Kend din ret, hvis chefen kontakter dig i ferien
Selv om du er på ferie, kan chefen stadig ringe eller bede dig om at tage en akut vagt. Her får du at vide, hvad du skal gøre i sådan en situation.
08. juli 2019
Fagbladet FOA skrev den her artiklen i 2019, men den er siden blevet efterprøvet og er stadig gældende og retvisende.
Når du har stemplet ud og er gået på ferie, må din chef ikke bede dig om at komme på arbejde. Det fortæller Camilla Bolvig Cazal, konsulent i FOA Overenskomst.
"Når man først har påbegyndt sin ferie, kan arbejdsgiver ikke afbryde den," siger hun.
Læs også: Kend din ret: Det skal du vide om helligdagsarbejde
Camilla Bolvig Cazal forklarer, at reglerne er mere uklare, når det gælder arbejdsrelaterede telefonopkald fra chefen:”Det er lidt en gråzone det her med, hvornår henvendelsen fra arbejdsgiveren skal betragtes som en forstyrrelse, som man må tåle, og hvornår det er en egentlig ferieafbrydelse,” siger hun.
Læs også: Kend din ret: Sådan får du din første folkepension
Arbejdsrelaterede telefonopkaldCamilla Bolvig Cazal forklarer, at det blandt andet afhænger af din stilling, om du må ‘tåle’ telefonopkald i ferien.
”En leder kan i højere grad have en forpligtigelse til at tage telefonen og svare på nogle spørgsmål. Men på FOA’s offentlige områder, der er det vores opfattelse, at arbejdsgivere kun må kontakte de medarbejdere, der er på arbejde,” siger Camilla Bolvig Cazal.
Hvis chefen alligevel ringer eller skriver en mail til dig, bør det ske på en måde, så du ikke har pligt til at svare.
Læs også: Kend din ret, hvis du skal til læge i arbejdstiden
Kontakt din lokalafdeling”Man kan ikke forvente, at vores medlemmer sidder parate til at svare på arbejdsrelaterede henvendelser i deres ferie, med mindre man har en særlig aftale med sin arbejdsgiver om det,” siger Camilla Bolvig Cazal.
Hun forklarer, at der kan være ansatte, som kan have særlige forpligtigelser.
”Men som udgangspunkt er vores medlemmer ikke forpligtet til at stå til rådighed for arbejdet under deres ferie,” siger Camilla Bolvig Cazal.
Læs også: Kend din ret, hvis du bliver syg eller skal i selvisolation i ferien
Hvis du bliver kontaktet af din arbejdsplads i ferien, og er du i tvivl om, hvad du skal gøre, bør du kontakte din lokale FOA-afdeling for at få råd.