FOA ønsker bedre vejledning i folkeskolen
Elever i 9. klasse opfatter erhvervsuddannelser som mindre fleksible end gymnasiet. Vi skal have en bredere indsats, siger sektornæstformand.
26. juni 2019
I forsommeren vinkede endnu en årgang farvel til folkeskolen, og for langt de flestes vedkommende har de valgt, hvilken ungdomsuddannelse de skal i gang med.
Selvom flere har fået øjnene op for de erhvervsrettede uddannelser – heriblandt mange af de fag, hvor FOAs medlemmer arbejder – er der fortsat mange, der opfatter gymnasiet som et mere frit valg, der efterfølgende giver flere muligheder.
Læs også: Kend din ret: Det betyder coronakrisen for elever
For mange opleves det som et pres at skulle vælge. Det handler om at vælge rigtigt første gang, have et højt karaktersnit og blive erklæret uddannelsesparat. Det viser en undersøgelse, Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har lavet på baggrund af interviews med 9. klasses elever fra 10 folkeskoler.Hektisk forløb
En af de elever, der har modtaget uddannelsesvejledning i år, er Celine Køhler-Christensen fra Nyager Skole i Rødovre.
Læs også: Sygeplejerskestuderende: Så dårligt bliver sosu’er behandlet
“Det har været et hektisk forløb, men jeg synes, vi er blevet rådgivet fint i forhold til, hvilke muligheder vi havde. Hvis der er noget, der er blevet talt op, er det de erhvervsrettede uddannelser,” siger Celine Køhler-Christensen.Hun endte med at vælge gymnasiet, fordi det virker mere alment og fleksibelt og giver tre år mere til at overveje erhvervsvalg.
Mere individuel vejledning
I FOA er der stort fokus på, at unge får endnu mere viden om erhvervsuddannelserne – ikke mindst for at modvirke den store mangel på faglærte som eksempelvis sosu- uddannede, der er udsigt til om få år.
Læs også: Cookies på fagbladetfoa.dk
Og ifølge Vinni Jakobsen, næstformand i FOAs Social- og Sundhedssektor, er det ikke nok, at FOA-fagene bliver bedre til at brande sig selv.“Der er især brug for en bredere indsats, hvor der også bliver taget endnu mere hensyn til den individuelle vejledning,” siger hun.