Plejehjem: Nu taler vi åbent om det, når det går galt
Nordjysk plejehjem oplever, at samlerapportering forebygger utilsigtede hændelser – og så er der er blevet mere tid til borgerne.
25. september 2019
Lidt uden for Aalborg i den lille by Svenstrup ligger plejehjemmet Lykkevang. Plejehjemmet er et af de steder i Danmark, som benytter sig af samlerapportering. Den nye metode har frigjort tid til borgerne. Tid, som før gik til registrering af utilsigtede hændelser, også kaldet uth.
Men den har også en række andre fordele, siger social- og sundhedsassistent Susan Schaadt, tillidsrepræsentant på Lykkevang.
“Metoden gør, at vi er bedre til at rapportere alle hændelser. Tidligere, hvor vi skulle logge på og dokumentere en hel masse, fik vi ikke gjort det i samme omfang, som vi gør i dag,” siger hun.
Ser skjulte sammenhænge
Samlerapporteringen gør det også lettere at se de sammenhænge, der kan være årsagen til de enkelte utilsigtede hændelser. Det gør det muligt at forebygge, at de gentager sig, fortæller Anne-Marie Sunesen, der er assisterende leder på Lykkevang.
Hun indsamler hver måned skemaerne med utilsigtede hændelser, taster informationen ind og sørger for, de kommer videre til Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Det giver hende et bedre overblik, når hun kan se alle hændelserne samlet et sted.
“Når jeg ser på den samlede rapportering, kan jeg se, om uth’erne går igen ved bestemte beboere. Er det på nogle bestemte klokkeslæt, medicinen bliver glemt? Er det noget med borgerens døgnrytme? Er det eksempelvis fordi, at borgeren er faldet i søvn, at man ikke har givet medicin? Det har vi så mulighed for at handle på,” siger Anne-Marie Sunesen.
Sosu-assistenter i vagtplanen
Flere af iagttagelserne fra samlerapporteringen har medført forandringer på Lykkevang. Eksempelvis har de ændret tidspunkterne for, hvornår de giver medicin til nogle borgere. Det har også haft indvirkning på vagtplanlægningen.
“Ud fra en gennemgang af uth’erne har vi sikret, at vi er dækket ordentligt ind i vagtplanen. I dag er der social- og sundhedsassistenter hele døgnet. Før i tiden havde det ikke samme fokus som i dag. Men vi har haft nogle uth’er, der viser, at der er en årsag til, at der skal være assistenter,” siger Susan Schaadt.
Den måde samlerapporteringen bliver taget op på og draget læring af, er konstruktiv. Det er ikke noget med, hvem der har gjort hvad. Det er ikke manden, men bolden, vi går efter.
Anne-Marie Sunesen, assisterende leder af Plejehjemmet Lykkevang.
Åbenhed om fejl
De fejl, man selv laver på arbejdspladsen, råber man sjældent højt om. Men fordi man nu forstår årsagerne til de utilsigtede hændelser på Lykkevang, er de ansatte blevet mere åbne om de fejl, der nærmest uundgåeligt sker på en travl arbejdsplads.
“Der er sket en kulturforandring. Før i tiden havde man den opfattelse, at uth’erne blev brugt til at dunke hinanden i hovedet med. Sådan er det slet ikke i dag. Der er det meget mere åbent, og noget man snakker om,” siger Susan Schaadt.