentanten har arbejdet på Fangelvej siden 2004 og har altid elsket sit job og sine kolleger. Men episoden fik hende til at søge et nyt job, som hun begyndte på for en måned siden. 

Som tillidsrepræsentant deltog hun i kollegernes samtaler med ledelsen, og siden kom turen til hende selv. Og den behandling af medarbejdere kunne hun ikke holde ud. 

 

“Hvorfor gik ledelsen ikke i dybden med at finde ud af, hvorfor det her er skete? Hvad er det for en behandling, man får efter så mange år i tjeneste? Jeg følte mig så dolket i ryggen,” siger Hanne. 

 

I dag får hun psykologhjælp, fordi hun efter hændelsen er bange for at fejle eller overse ting i sit nye job.

 

Beboer ønskede ikke personalekontakt

Begge beskriver den 50-årige kvinde som en beboer, der selv kunne henvende sig, men som ellers ikke ønskede kontakt med personalet. Desuden var hun selv i stand til at administrere sin medicin.

I ugen inden kvinden døde, havde Anne-Marie tilset hende.

 

“Hun sagde, hun var dårlig og havde kastet op. Jeg skrev det i hendes plan og sagde til mine kolleger, at hun var sløj,” siger Anne-Marie.

 

Af hensyn til Hanne og Anne-Maries tavshedspligt, kan de ikke komme ind på de nærmere detaljer i forløbet, der ender med, at kvinden dør.

Når Anne-Marie i dag tænker tilbage på forløbet, mener hun, at dommen over hende og kollegerne var for hård.

 

Møde i Styrelsen for Patientsikkerhed

Anne-Marie har flere gange udskudt sin pension. Men efter den varslede fyring fra Fangelvej, ønskede hun ikke at fortsætte med at arbejde. Da Styrelsen for Patientsikkerhed indkaldte hende til en samtale, fordi ledelsen havde indberettet hende med henblik på, om hun skulle havde frataget sin autorisation, spurgte hun, om det var nødvendigt, hun mødte op:

 

“Jeg fortalte dem, at jeg var på vej på pension, og spurgte, om jeg virkelig behøvede at komme. Det sagde de, at jeg skulle,” siger Anne-Marie.

 

Til mødet i styrelsen havde Anne-Marie sektornæstformand Christina Bank fra FOA Odense med.

 

“Deres konklusion i styrelsen var, at jeg roligt kunne tage på arbejde igen. De kunne høre, jeg havde tjek på tingene,” siger Anne-Marie, som derfor beholdt sin autorisation og heller ikke fik andre sanktioner.

 

Aldrig mere Odense Kommune

Alligevel har hun følt sig ramt på sin faglige stolthed. Det er første gang nogensinde, hun får en advarsel:

 

“Min mand siger, at jeg ikke er færdig med arbejde endnu. Men det tror jeg nu nok, at jeg er. Jeg skal i hvert fald aldrig arbejde i Odense Kommune mere,” siger Anne-Marie.

 

Hun endte med at indgå forlig med kommunen, hvilket betyder, at hun får ni måneders løn. 

Ledelsen på Fangelvej har ikke ønsket at kommentere sagen. Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune ønsker heller ikke at kommentere yderligere på sagen, men oplyser, at den har taget initiativ til at få et eksternt firma til at undersøge sagen.