5 gode råd til samlerapportering

Samlerapportering er en enkel metode til at rapportere utilsigtede hændelser. Rune Evensen

Samlerapportering gør det lettere at rapportere utilsigtede hændelser. I stedet for at logge sig ind på computeren, når en beboer er faldet, eller ikke har fået sin medicin, kræver det blot nogle få oplysninger i et skema, der allerede ligger fremme. Her er fem råd til brug af samlerapportering.

25. september 2019

1. Giver mere tid

Ved at indføre samlerapportering skal medarbejderne ikke rapportere utilsigtede hændelser enkeltvis. Der er ikke brug for at logge ind på en computer. På den måde er der mere tid til læringsarbejdet og til at arbejde med patientsikkerhed.

2. Aktuel viden

En fordel ved samlerapportering er, at medarbejderne med det samme kan se, om der er mønstre, der gentager sig. På den måde kan de handle på aktuel viden. De skal ikke vente længe på, at data er blevet sendt ind og analyseret hos Dansk Patientsikkerhedsdatabase.

3. Flere rapporterer fejl

Når man hurtigt og nemt kan rapportere, er der flere, der gør det. Også dem, der ikke er så stærke til IT, læse eller skrive.

Læs også: Udskammet efter dokumentar: ’Du arbejder på Nyvang, føj!’

4. Det er let

Det kræver kun et navn og et par krydser i et skema at rapportere en utilsigtet hændelser. Mindst 60.000 utilsigtede hændelser årligt kan rapporteres på denne måde.

5. Drøft data med dine kolleger

Drøft med dine kolleger, hvad skemaerne med utilsigtede hændelser viser. Måske skal der ændres i arbejdsgangene?