Sosu-ansatte får sjældent faglig kritik
Faglig kritik fra kolleger er ikke hverdagskost blandt ansatte på social- og sundhedsområdet, viser ny undersøgelse. Uheldigt, siger eksperter, for sparring er forudsætning for udvikling.
15. maj 2019
“Sparring, supervision eller faglig kritik er ikke noget, der foregår på min arbejdsplads.”
Sådan lyder en af kommentarerne i en ny undersøgelse blandt FOAs medlemmer. Den viser, at 40 procent sjældnere end en gang om måneden får sparring fra kolleger, og 20 procent får det aldrig. Det er uheldigt, siger arbejdslivsforsker fra Roskilde Universitet (RUC) Agnete Hansen, da faglig kritik støtter udviklingen af faglig identitet og gør den enkelte medarbejder dygtigere til sit arbejde.
Læs også: Suzanne fik PTSD: Jeg er blevet slået, sparket og forsøgt stranguleret
“Sparring løfter kvaliteten af kerneopgaven, hvilket styrker trivslen. Uden faglig kritik kan de ansatte føle sig alene med deres udfordringer, da samhøret om at løse opgaverne mangler,” siger hun.Hvis faglig kritik skal blive en del af arbejdet, er det, ifølge Agnete Hansen, en fordel at sætte den i system. På den måde skabes en kritik-kultur, som de ansatte kan læne sig op ad i hverdagen.
Engagement i hinanden
85 procent giver i undersøgelsen udtryk for, at de udvikler sig af at få kritik. Det tolker arbejdslivsforsker fra RUC Henrik L. Lund som faglige ambitioner. Han synes derfor, det er ærgerligt, at mere end hver tredje ikke bryder sig om at give deres kolleger faglig kritik.
Læs også: Cookies på fagbladetfoa.dk
“Det kan være sårbart at kommentere på andres arbejde. Men det er vigtigt at huske, at det er udtryk for engagement og et ønske om at udvikle arbejdspladsen.” Ifølge Henrik L. Lund kan rummet til faglig kritik være udfordret, hvis de ansatte hænger i med neglene. Tillid, som er grundlag for, at det er trygt at give kritik, har ikke gode vilkår i et presset miljø.Forudsætning for trivsel
Formanden for Social- og Sundhedssektoren i FOA, Torben Hollmann mener, at faglig sparring bør prioriteres højere, både for borgernes og de ansattes skyld. “Det er en forudsætning for at udvikle sig og trives i jobbet, og for at man bliver i jobbet – det skal der være tid, rum og mulighed for i hverdagen.”