Sosu: Nu ser vi det hele menneske

En dement herre på Fænøsundvænget Plejehjem i Middelfart har været levemand hele sit liv. Han vrisser derfor nej til morgenmad og saftevand, men takker ja til ‘morgenbuffet og friskpresset juice’.

En kvinde bliver urolig, når hun skal i brusebad, men glad hvis hun bliver etagevasket, som hun har foretrukket hele sit liv.

Og en 94-årig mand har glemt, hvordan man børster tænder, men er knalddygtig til at regne og bliver glad, når han reviderer personalets boner fra supermarkedet.

Læs også: Udskammet efter dokumentar: ’Du arbejder på Nyvang, føj!’

Social- og sundhedshjælper Jette Iversen nævner i flæng eksempler på den nye tilgang til arbejdet med demente, som er sat i værk i Middelfart Kommune med støtte fra regeringens pulje til praksisnært kompetenceløft: 

“Vi har arbejdet med såkaldte ‘refleksionsrum’ for at lære at se det enkelte menneske og ikke ‘en borger med demens’.

I refleksionsrummet stykker vi personaler i fællesskab borgerens livshistorie sammen, så vi i vores arbejde kan tage udgangspunkt i det. Hvad har han arbejdet med? Hvad var hans interesser? Hvad kan han lide?” forklarer Jette Iversen.

Mindre råben, mere ro

Læs også: Se, hvordan corona-koncert skaber livsglæde på plejehjem i en svær tid

Resultatet er roligere og mere tilfredse beboere. 

“Vi har langt mindre råben end tidligere, og vi har ikke registreret vold eller trusler en eneste gang, siden vi lavede refleksionsrum på de mest udadreagerende borgere,” fortæller Jette Iversen og peger på en vigtig sidegevinst:

“Indbyrdes i personalegruppen er det blevet legalt at trække sig fra en vred borger og bede en kollega tage over. Derfor er der mindre fnidder og større fokus på at rose hinanden. 

Tidligere kunne  jeg gå hjem fra arbejde med frygtelig dårlig samvittighed, for eksempel hvis en beboer ikke ville op af sengen og nægtede at spise og drikke. I dag ved vi, at en anden kollega måske har større chance lige den dag og tager over. Nu har jeg god samvittighed hver dag.”