Ferie eller ekstraarbejde: Sådan får du den rette løn for sommerperioden

Når du holder ferie, skal du sikre dig, at din vagtplan ser ud, som den ville have gjort, hvis ikke du holdt ferie. Du må ikke kun sættes i dagvagt, hvis du normalt også arbejder aften eller nat. Colourbox

Nogle har holdt ferie, mens andre i år har arbejdet ekstra hårdt, fordi der har manglet vikarer. Uanset om du har nydt friheden, eller du har knoklet, er der grund til at tjekke, om du har fået de tillæg, du har krav på. FOA guider dig til at få den rigtige løn i sommerperioden.

22. juli 2019


 
  1. 1

    Du har ret til vanlige tillæg

    Hvis du er fast månedslønnet, har du ifølge ferieaftalen ret til de tillæg, som sædvanligvis udbetales.
  2. 2

    Hvilke tillæg er der tale om?

    Det vil sige, at du skal have løn efter din faste arbejdstid på ferietidspunktet inklusiv alle fast påregnelige tillæg jævnfør din arbejdsplan for perioden. Altså de tillæg, du ville have fået, hvis du havde været på arbejde.
  3. 3

    Ferien skal afspejle vagtplanen

    Du må ikke kun sættes i dagvagter, hvis du normalt både har aften- og weekendvagter for eksempel. Ferien skal afspejle vagtplanen.
  4. 4

    Skriv ned

    Skriv ned, hvilke vagter du normalt ville have haft, hvis du ikke havde holdt ferie, og tjek, at du under ferie har fået de rette tillæg for de vagter.
  5. 5

    Ekstra arbejde

    Har du arbejdet ekstra i den periode, andre har holdt ferie, skal du være opmærksom på reglerne om ekstratimer og/eller overarbejde, samt om du har arbejdet i en beskyttet frihedsperiode.

    En beskyttet fridag er særlig dyr at arbejde på. Man skal have mindst 6 timers overarbejde, hvis dagen er varslet med et kortere varsel end 4 uger, og der er endvidere et tillæg på godt 600 kroner, hvis varslet er kortere end 14 dage.

  6. 6

    Gem oplysninger

    Gem altid dine lønoplysninger og oplysninger om arbejdstid. Hvis du ikke forstår den løn, du har fået under ferien eller ikke mener, at ferielønnen er korrekt, så reager på det. Også selvom det ligger år tilbage.
  7. 7

    Spørg om hjælp, hvis du er i tvivl

    Brug din tillidsmand eller kontakt din lokalafdeling, hvis du er i tvivl.
  8. 8

    Ovenstående gælder også på andre tidspunkter

    Betaling for tjeneste på særlige tidspunkter, der fast udbetales, skal også gives under sygdom, ferie og barsel med løn. Det fastslog Ilse Both-dommen, der blev afsagt af Højesteret i 1976.

    Kilde: FOA Overenskomst, konsulent Lis Svanberg og UfR 1976, side 528 f

Ilse Both-dommen

Ilse Both-dommen blev afsagt af Højesteret i 1976. Sagen handlede om sygeplejersken Ilse Both, der under barselsorlov var berettiget til løn beregnet på grundlag ikke blot af grundlønnen, men også af de tillæg for aften- og natarbejde m.v., som hun fast havde kunnet regne med i sin månedlige indtægt. Dommen fastslog, at betaling for tjeneste på særlige tidspunkter, der fast udbetales, også skal gives under sygdom, ferie og barsel med løn. For du har krav på sædvanlig løn under ferie, sygdom og barsel med løn. Sagen handler om sygeplejersken Ilse Both, der under barselsorlov var berettiget til løn beregnet på grundlag ikke blot af grundlønnen, men også af de tillæg for aften- og natarbejde m.v., som hun fast havde kunnet regne med i sin månedlige indtægt.
Kilde: UfR 1976, side 528 f