Robotten bliver din nye kollega
Fremtiden er både digital og teknologisk. Men FOAs medlemmer har ingen grund til bekymring. Trods robotter og nye hjælpemidler vil arbejdsmarkedet fortsat have brug for deres kompetencer, spår forskere.
20. maj 2019
Mere teknologi og en evig jagt på smartere og hurtigere løsninger. Sådan ser fremtiden ud i mange brancher, men FOAs medlemmer skal ikke frygte at blive smidt på porten af robotterne. Det siger Mette Sillesen, der er indehaver af firmaet Mette Sillesen og forsker i fremtidens arbejdsmarked.
Læs også: 'Roberta' tager skraldet og giver sosu'erne bedre tid til omsorg
“Vi har nærmest altid vidst, at der i fremtiden vil være robotter, som kan lave mad og gøre rent. Men i de job, som mange af FOAs medlemmer har, vil det være funktioner og ikke hele job, som teknologien kan overtage,” siger Mette Sillesen.Hun forventer, at FOAs medlemmer tværtimod vil være blandt dem, som arbejdsmarkedet vil hylde, når teknologiske løsninger overtager flere funktioner i samfundet. For når teknologien vasker gulvet på de store arealer, og en chip automatisk måler blodtrykket hos en borger, bliver der mere tid til kontakt med kunden, borgeren eller klienten.
Læs også: Ny teknologi på jobbet: Sådan blev skepsis til begejstring
“Omsorg, empati og kreativitet kan og vil aldrig blive overtaget af robotter,” siger Mette Sillesen.Frontmedarbejdere
En anden fremtidsforsker, Anne-Marie Dahl, der driver firmaet Futuria og har fokus på det offentlige arbejdsmarked, bakker op om Mette Sillesens påstande.
“Engang troede vi, robotterne kom og tog vores jobs, og nu har vi fundet ud af, at de er vores venner,” siger Anne- Marie Dahl. Samtidig peger hun på, at der er andre udfordringer ved fremtidens arbejdsmarked.
Læs også: Cookies på fagbladetfoa.dk
Flere børn og flere ældre vil udfordre økonomien i den offentlige sektor, som ikke ser ud til at blive bedre.“Som frontmedarbejdere er FOAs medlemmer dem, der står ansigt til ansigt med den offentlige forbruger. De ender med at stå med ansvaret og forsvaret for de manglende ressourcer, selvom de intet kan stille op,” siger hun.
Mangel på hænder
En anden problemstilling, som er aktuel både nu og især i fremtiden, er mangel på arbejdskraft.
Hvis serviceniveauet skal holdes, skal regioner og kommuner de næste ti år ansætte 46 procent flere medarbejdere inden for de faggrupper, FOA dækker. Det viser fremskrivninger, som FOA har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, Kommunernes og Regionernes Lønkontor samt Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Læs også: Quiz: Kan du dit fagblad
Især i sosu-sektoren er problemet udbredt. Her vil behovet være 56 procent flere ansatte.“Alene på sosu-området skal vi i fremtiden bruge hver femte, der er 16 år i dag. Flere siger, at vi kan reddes af udenlandsk arbejdskraft, men den løsning dur kun, hvis de lærer at tale dansk og kan skabe relationer med borgerne,” siger Torben Hollmann, der er formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.