Frivillig på Ferie Camp: Det føles ikke som et arbejde

”Selvom jeg er den første, der møder ind og den sidste, der går hjem, så føler jeg det slet ikke som et arbejde, fordi folk er så flinke og taknemmelige," siger Cathe Poulsen Jensen, der er frivillig på Ferie Camp 2019 i Randers. Anita Graversen

Social- og sundhedshjælper Cathe Poulsen Jensen er frivillig på Ferie Camp for socialt udsatte. Selvom opgaverne minder om hendes job, føles det ikke som et arbejde.

Af Linnea Kadziola

12. juli 2019

Cathe Poulsen Jensen forbereder buffetbordet. Om en halv time skal maden stå klar til de sultne deltagere af dette års Ferie Camp, der finder sted på Langvang Stadion i Randers. Sommerlejren, der arrangeres af Landsforeningen af VæreSteder, er for socialt udsatte børn og voksne.

Læs også: Forskel på nyuddannede sosu'ers jobchancer

Til dagligt arbejder Cathe Poulsen Jensen som social- og sundhedshjælper i plejecenteret Ulleruphus i Fredericia. Men i uge 28 har hun ligesom 130 andre valgt at bruge sin sommerferie på at være frivillig for dem, der ikke selv har råd til at tage på ferie.

”Det at have empati, kunne give en støttende hånd og tage den svære samtale, det har jeg også i min hverdag. Det ligger på rygraden. Men her skal jeg ikke agere så meget på det. Jeg skal bare lytte,” siger Cathe Poulsen Jensen, der er med som frivillig for syvende år i træk.

”Første gang var i 2012 i Fredericia. Til at starte med kom jeg kun for at være der i kort tid. Men jeg blev så grebet af folks taknemmelighed for min hjælp, at jeg næste år valgte at tage ferie for det. Og så har jeg været med som frivillig siden,” siger Cathe Poulsen Jensen.

Plads til alle

Ferie Campen er finansieret af Arbejdsmarkedets Feriefond, som gør, at blandt andet gældsplagede, hjemløse og psykisk syge, kan deltage gratis og få et afbræk fra hverdagen.

”Formålet er at give dem en uges ferie med struktur og gode oplevelser. De får mulighed for at møde andre med samme baggrund og indgå som ligeværdige,” siger Steen Svendsen, der er udviklingsansvarlig i Landsforeningen af VæreSteder.

Marika Sabroe er frivilligkoordinator, og ifølge hende er de frivillige en forudsætning for, at arrangementet kan blive til noget.

”Projektet kunne simpelthen ikke lade sig gøre uden de frivillige, de er uundværlige. Desuden er deres mangfoldighed med til at vise, at der er plads til alle. Vi har frivillige fra 18 til 70 år med forskellig baggrund og uddannelser. Der er blandt andet pædagoger, socialrådgivere, ergoterapeuter og social- og sundhedshjælpere og assistenter,” siger hun.

Venskaber på tværs

Klokken halv 12 står Cathe Poulsen Jensen ved indgangen til madteltet og spritter deltagernes hænder af, inden de går til frokost. Når hun ikke er i gang med sine praktiske opgaver, kan man finde hende ude på pladsen sammen med deltagerne. Hun kender de fleste, da mange af deltagerne kommer igen.

”Man får skabt nogle relationer, og jeg glæder mig over at kunne følge dem og se deres udvikling,” siger Cathe Poulsen Jensen og fortsætter:

”Nogle deltagere har udviklet sig så meget personligt, at de selv er blevet frivillige eller får frivillige opgaver. De vokser og finder ud af, at det er fedt, at de kan give den anden vej rundt. Andre er her længerevarende og har lyst til at blive frivillige. De er der bare ikke endnu.”