Sosu-assistent og seksualvejleder: "Det vigtigste er at være nysgerrig"

“Jeg vil gerne have en kæreste. Hvad skal jeg gøre?”

“Jeg har set porno. Der var dyr med. Er jeg så til dyr?”

Flere gange om ugen får social- og sundhedsassistent og seksualvejleder på botilbuddet Pedersvænge Sanne Hansen spørgsmål om sex og seksualitet. Spørgsmålene er forskellige. Langt de fleste handler om følelseslivet, en mindre del om sex. Indimellem er der også spørgsmål, der går tæt på Sanne Hansens eget liv.

“Må jeg se din kusse? er også et spørgsmål, jeg har fået. Men i stedet for at gå i baglås, vender jeg det altid om og prøver at være nysgerrig: “Hvordan kan det være, du spørger om det?”, forklarer Sanne Hansen.

Sex er fortsat et tabu

Læs også: Cookies på fagbladetfoa.dk

Hun forklarer, at beboerne ofte ikke tænker over, hvordan de stiller spørgsmål. De kommer direkte og uden filter. Her er det vigtigt at huske på, at det sandsynligvis ikke handler om en selv, siger Sanne Hansen.

“Jeg tænker, at der er en årsag til, at de spørger. Noget de undrer sig over, er nervøse for, længes efter. Det handler om dem, ikke mig,” siger Sanne Hansen, der godt ved, at hun måske har videre grænser for, hvornår hun vil opfatte spørgsmål eller adfærd som grænseoverskridende.

“Men min erfaring er, at sex og seksualitet stadigvæk er et tabu blandt rigtig mange ansatte i sundhedssektoren, fordi de er bange for at udlevere sig selv,” forklarer Sanne Hansen, der både har undervist på sosu-skolerne og har holdt mange oplæg om sex og seksualitet på andre arbejdspladser.

Vend blikket indad

Problemet er, at det kræver stor tillid, før borgere eller beboere tør henvende sig med spørgsmål til personalet.

“Det er du nødt til at honorere. Hvis de bliver mødt med parader, risikerer vi, de aldrig kommer til dig igen,” siger Sanne Hansen, der kun har gode erfaringer med at tale om sex og seksualitet med beboerne.

Læs også: Quiz: Kan du dit fagblad

“Vi har mange unge, og de reagerer ofte med at sige, at de ikke troede, de kunne tale om sex med sådan en gammel en som mig. Det ender altid med, at de er glade og ofte kommer tilbage med flere spørgsmål,” siger Sanne Hansen, der opfordrer alle til at vende blikket indad.

“Stil dig selv spørgsmålet: Hvorfor føler jeg, at mine grænser er overskredet? Hvorfor er jeg ramt? Vi har jo allesammen en bagage med os. I min verden handler den her problematik ikke om borgerne. Jeg synes, den ligger i os som professionelle.”