Sådan trapper plejecentre konflikterne ned

Jytte Wikke, 52 år, er social- og sundhedshjælper, arbejdsmiljørepræsentant og forflytningsvejleder på Blomstergården i Dianalund, Sorø Kommune. Her fortæller hun om redskabet 'Samarbejdstrappen'. Jørgen True

I Sorø Kommune var de trætte af, at samarbejdet med pårørende kørte af sporet: Så opfandt de ‘Samarbejdstrappen’, der klarer problemerne, inden de bliver for store.

30. juli 2019

- Hvad var jeres udfordring?

"Vi havde nogle pårørende, hvor vi oplevede, at vi ikke kunne snakke os frem til et godt samarbejde. Derfor besluttede vi os for at prøve at tænke i helt nye baner, så vi fremover kunne undgå lignende situationer."

- Og hvad kom I så frem til?

Læs også: Timeansættelser går ud over fagligheden

"Vi fik lavet noget, der hedder ‘Samarbejdstrappen’, som er en model, vi kan gå ud fra i dialogen med de pårørende. Går dialogen godt, så gør vi ikke noget, men er der uklarheder, så tager vi et lille møde med en opsøgende dialog."

- Hvorfor hedder det en trappe?

"Man starter på de grønne trin, og hvis dialogen med de pårørende halter, så træder vi op på de gule, og til sidst kommer de røde trin. Det er helt deroppe, hvor de pårørende truer og går til pressen. Deroppe kommer de øverste ledere med ind over."

- Kan du nævne et eksempel?

"Jo højere oppe på trappen vi er, jo større krav stiller vi til vores egen systematik i mødet og tilgangen til den pårørende. Der bliver vi simpelthen knivskarpe på de aftaler, vi indgår."

- Hvad betyder modellen for jeres arbejdsdag?

Læs også: Corona og demenssyge: 5 gode råd til dig som plejepersonale

"Den betyder utrolig meget. Før kom man på arbejde med ondt i maven, og der var flere langtidssygemeldinger. Det er der slet ikke mere. Vi ved, at der ikke er den samme risiko for konflikter, som der var før. Så snart en pårørende reagerer på en negativ måde, eller spørger ind til mange ting på en gang, så inviterer vi på en kop kaffe, hvor vi snakker sammen. På den måde kan vi selv løse problemer, før de bliver større."