Pædagogisk assistent om at lære at lege: 'Det er okay at være fjollet'

Det har været en tilvænning for pædagogisk assistent Stella Grønbech at lege med bønene i længere tid ad gangen. Nu vil hun slet ikke undvære legen i hverdagen. Jørgen True

Legemanuskripter har hjulpet både børn og voksne i Børneengens børnhave til at blive bedre til at lege.

09. juli 2019

Pædagogisk assistent Stella Grønbech sidder på gulvet midt mellem legetøj samt køkken og stole i miniatureudgave. Hun er patient, og femårige Marya er lægen, der forsøger at undersøge patientens hals.

Stella Grønbech gaber op, men bryder sammen i grin, da den femårige forsøger at stikke et stort stykke plastiklegetøj ind i hendes mund. Sammen med tre andre børn har de gang i en leg, der på en lille time har skiftet karakter fra at handle om en familie med en kat og en sabeltiger, en læge, der behandler sine patienter og en gruppe dyr, der skal vaskes. Alt sammen med den pædagogiske assistent i en vigtig rolle.

I Børneengens børnehave, som er en del af  Børnehusene Kokkedal, nøjes de voksne nemlig ikke med at se på, når børnene leger. De tager aktivt del i legen og bidrager gerne med idéer og input.

Læs også: Legeeksperter: Børn skal lære at lege

Voksne skal sikre god leg

Institutionen bruger legemanuskripter, der skal understøtte børns og voksnes leg. Det kan tage udgangspunkt i en familie- eller byleg, hvor man på forhånd beslutter sig for nogle roller, rekvisitter og fokusord.

Det er den voksnes rolle at inspirere og guide børnene samt sikre, at alle børn er med i legen, forklarer daglig leder Kristina Avenstrup.

“Ved at deltage i legen med udgangspunkt i legemanuskripterne kan vi sikre, at flere børn kommer ind i fællesskabet. Ellers vil det altid være de stærke børn, der styrer legen,” siger hun.

Skulle slippe kontrollen


Læs også: Kend de 6 legetyper: Sådan udvikler I børns leg

At lære at lege som voksen har været en tilvænning, erkender pædagogisk assistent Stella Grønbech.

“I starten var det lidt pinligt at ligge på gulvet og lege patient, når forældrene kom for at hente deres børn. Men jeg blevet bedre til at slippe kontrollen og følge børnene ind i legen,” siger hun og forsøger at forklare, hvorfor det kan være svært for voksne at lege.

“Som voksen skal man være i kontrol og tage sig af alle mulige praktiske opgaver. Vi skal blive bedre til at give slip og sige, at det er okay at være fjollet.”

Læs også: Trivselskommission kommer ikke frem til alle løsninger i et mødelokale: Derfor har de brug for dine ’særlige indsigter’

Både hun og kollegerne prioriterer legetid højt.

“Tidligere var det okay at afbryde en kollega midt i en leg, hvis der for eksempel var en praktisk opgave, man skulle tage sig af. Nu respekterer vi, at legen er vigtig, så indimellem må en anden opgave vente,” tilføjer Stella Grønbech.

Godt for sprogsvage børn


De fire børn Marya, Zilan, Oscar og Iris har holdt legen kørende i snart en time. På skift har de taget teten og er kommet med idéer til nye roller eller ændringer i legen. Foreløbigt helt uden konflikter.
Kristina Avenstrup forklarer, at alle børn – men især børn i udsatte positioner og børn med sproglige udfordringer – har gavn af legemanuskripterne.

“Det er ikke en fast manual, men kan hele tiden ændre karakter. Der kan være to mødre i en familieleg, en håndværker kan komme på besøg, eller familien kan få en tiger som husdyr. Men jo mere forberedt, man er, desto nemmere er det at udvide en leg og få endnu flere børn med i fællesskabet.”

Læs også: Dagplejer: Læreplanen skal ligge i vores DNA